Stöten - Nogen gode råd og anbefalinger

Sir William 08/01 2018 13:18

Hej,

Skal til Stöten i uge 10, skal bo i PistByn.

Vi bliver 4 voksne og 2 børn, begge vores børn var også afsted til Berchtesgaden sidste år og den yngste (6 år) lærte rigtig meget der, men tager også på skiskole igen (MEGET mod hendes vilje) og ældste sønnen (11 år) er stadig udfordret på ski, så han tager også skiskole.

Har læst om "Vargklubben" men kun for børn op til 10 år?

Vi kommer lørdag og rejser igen lørdag (sejler op til Oslo og kører hele vejen hjem), men kan se at deres skiskole er fra mandag til fredag.

Da jeg/vi aldrig har været der om vinteren, er vi lidt nysgerrige efter at høre om andres erfaring med området, hvad er godt og hvad skal undgås.

Så fyr løs!!

Kommentarer:
Der er i alt 2 svar i denne forumtråd.

Mikkel 08/01 2018 13:55

Sv: Stöten - Nogen gode råd og anbefalinger

Jeg var i Stöten med min bror og hans to ældste børn på 5 og 7 i 2016.
Vi kom til en dårlig start på en sæson og halvdelen af anlægget var lukket. Dog var begge børn nybegyndere og havde kun stået to dage på ski før denne tur. Så vi brugte en del ture på den grønne fra toppen, hvilket os var fint nok. Man kunne dog godt savne noget afveksling. Blandt andet deres berømte "mormors styrtløjpe", som skulle være perfekt familiebakke og den længste de havde, som desværre var lukket. Derudover havde de på det tænkt stadig en rigtig gammel og LANGSOM 3 personers stolelift. Den har de dog fået skiftet siden til en ny 6 personers, det er helt sikkert et kæmpe løft til området.

Vi var ydermere afsted i uge 3, så det var meget koldt. Én dag måtte vi droppe at stå helt pga. med chillfaktor snakkede vi -35 grader. Man kunne ikke holde ud at stå ned eller sidde i pisten. Mine fingre sov da jeg nåede bunden.

Af positive ting var det en billig tur, sødt personale (også skiskolen!) Ungerne klarede sig fint, selvom lærerne talte svensk. Man kunne ski hjem til hytten som vi boede i. 100 meter fra hytten var der tallerkenlift når vi startede dagen. Men jeg kan se I skal bo i pistbyn, som ligner ski in ski out.
I den uge hvor vi var der oplevede vi ingen liftkøer.

Vi havde selv mad med til halvdelen af ugen, men resten af dagene klarede vi med at handle i det lokale supermarked, som ligger lige ved receptionen.

Hvis jeg skal til norden igen med min egen datter når hun bliver gammel nok, så ville jeg nok hellere til Trysil pga. større område og køreturen er det samme.

I år står den på Valmeinier, for første gang.

Jeg håber I får en rigtig god tur og jeg har sikkert glemt en masse relevant information. Så hvis I har nogle spørgsmål så fyr løs. :)

Lars Bech Pedersen 08/01 2018 21:45

Sv: Stöten - Nogen gode råd og anbefalinger

Hej!
Jeg har været i Stöten masser af gange. Med familien og med hundredevis af skoleelever. Var deroppe med familien første gang og mine 2 ældste lærte at stå på ski der. Jeg købte en skilærer til dem alene. Det var yderst effektivt og de lærte lynhurtigt nok til at vi kunne komme rundt i terrænet sammen. Synes området er perfekt til begyndere og det er også derfor vi benytter det til skolerejsen. World cup bakken i midten, begynderbakkerne til venstre og de sorte og røde til højre. Mormor bakken er perfekt til begyndere da man næsten kan lade skiene løbe hele vejen. Vejret kan man jo være uheldig med over alt. Vi har for det meste haft godt vejr og kun 1 gang haft storm og -22. World cuppen er nogen gange åben om aftenen. Her kan man via trækliften vælge om man vil stå af på det grønne, Røde eller sorte stykke på bakken. Dermed kan hele familien stå på den samme bakke og samtidig efter niveau. Vi plejer at bruge supermarkedet på stedet men udvalget er ret begrænset. Hvis man vil have lækker mad og ikke vil på restaurant så skal man nok have lidt med hjemme fra. Håber I får en god tur :)

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen