Nanna skrev:
hejsa - vi er en familie på 5, med børn i alderen 9 mdr., 3½ samt 5½ år. Vi har, inden vi fik børn, kun været i Norge på skitur én gang. Hemsedal.
Nu har vi lyst til at komme afsted igen med vores 3 drenge.
Derfor har jeg læst om de forskellige destinationer i Norge, for at finde den mest børnevenlige, og kom først frem til Vrådal, men endte med Trysil. Jeg synes, at der er mange positive udtalelser om Trysil for børnefamilier.
Vi vil først tage afsted januar 2009, da vi synes, at Ole er for lille endnu.
Jeg har forskellige spørgsmål; Påklædning til børnene? Er det nok med uldundertøj og et tyndt lag tøj + flyverdragt? Eller skal jeg købe decideret skiundertøj og skistrømper til dem?
Er der steder, hvor jeg kan kælke/slæde med den mindste?
Er det bedst at bo på nord- eller sydsiden i Trysil?
Hvad med skiskole til ungerne? Er det hundedyrt? Og hvor mange dage skal man påregne, at de skal være afsted på skiskole?
Hvilket bureau kan det anbefales at bestille igennem, og hvornår skal jeg bestille, når der er et helt år til afgang?
Håber at kunne få informationer fra nogle garvede skihajer!!!
MVH Nanna