Frankrig
Italien
Sverige
Østrig
Tyskland
Weekendski
Flemming 08/03 2005 09:15
Hej,
Jeg er ny ejer af et par ski og ville gerne have et par råd til opbevaring af ski over sommeren.
Efter åbning af skitasken ved hjemkomst er der små rust forekomster på skærene, men ikke mere end en lille skuresvamp kan fjerne, men er der noget jeg kan smøre skiene/skærene ind i, for at de opbevares bedst muligt i tasken.
Mvh.
Flemming
Morten 08/03 2005 09:58
Sv: Sommer opbevaring af ski.
Hej Flemming
Jeg har haft samme problemer med mine ski, men der er heldigvis bare tale om lidt overfladerust.
Hvis du vil undgå rustskader over vinteren er det en god ide at vokse dem efter din sidste tur på ski. Derudover skal du sørge for at opbevare dem et varmt og tørt sted. En kold garage er altså ikke lige sagen, da det vil danne fugt, som derved vil danne rust.
Hvis du har brug for yderligere information, så prøv at tjek www.alpint.dk. Her er der mange gode tips til vedligeholdelse af sine ski.
Mvh
Morten
Ivan Rafn 08/03 2005 17:47
Sv: Sommer opbevaring af ski.
Jeg vil anbefale dig at fjerne rusten med en "grøn skuresvamp" eller ståluld, så rusten ikke får ædt sig ind, og giver mærker i kanterne.
Når mine ski skal "oversomre" giver jeg skiene en gang blød voks, skraber kanterne fri, og tørrer kanterne over med en olieklud.
Mine ski har i mange år ligget på et par pinde under loftet i skuret, og det har de aldrig taget skade af.
Nogle påstår at man skal dreje DIN-indstillingen, på bindingerne, ned på 0, og slække fjederen ved at åbne bindingerne (som de er inden du sætter støvlerne i), for at skåne fjederen. - Jeg nøjes med at åbne bindingerne.
Når jeg klargører dem til vinterbrug, smører jeg alle bevægelige dele med siliconefedt samt skraber og vokser efter forholdene (hård/blød voks).
Helene 08/03 2005 17:57
Sv: Sommer opbevaring af ski.
Jeg åbner altid mine bindinger og skruer DINen ned på 0 - dette for at fjederen ikke skal stå spændt og blive slap før tid. Derudover sætter jeg en pose over bindingerne så der ikke kommer skidt og støv ind i dem.
IceBunny 18/03 2005 19:21
Sv: Sommer opbevaring af ski.
Et lille tip:
WD40 - det der multi olie smøring til biler og alt andet med motorer. Spray lidt af det på en klud og kør den rundt på kanterne, så der kommer et fint tyndt lag på. Og naturligvis pakkes ned et tørt sted - så skulle de være fine næste sæson!