Sölden vs. Alpes d'Huez

Jørgen 03/10 2006 20:45

Vi er en familie med begyndere på 9 og 11 år og erfarne skiløbere på 13, 16 og 19 år - plus forældre. Vi har fået anbefalet Sölden og Alpes d'Huez til en tur i påskeferien (første uge i april). Hvad er bedst - og er de snesikre. Det er vigtigt, at de små kan få en god oplevelse.

Kommentarer:
Der er i alt 5 svar i denne forumtråd.

Karsten 03/10 2006 22:01

Sv: Sölden vs. Alpes d'Huez

Begge områder er gode, og i den mere snesikre kategori. Jeg synes dog, at I skal vælge Alpe d`Huez, i og med at selve byen ligger højere, og sansynligheden for at kunne køre på ski til byen er noget større sidst på sæsonen i forhold til Sölden. Desuden er der også væsentligt mere begynderevenligt, da der er mange grønne pister, som ligger som vifte ud fra selve byen. Udfordringer er der også rigeligt af, men det er der såmænd også i Sölden.

med venlig hilsen Karsten

Jens 04/10 2006 09:12

Sv: Sölden vs. Alpes d'Huez

Jeg har også været begge steder, som begge er rigtig gode. Skiløbet er for begge steders vedkommende meget godt....og vil rigeligt dække jeres behov. Jeg synes dog ikke at Alpes d'Huez er et godt område for hverken børn eller begyndere og derudover er det jo nok ikke verdens mest smukkeste by, så hvis det ikke er hard-core skiløb, så vil jeg altid vælge Sölden. De er begge snesikre, så det er intet problem.

De bedste hilsner fra Jens

Jørn 04/10 2006 09:32

Sv: Sölden vs. Alpes d'Huez

Helt klart Alpe. Skiøbet i Sölden er ganske udemærket men til begyndere og børn er det helt klart ikke lige så godt som Alpe. I Sölden skal begyndere ned med liften. Som Karsten skriver ligger der en hulens masse grønne og blå pister som en vifte omkring Alpe. Alpe er lige så hyggelig som Sölden, der efter min mening er en lang gade (temmelig trafikeret) med super afterski.

Claus Riis 04/10 2006 17:59

Sv: Sölden vs. Alpes d'Huez

I må ikke tage børn og nybegyndere med til Sölden. Der er Alpe klart bedre. Helt sikkert.
Claus

Ko 04/10 2006 18:15

Sv: Sölden vs. Alpes d'Huez

Har været begge steder. Sölden er min favorit, men for begyndere er det, som allerede sagt, ikke særlig godt. Der egner alpe sig bedre

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen