Nh skrev:
Netop hjemkommet fra god skiferie i Sölden syntes jeg lige at jeg vil komme med lille anmeldelse.
I flere anmeldelser her på dette forum sammenlignes Ischgel, St. Anton og Sölden - det kan man IKKE - Sölden når ikke Ischgel til anklerne. St. Anton kender jeg endnu ikke.
Hver eneste morgen(efter kl. 9) starter med kæmpe liftkø. Der er nemlig kun en lift der tager dig op til pisterne, modsat Ischgel hvor der er 3, som alle er større.
Denne kø kan du forsætte med at stå i hvis du ønsker at komme videre op til de højere områder, der er nemlig kun en vej videre, og du skal med 3-4 lifter, alle med samme kø.
Samtidig har de valgt at have de mindste stolelifter der hvor presset er størst (4 sæder).
Selve byen er også langt fra Ischgel, kan faktisk slet ikke sammenlignes. Stor hovedvej lige midt igennem byen, meget få gode restauranter og meget begrænset after ski, der er et sted som er meget besøgt - ca. 50 russere stå hver aften og synger imod ca. 50 tyskere.
Nu lyder det måske som om der slet ikke er noget godt ved Sölden - det er ikke tilfældet - skiområdet er godt, især for ikke øvede og så er der også et par gode sorte pister, specielt den på gletcheren som er åben hele året. Kvaliteten på indkvatering er også i top.
Højden gør også at der er ret snesikkert.
Sölden er et godt sted at tage på ski, hvis man kan leve med liftkø og ikke er til afterski.