Frankrig
Italien
Sverige
Østrig
Tyskland
Weekendski
Brian Lund 25/09 2015 13:30
Så er min sæson 2015/16 skudt i gang! ;)
I tirsdags (22.09.15) var jeg på Hintertux, vejret var flot først på dagen, senere trak der stedvis tåge op i perioder. Temperaturen var lige omkring frysepunktet på toppen, længere ned tydeligt over.
De høje temperaturer kombineret med at det havde sneet en 10 cm et par dage dage forinden gjorde at grebet faktisk var godt alle steder selvom man stedvis kunne se gletsjerisen igennem sneen!
De blå pister (nr. 9/9a) ved slæbelifterne var åbne indtil 13.30, før middag var der nogle hold der kørte træning på den ene. Over middag var vi nærmest alene på hele bjerget! De bedste pister var de blå samt piste nr. 4, hvor man rigtigt kunne få greb og fart på skiene.
Det værste stykke var den sidste del af piste nr 3 på vej ned mod mellemstationen (der om sommeren er nederste sted med sne), her var sneen blød, sjappet, tung og meget opkørt.
Samme aften/nat sneede det op til en halv meter i alperne, så lige nu burde situationen være endnu bedre på Hintertux. Dog er temperaturene de næste dage steget lidt igen, så meget af det, specielt længere nede af bjerget vil nok smelte igen.