Skiwelt Wilder Kaiser

Berit 11/11 2012 14:25

Hej

Jeg har kigget lidt på en ferie til Westendorf ved Skiwelt Wilder Kaiser, men min mand tvivler lidt på, om det er der vi skal tage hen, da han siger det ligger lavt, og at der derfor er mulighed for dårlig sne.
Er der nogen af jer som har erfaring med Wilder Kaiser, og i så fald, hvordan er sneen i forehold til fx Wagrain?

Skihilsner
Berit

Kommentarer:
Der er i alt 10 svar i denne forumtråd.

Anders Kjær 09/12 2012 20:14

Sv: Skiwelt Wilder Kaiser

Jeg har været i Westendorf rigtigt mange gange og har aldrig oplevet problemer med liftkøer.

De seneste år er der kommet flere nye gondol lifter som hurtigt kan flytte mange mennesker.

Vh. Anders

Mads Cronquist 16/12 2012 10:22

Sv: Skiwelt Wilder Kaiser

Ingen liftkø-problemer og stort område, nu forbundet helt over mod Kitzbuhl. Byen ligger rigtig nok lidt lavt og man kan godt opleve en "brun" pist sidst på eftermiddagen på turen ned til byen ind i mellem. Ellers er skiløbet ret godt. Anbefaler en stor og rigtig god gullasch-suppe på Tahlkaser :-)

Jool 16/12 2012 11:09

Sv: Skiwelt Wilder Kaiser

har været der flere gange da mine drenge var små, og vi taler hvert år om at vi skal en tur til westendorf som er en af byerne i området, hele skiområdet er ok med mange skovpister, liftkøer er ikke noget problem sneen er ok, men jan og feb er de måneder hvor sneen er bedst, området er klart bedre end wagrain, kan i finde noget at bo i omkring brixen så kan i sagtens nå at komme rundt i hele skiwelt på en uge, skal i bo i westendorf, så skal i næsten prøve "keglebanen" ved hotel therisian til en lille øl eller hvad i nu har lyst til men ikke senere end kl 18 for så går folk hjem

ps. de fleste løjper som ender i en af de mange byer er sidst på dagen opkørte, fyldt med pukler og meget trælse, så gør det som de fleste gør tag liften ned, vil du gerne køre i bund så er midt på dagen et godt alternativ

Kristian Fjordvald 17/12 2012 12:10

Sv: Skiwelt Wilder Kaiser

Jeg har ikke været i Westendorf by før, men skal dertil for at være skiguide i den kommende sæson. Dog har jeg været i området i rigtig mange år. Har primært boet i det, der hedder Elmau. og skiwelt wilder kaiser er et fantastisk skiområde med masser af muligheder for varieret skiløb.

Aske 11/11 2012 14:27

Sv: Skiwelt Wilder Kaiser

- Og hvis nogen undrer jer over at der står Berit, var det min mor som skrev lige før ;)

Julie Rindom 11/11 2012 15:27

Sv: Skiwelt Wilder Kaiser

Hej

Jeg var dernede i uge 7 år 2007.
Rigtig fint og stort område. Vi havde ingen problemer med mangel på sne.
Det er først sent på sæsonen der evt kan være mangel på sne.

-Julie

Sputnik 11/11 2012 21:32

Sv: Skiwelt Wilder Kaiser

hejsa - vi tager afsted i denne sæson for 4 gang i uge 4 og har indtil nu altid haft masser af sne - sidste år var alle løjper åbne - vi bor så i Brixen men samme område . ikke uden grund det er blandt de bedste i Europa- kan varmt anbefales. ingen liftkøer eller andre problemer

Jan Trier 12/11 2012 19:13

Sv: Skiwelt Wilder Kaiser

Jeg var der i uge 2 i år. Masser af sne og alt var åbent. super sted.

Anders Kjær 12/11 2012 21:37

Sv: Skiwelt Wilder Kaiser

Jeg har væreti Westendorf de sidste 4 år og her har der ikke været problemer med sneen tværtimod.

I år var vi dernede i uge 5 og der var næsten for meget sne.

Det er et super godt område som hænger godt sammen og så er Westendorf en hyggelig lille landsby. Jeg kan helt klart anbefale byen og skiområdet.

Aske 28/11 2012 17:25

Sv: Skiwelt Wilder Kaiser

Tak for jeres svar

Er der nogen som har negative oplevelser med stedet?
Hvordan ser det ud med liftkøer?

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen