Skiudstyr til en rutineret løber

Flemming Lundager 28/08 2011 23:57

Hej alle I rutinerede løbere.
Jeg er på udkig efter et par gode ski til mig selv uden at budgettet bliver sprængt. Jeg er dog i tvivl om næsten alle spørgsmål jeg kan stille mig selv i den forbindelse.

Jeg er 32 år og har stået på ski i gennemsnit 1 uge om året siden jeg var 6-7 år. Ved en fejl har jeg faktisk kun ejet et par brugte ski da jeg var 16-19 år. De andre år har jeg leget.

Nu har jeg endelig fået købt mig skistøvler som jeg er glade for. Turen er nu kommet til et par ski.

Tidligere ville jeg have gået efter det bedste og dyreste, men jeg er blevet ældre, og har ikke længere så meget frygtløshed i mig. Jeg nyder blot at stå på et par gode ski der kan leges lidt på (ikke half-pipe eller ligende) - Bare sådan lidt off-pist når ungerne ikke er med, men det meget begrænset hvor meget de reelt bliver til (de er 4½ og 6 år) og er blevet helt vilde med at stå. Mine krav er en ski der tider kan komme op i høj hastighed (sidste år på 90 km/tim med gps ur), har gode carving egenskaber, skærer evt. is godt. Lette at styre når jeg har den yngste mellem benene osv. Generelt en meget all-round ski.

Jeg har kigget meget på dba og guloggratis, men ikke fundet præcis det jeg leder efter. Hvis det findes der har jeg bestemt ikke noget imod brugte ski. Det er ikke toppen af poppen - nyeste nye jeg leder efter.

Jeg har haft kig på følgende, men mangler nogle gode tips til at vælge:
- Nye Salamon X-wing 8 (se til 2500 kr inkl. bindinger).
- Nye K2 AMP + Marker M2 11,0 Thunderstruck TC 10/11 (fra Tyskland) (2100 dkr.)
- Nye Salomon XW Tornado + Z11 LTD OS 10/11 (fra Tyskland) 2600 Dkr
- Nye K2 AMP Shockwave + Marker M2 11,0 TC 10/11 (Fra tyskland) 2600 Dkr
- Brugte Fisher Sceneo 3 Air + S810 T bindinger (7-900 kr på dba plus forsendele
- Brugte Head Monster + ukendte bindinger (700 kr)
- Brugte Nordica K 9.1 + Nordic N2S bindinger (600 kr, men det kunne være en kvinde model)

Jeg 190 cm høj, men sigter efter en længde på 176-180 cm. Jeg har kørt på min brors 190 cm ski og det er faktisk ikke sjovt (et par til 7000 kr - for 10 år siden). Lyder det ikke fornuftigt?

Alle tips og tricks er meget velkomne. Men budgettet kan ikke komme over de cirka 2600 for ski inkl. bindinger.

Jeg værdsætter tips der giver god vejledning højere end blot det at købe det dyreste og nyeste.

Undskyld den lange tråd, men synes det var nødvendigt.

På forhånd 1000 tak.

Kommentarer:
Der er i alt 5 svar i denne forumtråd.

Mogens 31/08 2011 15:15

Sv: Skiudstyr til en rutineret løber

Kender kun Head monster M70 da jeg havde et sådan par for nogle år tilbage, det er en all mountain ski og jeg var faktisk meget tilfreds med den, min søn har siden brugt den og var også tilfreds.

Der er bare det at hvor meget har sådan en brugt ski kørt og hvor slidte er de. Med de prisniveau du nævner må det være muligt på nettet at finde en ny ski (sidste års model) som opfylder dit krav.
du kan f. eks. bruge
http://www.newgear.net/skitest_index.asp?LA=DK&SP=SKI
hvor de har testet mange ski og så se om du kan google nogle af dem der ser interessante ud. Engelske og Tyske sites er også billigere end de Danske
god jagt

Flemming Lundager 31/08 2011 20:01

Sv: Skiudstyr til en rutineret løber

Tak for et godt link. Dejligt overblik.

Nogen der kan give andre ord med på mine søgen efter ski. Er dem jeg har fundet helt hen i vejret? Uden at gå vildt amok, men alligevel få en rimelig ski er det så helt galt kun at bruge maks 2500-3000 kr?

Casper 30/09 2011 23:38

Sv: Skiudstyr til en rutineret løber

Jeg har en Armada Triumph 185 cm med en salamon sth 14 binding.

Det er en super fed piste ski, med mulighed for også at lege lidt uden for pisten.

Det er ikke en twin tip, bagenden er tippen lidt op, som man tit ser på all mountain ski
http://seuf.dk/shop/armada-triumph-twintip-12425p.html

Den er fra 2010/2011 og har kørt nogle uger, men er i god stand
skriv til casperhr@live.dk hvis du vil ha mere info

Flemming Lundager 02/10 2011 17:51

Sv: Skiudstyr til en rutineret løber

Hej
Tak for feedback. Jeg endte med at købe et par Head i.70 til 700 kr.

Nu må vi se hvad de kan her i uge 4, ellers må jeg ud på skimarket igen til næste år.

Flemming Lundager 29/08 2011 00:03

Sv: Skiudstyr til en rutineret løber

Og så har jeg også set denne her:

- Brugte Head XRC 1000 inkl. 180 cm ukendte bindinger (2000-2500 kr)

Og så har jeg virkelig ikke flere forslag :-)

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen