Skitur tæt på Danmark

Jakob Kremmer 06/02 2012 14:53

Hej med jer

Vi er et par drenge som overvejer at køre selv på skitur i år! Vi ønsker et sted der er tæt på Danmark, så vi ikke skal køre så langt. Vores krav er ikke at det skal være kæmpe stort, men mere at tingene er i orden! Vi er alle freeskier, så der må gerne være lidt udfordringer i form af park osv.

Har i erfaringer eller idéer, så skriv endelig :)

Mvh. Jakob k

Kommentarer:
Der er i alt 8 svar i denne forumtråd.

Jakob Kremmer 06/02 2012 14:55

Sv: Skitur tæt på Danmark

Problemet er vi ikke kender så mange steder, så der er her i kommer ind i billedet med inspiration :)

Frederik Hoff 06/02 2012 16:04

Sv: Skitur tæt på Danmark

Kläppen, meget lille, men ret gode park muligheder :)

Brian Lund 06/02 2012 20:15

Sv: Skitur tæt på Danmark

Hvor i Danmark? Der er jo lidt forskel om det er København, Aalborg eller Padborg! ;)

Jakob Kremmer 07/02 2012 08:16

Sv: Skitur tæt på Danmark

ja okay :) Jeg/vi kommer fra Sydfyn :)

Asbjørn Nissen 07/02 2012 10:35

Sv: Skitur tæt på Danmark

Det nemmeste vil være Harzen. Der er meget kort i bil fra jer her er en hjemmeside hvor du kan se de forskellige områder i Harzen. Nogle af dem er lidt små men nogle er ok.
http://www.harz-ski.de/skipisten--lifte/clausthal-zellerfeld/index.php

Brian Lund 08/02 2012 12:21

Sv: Skitur tæt på Danmark

Kläppen som er foreslået ser fin ud men det er da lidt langt væk, næsten 1000km - så ville jeg nok personligt hellere køre de sidste 150-200km ekstra og tage en tur til et af de større områder i Østrig. Det er sikkert også hurtigere at køre der ned da der er motorvej stort set hele vejen til Østrig - hvorimod der til Kläppen ser ud til at være rigtigt meget hovedvej i enten Norge eller Sverige?

Ellers er Harzen nok det nærmeste større område, men ud fra hvad jeg har hørt her på siden skal man helst komme i hverdagene da der er rigtigt mange folk i weekenderne - men man kan nok også få noget fornuftigt ud af en tur mandag-fredag? :) - Jeg ved heller ikke hvad de har af muligheder mht. park...

Der er også en del områder tæt på Oslo i Norge. Eks. Norrefjell som ser ud til at have en rimelig park, uden at jeg har forstand på det:
http://www.norefjell.com/index.php?id=61&lang=no

Der er også Spindleruv Mlyn i Tjekkiet, afstands mæssigt er et noget af det samme som til Kläppen, men du sparer to broer eller en færge! Du sparer også en masse hovedvej. Aner heller ikke en pind om hvad de har af park..!

Skal det være rigtigt tæt på er der Vallåsen eller Isaberg i Sverige. Vallåsen ser dog kun ud til at have en ret lille park, Isaberg har jeg ikke lige kunne finde noget info på.

Asbjørn Nissen 08/02 2012 12:41

Sv: Skitur tæt på Danmark

Enig med Brian angående Klappen og Østrig. Har selv kun været i Harzen på hverdage, hvor jeg har været meget tilfreds sammenlignet med de fleste norske og svenske områder jeg har besøgt. (gælder selvfølgelig ikke f.eks. Åre som er en stjerne i norden). men mere små områder som Isaberg, Säfsen(Det ringeste område jeg nogensinde har prøvet)eller f.eks Hovden.
Et andet godt alternativ i Tyskland kunne være Willingen.
http://www.willingen.de/
Det er et ok område der er lidt mindre end 700 km dertil fra Odense. Jeg sammenligner det igen med di små nordiske områder. Her er det bare til at få en øl og opstøve lidt afterski.
Hold dig fra Winterberg, som er lidt mere kendt og beskrevet her på siden. Det ligger tæt på Willingen men når ikke Willingen til sokkerholderne

Jakob 10/02 2012 18:30

Sv: Skitur tæt på Danmark

Mange tak alle de svar :)

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen