Skiskole for børn

Suneb 03/12 2009 11:36

Hej

Sidste år havde vi vores 3 årige datter med på ski for første gang (Ischgl). Hun kom på skiskole 3 X 2 timer i en samlet børnegruppe. Vi synes ikke hun fik meget ud af skiskolen - måske var vores forventninger for høje. Nu er hun blevet 4 år, og skal selvfølgelig med igen. Mit spørgsmål er så: Skal hun på skiskole i en gruppe igen, eller vil hun få mere ud af at få en personlig lære? Hvad er jeres erfaringer med personlige lærere?

MVH

Sune

Kommentarer:
Der er i alt 4 svar i denne forumtråd.

Nadja 03/12 2009 18:32

Sv: Skiskole for børn

Hje Sune,

Vi har faktisk kun erfaring med enetimer hos en skilærer. Vores søn var sidste sæson 3 1/2 og var ikke gammel nok til at deltage på de danske hold der var på destinationen. Vi løb ved et tilfælde ind i en dansk skilærer, og han fik 2 x 1,5 enetimer. Han kunne efter den sidste lektion det basale, plove, dreje m.m.
For vores vedkomne var det en kæmpe succes med den skilærer, men jeg tror at en del af succesen skyldes at hun var dansk.

Vi var godt nok også afsted i 14 dage, så vi havde mange formiddage til at træne med ham, de bliver jo hurtigt trætte :)

Pøj pøj, det skal nok komme. Vores skilærer sagde at der var en del 3-årig hvor det faktisk lige var tidligt nok pga. balancen.

Nadja

Kristian 03/12 2009 23:28

Sv: Skiskole for børn

Hej Sune

Jeg arbejde som ski intruktør sidste år i USA og fik klart den opfattelse af forældre tit har alt for store forventninger til hvad barnet kan nå at lære. Du kan godt regne med at dit barn har glemt det meste det det lærte sidste år, men dog stadig bedre end aldrig at have haft ski på benene.
Fra mit synspunkt så handler det i den alder om at barnet skal have en sjov og anderledes uge hvor det bliver introduceret til ski-løb igen og de forskellige teknikker. Dermed ikke sagt at man ikke skal stille krav til ski skolen, bare husk at de ved bedre end nogen hvad man kan forvente. Håber du vil give mig ret i at det er en succes hvis dit barn har haft nogle gode og sjove stunder i ski-skolen samtidig med at det har lært en lille smule. Samtidig har dig og resten af familien jo haft mulighed for at hygge jer alene på bjerget. Formålet er at barnet skal blive tryk ved udstyret, kroppen, bjerget, farten og teknikken. Den eksplusive udvikling kommer først lidt senere.
Vores afdelingsleder på ski skolen sagde at man skulle forestille sig at man aldrig havde set sne før aldrig havde set bjerge før og at balance ikke var noget man kendte til og så samtidig prøve at tage en stor vaske-balje på hovedet og nogle store tunge klodser på fødderne og se hvordan man selv klarede det. Samtidig er det vigtigt at påpege at små børn kun lige er blevet vant til at bruge sine hænder og det eneste de kender til sine ben er at de går hvis de sætter det ene foran det andet. At bruge sine ben og dreje dem er ikke noget man kender til som 3-4 årig samt at musklerne tit er meget meget små, derfor den lange indlæring!
Vil anbefale gruppe skiskolen da børn oftest har det sjovere sammen og jo sjovere det er jo mere vil man lærer. Så har de også nogen at komme tilbage til næste dag. Tit er det derfor også lettere at få barnet til at ville blive i ski - skolen, for godt nok er unge skilærer gode, men de taler bare ikke helt det samme sprog som en 3-4 årig. Hvis i rejser sammen med venner eller familie med et eller flere børn på samme alder kan i evt. leje en privat lærer til kun dem.! Den eneste undtagelse vil jeg sige er hvis der er for mange børn pr. lærer (mere end 5- 6 stykker). Så skal man helt klart tage en privat

Håber det hjalp lidt.
hilsen
Kristian

Anders Ehlers 04/12 2009 02:15

Sv: Skiskole for børn

Hej Sune.

Som Kristian siger, så bør skiskole, i den alder, kun handle om at det skal være sjovt. Børn på 3-4 år er knap nok udviklet til at kunne styre ski.
Netop af samme grund tager de fleste skiskoler kun børn til snowboardundervisning, hvis de er over 6.
Så smid pigen i skibørnehave, og nyd at hun morer sig med de andre børn. Om et års tid eller 2 vil hun uden tvivl begynde at få styr på at køre for alvor.

MVH Anders

Trine 04/12 2009 08:23

Sv: Skiskole for børn

Hej,
Begge mine unger har haft tidligt debut på ski (har begge været lige omkring 2 år) - og der har det kun handlet om at de skulle ha' det sjovt.

Min datter var også kun 3 år da hun startede i skiskole og den første uge var det ikke noget hit (de havde alt for mange børn på holdet så de stod bare og ventede det meste af tiden - højmarks i Maria Alm). Så der lærte hun ikke det store.
Senere i samme sæson var vi afsted igen og der var det helt fantastisk - der var det en mindre børnegruppe og hun lærte både at plove, få lidt fart på og tage tallerken selv. Så børn på 3 kan godt få noget ud af skiskole. Begge gange var det på dansk.
Vi har valgt skiskole til hende hver gang vi har været afsted og hun blir bare bedre og bedre (og 5 år nu).

Lillebror er 3 nu og skal på noget snebørnehave her i januar hvor de både står lidt på ski men også kælker og har det sjovt. Men det er nu kun fordi der ikke fandtes rigtig skiskole til 3 år i Livigno - for ellers havde vi valgt det (han stod allerede sidste år - men kun i sele).

Så prøv skiskolen igen - måske I bare har været uheldige. Børn på 3-4 år kan skam godt lære, men de skal ha' det sjovt mens de gør det....

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen