Skiområdet omkring Canazei

Morten 23/01 2010 23:17

Hej alle.

Jeg skal til Canazei området her i uge 7. Det er første gang, jeg skal derned - og det virker lidt stort og uoverskueligt.

Jeg har en god kammerat, der skal bo i noget der hedder St. Ulrich/Ortisee - jeg skal bo 10 km fra Canazei i en by, der hedder Val Di Fassa.

Jeg ved ikke hvordan skiområdet hænger sammen dernede. Jeg ved, at der via bil er 30 km mellem Val Di Fasse og Ortisee - men ville det være mere nærliggende at mødes i terrænet?

Håber i kan være med til at bringe lidt lys over emnet?

Vh Morten

Kommentarer:
Der er i alt 4 svar i denne forumtråd.

Jim Hegner 26/01 2010 16:57

Sv: Skiområdet omkring Canazei

Hej Morten

Man kan, hvis man ellers er en habil skiløber når fra Ortisei til canazei på ca 1 time og 40 minutter, og det er selv i de store uger dernede. og det er fra dal station til dal station.

jeg var guide i Ortisei sidste år og vi kørte regelmæssigt den tur, Men man kan nok finde steder at mødes, midvejs umiddelbart så ligger Piz seteur nogenlunde i midten...

Du skal ikke regne med at kunne køre i bil fra Ortisei til canazei da Passet mellem de 2 dale typisk er spærret af sne, det var ikke åbent en eneste dag sidste år i de 6 uger jeg tilbragte i Ortisei, og når passet er spærret så er det en 3-4 timers tur i bil.

På skiområdets hjemmeside (superdolomitiski.com tror jeg det hedder) er der en ruteplanlægger som er ret smart...

God tur...

Mvh
Jim Hegner

Morten 23/01 2010 23:21

Sv: Skiområdet omkring Canazei

Mener selvfølgelig at jeg skal bo i Pozza di Fassa :)

Martin Langdahl 23/01 2010 23:34

Sv: Skiområdet omkring Canazei

Hej Morten

Dejligt at høre du skal til Canazei - det er et virkelig skønt område - og ja mega stort.

Først vil jeg lige have nogle ting på plads.

Canazei er en by, der ligger i dalen Val di Fassa - hvilken by skal du bo i?

St. Ulrich/ Ortisei er tilsvarende en by i dalen Val Gardena (årsagen til at det har to navne er fordi det ligger i Syd Tyrol, og har derfor både et tysk og italiensk navn - Val Gardena hedder på tysk Gröden - bare for at gøre forvirringen komplet).

Hvis man er rimelig habil skiløber, og hurtigt kan komme igen systemet, så vil det være meget oplagt at mødes og køre på ski sammen, men man skal nok ikke regne med at man kan tage på heldages ture ud i terrænet. Jeg var i Canazei sidste påske, hvor vi to dage kørte til Ortisei (man har noget af områdets bedste skiløb der ovre). Det tog os vel ca. 1½ time hver vej - men det var altså også uden liftkø, da der ikke er så mange i området i påsken. Man kan sagtens mødes på halvvejen, og køre sammen i nogle timer inden man skilles igen.

Lige et link over den populære Sella Ronda - http://www.archiv.vielkind.at/images/sellarondaausschn.jpg

Man kan finde Canazei i nederste venstre hjørne, og Ortisei lige uden for kortet, i kortets øverste venstre hjørne.

Martin Langdahl 23/01 2010 23:37

Sv: Skiområdet omkring Canazei

Når du skal bo i Pozza skal du til Campitello hvor der er en svævebane op i området, og derfra over til Val Gardena - Man kan i teorien også tage fra Ṕozza og køre på ski til Alba, og derfra ind til Canazei med skibus - men jeg synes altid det er rarest at tage turen med bus om morgenen.

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen