Skiguide hos: SlopeTrotter skirejser

Krabbesten 03/06 2010 00:10

Hej med jer.

Jeg har i år overvejet at blive skiguide. Jeg har bl.a. sendt ansøgning til SlopeTrotter skirejser, og de har indkaldt mig til samtale, men jeg vil lige høre, om der er nogen herinde, som har været guide hos SlopeTrotter skirejser, og hvordan deres oplevelse har været?.

Håber nogle kan hjælpe:)

Kommentarer:
Der er i alt 10 svar i denne forumtråd.

Nicolai Henriksen 03/06 2010 15:02

Sv: Skiguide hos: SlopeTrotter skirejser

Kære Krabbesten

Jeg håber virkelig din samtale hos SlopeTrotter Skitours går godt, og at du får jobbet. Der er ingen bedre arbejdsgiver i branchen lige pt. Hvis ikke du bliver ansat hos SlopeTrotter Skitours, må du pænt tage et skridt ned af trappen, og i stedet nøjes med næstbedste.

Jeg har været afsted for SlopeTrotter Skitours i to vintersæsoner i Italien, Canazei. Det har været en formidabel tid, og SlopeTrotter Skitours har selvfølgelig en stor del af skylden.

Hvis ikke du kender til Canazei som destination, så er det en meget populær destination for skandinaviske gæster, hvor stort set alle branchens skiselskaber er repræsenteret.
Igennem de 4 måneder vi befinder os på destinationen, snakker vi naturligvis med de andre guider fra de andre selskaber, og man sammenligner selvfølgelig arbejdsmåder, kommunikation, struktur etc.
Derfor kan jeg også konstatere, at SlopeTrotter Skitours ligger i front.

SlopeTrotter Skitours giver frihed under ansvar til deres guider. Selskabet er moderne, struktureret og nytænkende. Punktum.

Krabbesten 06/06 2010 00:55

Sv: Skiguide hos: SlopeTrotter skirejser

Mange tak for dit svar. Lyder godt. Hvordan er det med lønnen hos slopetrotter skirejser?. Ved godt at lønnen som skiguide ikk er højt, men der er forskel mellem hvad de forskellige firmaer giver.

Er der andre, som ved noget om Slopetrotter skirejser, er de meget velkomne til at dele deres oplevese.

Issemanden 11/06 2010 12:45

Sv: Skiguide hos: SlopeTrotter skirejser

Tja, de steder hvor jeg har været ( Østrig og Italien ) har de været de mest fulde guider, og nok også de bedste, kender selv flere som har arbejdet for dem, og de er ikke i tvivl selv efter de har arbejdet for Trier, Højmark og alle de andre, Slopetrotters er de guider med bedst styring, og mest mulig frihed til selv at løse problemmerne, eneste de var lidt dårlige til var at komme op til tiden, men tror nu nok det var på grund af for meget Grappa og Obst.

Men husk på, en god guide betaler kun for sine egne ski og Hash, resten er med i lånen eller på gæsterne

Mikkelkejser2 18/06 2010 23:00

Sv: Skiguide hos: SlopeTrotter skirejser

først og fremmest må jeg bifalde og hylde dit initiativ. Du vil ganske enkelt ikke fortryde en sæson som skiguide, især ikke hvis det skulle blive hos "sloperne".


Min erfaring med Slopetrotter Skitours:

I sæson 08/09 var jeg i Saalbach, Østrig for Slopetrotter. Det var med ganske få ord, kort og præcist, de bedste måneder i mit liv. Hårdt arbejde, sene timer, fest udfordringer, udvikling og meget mere.
Der er stor stor forskel på hvor man er guide, i hvilket selskab forstås, men det du vil finde hos Slopetrotter er blandt andet, og som jeg ser det, nogle af de vigtigste faktorer for at vælge et guidejob:

- ansvar
- ansvaret for sig selv ( lev op til dine egne forventninger og Slopetrotters forventninger)
- ansvaret for mange hundrede gæster i løbet af en sæson
- ansvar i forhold til dit team
- frihed, under ansvar

- personlig udvikling
- på alle de måder du kan tænke dig!!

- kammeratskaber/venskaber
noget som kommer til at betyde rigtig meget.. både under og efter sæsonen.

og så giver det en helt ubeskrivelig følelse af at kunne klare selv de største problemer i verden efter en sæson.



Et arbejde:
At være guide er et arbejde. Et job man vælger fordi man vil have oplevelser, ansvar og alt hvad der naturligvis også indgår i en sæson i sneen.
At tro man kan stå på ski hver eneste dag, gå i byen og lede efter hegnet hver aften er absolut ikke hvad man skal forvente.
Der er masser af plads til både det ene og det andet (og det tredje) og jeg lover man får stillet tørste hvad enten det gælder.
Det er vigtigt at man vil det. At man vil have med gæster at gøre, at man gider give af sig selv for at få dobbelt så meget igen, både fra gæster og kollegaer.

De bedste:
Hvilket selskab er bedst?? Det er der mange bud på og meninger om.... MEN.. min mening, efter trods alt at have arbejdet sammen med flere af de største danske og skandinaviske bureauer er så absolut at Slopetrotter er de bedste.

Slopetrotter er en forholdsvist nyt foretagende men det mærkes så sandelig ikke hverken på guider, ambitionsniveau eller bureauet som sådan. Man får noget at skulle have sagt og man får lov at bidrage med sine ideer, noget der langt fra kan siges at være tilfældet i alle bureauer.

Slopetrotter er blevet en målestok for hvad professionalisme er. Og om de vil det eller ej er min erfaring fra Saalbach at andre stræber efter at kunne nå Slopetrotter til sokkeholderne.



Der er så absolut igen tvivl om at det Nicolai skriver er rigtigt. "SlopeTrotter Skitours ligger i front." - er der nogen der påstår andet så luk ørene :)



Så skulle der da vist ikke være mere tvivl om den sag.. ? ;)



På slopetrotters hjemmeside, www.slopetotter.dk kan du fra hver destination se en lille film. det kan måske inspirere dig yderligere og give dig et billed af hvordan og hvad arbejdet, dagligdagen og jobbet indeholder.




/Mikkel Kejser

Krabbesten 19/06 2010 19:18

Sv: Skiguide hos: SlopeTrotter skirejser

Mikkel Kejser: Tusind tak for din besvarelse, hjalp mig virkelig meget. Men Havde lige et lille spørgsmål. Hvad fik du i løn, hvor lang kunne en typisk arbejdsdag være for dig?

mvh Krabbesten

Mikkel Kejser 19/06 2010 20:03

Sv: Skiguide hos: SlopeTrotter skirejser

Det var virkelig så lidt. Du skal endelig spørge.

Mht. løn var det i min sæson således at man som grundløn fik 3600 Dkr. Derudover var logi og liftkort selvfølgelig med.
Ydermere får man 50% procent af det man tjener på arrangementerne. Og det er jo så helt op til teamet hvor meget/dygtige man vil arbejde/være. Der kan være mange penge i det.

Det man heller ikke må glemme er de favorable "guidepriser" som man kører med mange steder.

Indrømmet. Man spinder ikke guld, men man kan klare sig fint:)

Mvh Mikkel

Mikkel Kejser 19/06 2010 21:41

Sv: Skiguide hos: SlopeTrotter skirejser

Hov. Glemte da lige at fortælle om arbejdstiden, men det er nemt og hurtigt gjort.

24 - 7

sådan er det at være guide, det er fedt. Nogle tidspunkter er der mere drøn på end andre, det er klart og fritid, ski og skiture er der også tid til, det er klart.

Jeg var selv destinationschef og det betød en del administrativt arbejde hvor guiderne i højere grad var i "felten".

Et meget brugt ugeprogram Kunne se sådan ud:

lørdag:
tidligt op, transfer med bus og tog og ankomst af gæster der kører selv. Diverse småopgaver, liftkort, skiudlejning og bagageopbevaring. I løbet af dagen sendes forrige uges gæster hjem så enten en tur i lufthavnen eller en afsked ved bussen. Om aftenen typisk et lille velkomstmødet med vigtig info inden første dag på ski.

Søndag:
pistevisning, kan tage hele dagen indtil After-Ski starter
om aftenen en pubcrawl..... (for gæsternes skyld;o) )

mandag:
skiløb!! (evt pistevisning afhængig af området)
Arbejde; oprydning, klargøring m.v.
Om aftenen kunne der ligge et besøg hos gæsterne. ( tager typisk lidt tid og man bliver gerne budt overalt man kommer frem)

Tirsdag:
picnic. Klargøring fra tidlig morgen. Forberedelse af maden og ikke mindst gravning af picnic sted.
After-ski
administrativt arbejde..
( evt. Arrangement med gæsterne om aftenen, typisk bar:)

onsdag:
administrativt arbejde, Rooming opdatering after-ski og hotelbesøg.

Torsdag:
skiløb!!
Arrangement, kælketur e.a.

Fredag:
skiløb..
After-ski med afrejseinfo til gæsterne/ hotelbesøg
tidligt i seng.

Lørdag. ....

Forfra.

Det er klart dette bare lige er et eksempel på hvordan den Kunne se ud. Man deler typisk opgaverne mellem sig så hver enkelt har specifikke ansvarsområder.
Det betyder dog ikke at har du ansvaret for picnic skal du både lave mad og grave alene. Der ligger indet at alle aftaler der må træffes og hvad der måtte være er dit ansvar at holde styr på. Finde folk( kollegaer) til at hjælpe på de områder du mener der behøves. Osv. Sådan er det for hvert ansvarsområde, det er teamwork.

Håber du kan bruge svaret? Ellers må du sige til

Krabbesten 20/06 2010 10:58

Sv: Skiguide hos: SlopeTrotter skirejser

Lyder Super. Glæder mig rigtig meget. Måske ikke det store løn man får, men nu er det heller ikek for pengenes skyld jeg gerne vil afsted. Men altså, var de 3600+ picnic tillæg (som måske bliver 400), altså kunne de 4000 vær nok om måneden?. Man skal jo selv sørge for at spise osv ikk?.

Hvordan er det med ens eget indkvartering?. Får man selv et værelse, eller skal man dele med nogle kollegaer?

Hvor mange guider havde Slopetrotter i Saalbach, da du var guide? Mener bare, at Slopetrotter er forholdsvis et ungt firma, så kunne man måske få det indtryk, at de sparer lidt på guiderne, men ved du noget om det?
Hvor mange guider kunne de f.eks finde på at sende til Bag Gastein eller Saalbach?

Mikkel Kejser 20/06 2010 12:32

Sv: Skiguide hos: SlopeTrotter skirejser

Det er sådan du skal se det. De 3600 er grundlønnen, der kommer 50% overskud fra arrangementerne oveni, og det kan så svinge efter hvor mange gæster man har med og hvor god man er til at sælge.
I Saalbach boede vi i de fedeste lejligheder. Midt i byen. To lejligheder på samme etage, fedt!!! Der boede vi 4 personer sammen og det var fint. Nogle steder er der meget mindre plads. Det er en del af charmen:)

i bad gastein var der, i min sæson, 4 faste guider i BG og 4 faste i Saalbach hvor den ene desuden skulle tage sig af gæster i Zell Am See. Derudover er der et fænomen der hedder ugeguider:) de kommer i de uger man har mange gæster og kan hjælpe med ugens opgaver.

Det fedeste sted at være guide er i Saalbach. Hyggeligst, fedest, og ubeskriveligt sjovt:)

man skal jo ikke gøre det for pengene skyld som du siger og jo, man skal selv sørge for mad.

Derudover "optjener" man retten til et skattefradrag. Mener at man for hver dag man arbejder i udlandet for et dansk firma optjener godt 400 om dagen. Er man afsted en hel sæson er det så et fradrag på godt 40.000 (+/-)

ikke ubetydeligt:)

desuden kan man under ligningsmæssige fradrag fratrække noget af udgiften til udstyr som kan siges at være nødvendige for at bibeholde, anskaffe sig jobbet. ( kan ikke lige huske skats formulering)

dvs køber man ski, støvler og udstyr som er nødvendigt for at have et job som skiguider kan man trække lidt fra.
Udstyr for ialt 15.000 kan man fratrække ca. 10.000. Sådan mener jeg det er.

Dog er tøj og sådan ikke noget du kan trække fra da man mange steder får uniformen stillet til rådighed af selskabet.

Krabbesten 20/06 2010 14:34

Sv: Skiguide hos: SlopeTrotter skirejser

lyder Super. Så tror jeg, jeg har fået mine spørgsmål besvaret. Jeg siger Tusind tak for hjælpen. SKal til samtale næste mandag, så håber de tilbyder mig et job:) KRyds fingre for mig;)

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen