Skiferie til Østrig 2018

Thomas 22/03 2017 12:12

Hej. Lige et spørgsmål omkring skirejser til østrig. Vi er 5-8 unge gutter som overvejer kraftigt at tag til Østrig næste år, men ingen af os har været på ski i Østrig før, og derfor søger vi råd om hvad folk kan anbefale. Vi har snakket om at leje en hytte eller stor lejlighed tæt på pisten/lifte, og så søger vi et område hvor der er god mulighed for offpist mellem træer. Har engang fået anbefalet schladming i Østrig.

På forhånd tak:)

Kommentarer:
Der er i alt 9 svar i denne forumtråd.

Jan Spile 22/03 2017 22:13

Sv: Skiferie til Østrig 2018

Hvorfor ikke bare vælge det bedste St Anton am Arlberg?

Thomas 22/03 2017 23:26

Sv: Skiferie til Østrig 2018

Hvorfor skal vi tag til st anton?:)

Brian Lund 23/03 2017 00:29

Sv: Skiferie til Østrig 2018

Hvor har i kørt indtil nu?

Hvis i er til byliv, afterski, Østrigs største sammenhængende skiområde samt god offpiste så er det lige netop de ting som St. Anton er kendt for! Nu er jeg dog ikke den store offpiste entusiast, men jeg kender mest offpiste i St. Anton som noget der foregår over trægrænsen, men det kan sikkert også lade sig gøre at finde nogen træer at køre imellem, området er jo kæmpe stort!
St. Anton er dog i den dyrere ende af skiområder i Østrig, både liftkort men også restaurant og bar-priser og lejligheder hvis i skal tæt på pisten. Dog kan i måske finde nogen billigere lejligheder hvis i kigger i en af de andre byer i området (Stuben, St. Christoph, Lech, Zürs osv).

Bad Gastein kunne måske også være et kig værd og er også lidt billigere end St. Anton, men skiområdet er så også mindre. Til gengæld gælder liftkortet til en lang række skiområder i nærheden deriblandt Schladming og rigtigt mange andre (google: Salzburger super ski card).

I år var vi i Skiwelt Wilder Kaiser der ikke er så kendt blandt danskere men er Østrigs andetstørste område og ligger prismæssigt i den billigste ende af hvad jeg har prøvet i Østrig! Vi boede direkte på pisten på Jausenstation Grünholz, det var dog lidt i udkanten af området, men var altså forbundet. Der er masser af byer i området at vælge imellem og stort set hele området ligger under trægrænsen. Men hvis i vil køre offpiste skal nok vælge at tage af sted i den absolutte højsæson netop fordi området ligger så lavt generelt, altså mellem midt-januar og slut-februar. Vi var der i uge 3 og var super heldige med vejret, der lå nok omkring en halv til en hel meter sne udenfor pisten helt nede i dalen.

Jan Spile 23/03 2017 10:41

Sv: Skiferie til Østrig 2018

Man skal nok hverken vælge Stuben, st Christoph, Zurs eller Lech hvis man vil bo billigere, snarere tværtimod. Jeg synes stadig man kan finde steder til rimelige priser, men synes man det er for dyrt, så kan man bo i Petneu eller Flirch, som godt nok ligger lidt fra St Anton, men da der er et effektivt ski bus system, så overlever man nok. Der er masser af skov offpiste i St Anton, ligesom der er mega meget over trægrænsen. Har man ikke været der før så er det et "MUST TRY" sted, det fås ikke bedre. De steder Brian nævner er også fine, fine steder, men i min bog kan de slet ikke måle sig med St Anton. Jeg kender dog en hel del mere forsigtige løbere, og løbere som kun løber velpræpererede pister, som synes det modsatte.

Brian Lund 23/03 2017 11:57

Sv: Skiferie til Østrig 2018

Vi boede netop også i Pettneu da vi var der, det var fint nok at komme frem og tilbage med bussen. Jeg synes nu St. Anton havde masser af fede pister at byde på i alle niveauer. Vi kørte også "der weisse ring" med en afstikker over Warth da vi var der, en rigtig fed tur, ikke mindst skiruten ned til Zug.

Jan Spile 23/03 2017 17:41

Sv: Skiferie til Østrig 2018

Brian, så skulle du prøve off pist ruten ned til Zug, den er fed :-) Jeg giver dig ret i at der er rigtig mange dejlige pister i området, jeg kender blot mange som synes de ikke er præpereret godt nok, og er for puklede om eftermiddagen.

Thomas 24/03 2017 17:52

Sv: Skiferie til Østrig 2018

Tusinde tak for alle jeres svar og anbefalinger, som sagt så ved jeg ikke hvad vi 100% gør endnu men fedt at høre hvad i andre synes vi evt skulle gøre, men evt nogen som kunne ligge link op på nogle hytter/lejligheder i kan anbefale, da jeg ikke rigtig har nogen ide om hvad jeg skal kigge efter:)

Brian Lund 28/03 2017 19:00

Sv: Skiferie til Østrig 2018

Hvis du gerne vil planlægge selv kan jeg anbefale at gå ind på de enkelte skiområders hjemmeside, de har som regel en søgefunktion på forsiden hvor du kan søge på ledige lejligheder, hytter og hoteller! Det har jeg brugt nogen gange efterhånden til at finde lejligheder i Bad Gastein, Pettneu (ved St. Anton), Zillertal og Skiwelt Wilder Kaiser. På nogle destinationer kan et booking site som booking.com eller hotels.com også give mening mens det på andre destinationer er alt for dyrt.

Det klart nemmeste er selvfølgelig at booke igennem et rejsebureau, der er en søgefunktion her på siden i toppen "Skirejser", hvor du kan søge blandt alle rejsebureauerne. Men du får bare som regel noget mere for pengene hvis du arrangerer det selv.

Thomas 28/03 2017 20:52

Sv: Skiferie til Østrig 2018

Brian, jeg vil helst planlægge ture selv og finde lejlighed, hytter eller hotel, men nu har jeg aldrig prøvet at planlægge skiferie til Østrig kun Norge gennem skistar og er rimeligt overskueligt at finde ud af synes jeg, så derfor søger jeg lidt hjælp ved jer experter:) Vi skal nemlig mødes inden for nogle mdr og se på hvad vi skal men vi er alle blevet enig om Østrig næste år, men ikke hvor vi skal hen i Østrig:)

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen