Skiferie på børnenes præmisser

Thomas Olsen 01/02 2012 22:28

Hej Alle ski venner.

Jeg er på jagt efter et familie venligt område, hvor det er på børnenes præmisser. Grunden til min henvendelse på skisport, er håbet om at få hjælp fra jer ski elsker :0)

Som andre børne familier, betyder prisen meget, men alt har interesse.

* Familie 1: 2 voksne og et barn på 3 år
* Familie 2: 2 voksne, barn på 11 år, 5 år og 3 år
* Vi har mulighed for kør selv ferie
* Der skal være mulighed for dansk skiskole
* Vi vil gerne bo tæt på pisten

PFT.

Thomas

Kommentarer:
Der er i alt 6 svar i denne forumtråd.

Lisa Elgaard 07/02 2012 09:44

Sv: Skiferie på børnenes præmisser

Hej Thomas

Vi har været afsted siden 2004 med børn og voksne i forskellige aldre både i Norge - Hemsedal og Trysil og de sidste to år Kleinwalsertal i Østrig lige på grænsen til Tyskland.

Vores børn kommer altid på skiskole, og i Norge har det enten været en svensk eller norsk skilærer, og det har fungeret super godt. De er rigtig gode og søde til at vise og forklare børnene det hele.

Vi har de sidste 2 år kun haft vores to mindste på 7½ år med, har vi været i Østrig, da begge drenge som har stået på ski siden de var 3½ er blevet super dygtige. De snakker ikke meget engelsk eller tysk endnu, men har klaret skiskolen i Østrig super flot, og vi har begge gange måtte udvide antallet af dage, da de gerne ville lære mere og nød skiskolen rigtig meget :-)

Bemærk at skiskole i Norge som regel er ca. 1½-2 timer om dagen, med mindre man køber en privatlærer, men i Østrig er det ca. 5½ time om dagen inkl. 1 times frokostpause.

Vi kan varmt anbefale Norge som et godt startsted, men syntes så absolut rigtig godt om Østrig, og der hvor vi har været har der været løjper for både begyndere, øvede og for de mere hard core skiløbere. Så vi har været dækket fint ind.

God fornøjelse - pas på I bliver total bidt af det :-)

Johnc 02/02 2012 12:44

Sv: Skiferie på børnenes præmisser

Hej Thomas.
Vil i nord på eller syd på?
I Norge og Sverige findes der jo gode muligheder. Bl.a er Branäs i Sverige, som flere år i træk af danskere kåret som det bedste sted for børnefamilier, et godt bud. Bl.a pga deres rigtig gode skiskole og børneområdrt. Det er muligt at bo klods op af løjperne både på toppen og i bunden. Ikke langt at køre heller ca 380 km fra Gtbg.I Sverige er Kläppen også et godt sted for børn, ligesom Idre er det. Dog er der noget længere at køre. I Norge kunne Norrfjel måske være en god mulighed. Ca 110 km fra Oslo.
Syd på er der mange muligheder, bl.a Westendorf. I 2009 var der skiskole med danske instruktører ved jeg. En rigtig lille hyggelig by med godt skiløb for alle, begyndere som rutinerede. Tillige et rigtig godt øveområde, specielt for de helt små. På niveau med skandinavien i alle henseender.
Westendorf er ikke dyr ifht. meget andet i Østrig. Gode muligheder for at bo tæt på øveområdet. Prismæssigt er Sverige det billigste og kan anbefale Branäs. Norrefjell er ikke det billigste. Westendorf hører til i den lidt billigere ende i Østrig men alligevel fuld på højde med andre destinationer i alle henseender hvis vi ser bort fra Aprez Ski. Et af "danskerstederne" i Østrig. Kan anbefale det.

Håber det lykkes jer at finde noget som passer Jer.
Mvh
johnc

Morten Christensen 02/02 2012 17:58

Sv: Skiferie på børnenes præmisser

Hej Thomas

Prøv at kikke på min profil der er en beskrivelse af vores oplevelser i Sälen og Vemdalen i Sverige, og specialt ungernes udvikling.

Nu ved jeg ikke hvorfor du vil have danske skilærer, men hvis det er for børnenes skyld, behøver de ikke være danske, de svenske skilærer vi har haft til vores unger har nemt kunne gøre sig forstålige for dem.

Et lille men bestemt billigt område i sverige, som ser meget begyndervenligt ud er Gillerklack, der tager vi op i uge 10, glæder mig, men kender det ikke, men det er til at betale.

Morten

Ski i Norden virker...................for mig

Jeanette 02/02 2012 18:18

Sv: Skiferie på børnenes præmisser

Hejsa!
Vi har været flere gange både i Norge og Sverige med børn.
Lindvallen i Sälen og Bjørnen i Åre kan klart anbefales i Sverige, og Hemsedal i Norge.
Vores børn på nu 10 og 7 er super dygtige skiløbere efter undervisning af flere omgange med svensk skilærer (privatlærer de fleste gange) og det har ikke haft nogen betydning af der blev talt svensk.
Tjek www.skistar.com
God fornøjelse og vend endelig tilbage hvis du vil vide mere.
Hilsen Jeanette

Anders Kjær 02/02 2012 22:23

Sv: Skiferie på børnenes præmisser

Jeg kan klart tilslutte mig de gode ting der er skrevet om Westendorf i Østrig. Der er en fantastisk hyggelig by med masser af atmosfære. Priserne er meget fornuftige og man føler sig virkelig velkommen som gæst over alt i byen.
Begynder/børneområdet ligger nede i byen hvilket er en stor fordel ! Er netop kommet hjem efter endnu en fantastisk skiferie i Westendorf i uge 4. Har 2 piger på 4 og 6 år som begge har været på skiskole og har haft danske skilærere. De var begge på ski første gang som 3 årige
Du kan selv leje værelser/lejligheder direkte hos husejerne ved at gå ind på Westendorf.com og klikke på "unterküfte". Overnatning på pension incl. morgenmad kan findes fra ca. 23 euro pr. person og lejligheder fra 100 euro i døgnet.
Afstanden til Westendorf fra grænsen er ca. 1150 km.

God fornøjelse med planlægningen og god ferie når den tid kommer

Anders Kjær

Anna 03/02 2012 11:40

Sv: Skiferie på børnenes præmisser

Jeg har selv været på lignende ture med "blandede" familier. Vores løsning opfylder ikke alle dine krav, men måske er der alligevel noget I kan bruge:

I Sydtyskland på grænsen til Østrig er der mange små (dvs usammenhængende) skiområder. Hver lille by har en håndfuld hoteller plus deres eget bjerg med 5-10 pister og noget børneland forneden. Så kan man bruge det lokale skisted eller køre til nabobyerne og prøve noget nyt.

Fordelen ved Sydtyskland er at man kan køre dertil på en rimelig tid og der er god tysk motervej hele vejen - første bjerg der skal forceres bliver med skiliften. Man kan også tage biltog Hamburg-München (billigt i uge 8). Endelig kan man flyve til München og så nå frem med tog, men det fungerer bedst hvis man stadig har en bil til rådighed, dvs hvis noget af holdet er kørt derned i bil eller man lejer en.

En anden fordel er at hotellerne i de små byer sjældent er helt proppet, så man kan nemt få 2-3 værelser på samme hotel - det kan godt være et problem på de store steder, hvis man er sent ude. Plus, det er meget billigere, og der er ikke discorytmer til kl. 4 om natten.

Mht skiskole, så har vi gjort det at vi har lejet vores egen skilærer til 3 voksne + 2 børn (10-13 år) - vi er på et niveau hvor vi kan køre sammen. Skilærerne taler tysk/engelsk hvilket fungerer for os, og ellers kan de voksne oversætte. Vi har også haft en knap 4-årig på "bambini-kursus" på tysk - han fattede ikke en klap, og alligevel forstod han alting. Jeg tror ikke man kan finde en dansktalende skilærer på de små steder, så hvis det er en dealbreaker duer det ikke. Men som sagt, vi fandt alligevel en løsning som fungerede for os.

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen