Frankrig
Italien
Sverige
Østrig
Tyskland
Weekendski
Vibeke 16/10 2006 19:55
hej..
vi ska på skiferie i uge 2 til østrig/lofer(et rigtig familie område) med vores 2 børn.Den ældste på 3 ska på skiskole og den mindste på 7 md ska hygge sig i sin voksipose i barnevognen eller i poolen på hotellet :0)
er der noget specielt vi ska medbringe på ferien og er der nogen der har nogen gode erfaringer når man rejser med små børn ???
hilsen vibeke
Marc 16/10 2006 20:50
Sv: skiferie m små børn,hva ska vi medbringe ?
Først og fremmest skal i nok medbringe tålmodighed :-)
Som gammel børneskilærer i Maria Alm, som ligger tæt på Lofer, vil mit råd til jer som forældre være at skrue forventningerne til hvordan jeres børn reagerer på det at være på skiferie, helt ned.
Jeg tænker selvfølgelig her, mest på jeres 3-årige.
Der er himmelvid forskel på hvordan børn reagerer på at skulle på ski for første gang. Nogle elsker det simpelthen, andre vræler fra man ankommer og til man igen er hjemme i Danmark...og så er der selvfølgelig alle dem midtimellem.
Af samme grund, synes jeg at i truffet et fornuftigt valg i at sende jeres barn på skiskole.
For det første fordi børnene kommer i hænderne på nogle folk der har prøvet det før. Og for det andet fordi der simpelthen ikke er noget mere demotiverende m.h.t. indlæring for et barn, end at mor eller far konstant er der til at pylre om sig og komme med gode råd til hvordan man nu laver en plov.
Jeg skal i hvert fald have den helt store regnemaskine frem, for at kunne regne ud hvor mange frustrerede forældre, og ikke mindst børn, jeg har set på pisten, fastlåst i en evig kamp for at kunne kontrollere skiene, fordi man ikke har villet ofre de 1000 kr som et skikursus koster.
Når det er sagt kan jeg selvfølgelig kun råde jer til at forsvinde fra Børnelandet, så snart i fornemmer at jeres barn føler sig tryg i de nye omgivelser. Det er selvfølgelig lige tilladt at komme tilbage et par gange i løbet af dagen, for lige at tjekke op på tingene. Men lad for guds skyld være med at begynde at snakke og pylre alt for meget om barnet. Det fjerner fuldsstændigt fokus. Jeg tør næsten godt garantere jer, at jeres barn får en sjov og lærerig dag uden jeres konstante tilstedeværelse.
Det er dog altid en god ide lige at komme et kvarters tid før undervisningen slutter. Jeres barn har som regel lært noget, som han/hun sikkert meget stolt gerne vil vise jer!
Men lad være med at tage jeres barn med ud på pisterne bagefter. Et barn der har været på skiskole en hel dag, er et træt barn og er ikke i stand til at stå mere på ski. Lad i stedet barnet slutte med den succesoplevelse det er, at have gennemført en dag på skiskolen. Den slags fremmer glæden og motivationen og gør jeres ferie meget bedre...og skilærerens job meget nemmere.
Meget apropos, vil jeg m.h.t. til udstyr, anbefale jer at tage noget ekstra undertøj til jeres barn med ud på pisten. Små børn pisser RIGTIG ofte i bukserne. Og kombinationen af vådt tøj og minusgrader er en klokkeklar opskrift på fiasko.
Troels Bjerregaard 16/10 2006 22:21
Sv: skiferie m små børn,hva ska vi medbringe ?
Vi har haft stor glæde af at medbringe en mormor :-)
Ellers er klare aftaler en god ting at have med - f. eks. om hvem der passer børn hvornår.
Hvis man ved, at nu har man 2-3 timer for sig selv, kan man nå at få løbet rigtigt meget - og så er det lidt lettere at falde i hak med børnene når det er det der står på programmet.
Udover undertøj er vanter, huer, kiks, juice og chokolade i rigt mål en god idé, ligesom en god rygsæk det hele kan være i - inkl. alm. støvler til den 3 årige når hun/han hellere vil bygge snemand.
God tur - det er ikke som at være afsted uden børn, men hvis børnene synes de har haft det sjovt er det en god investering i fremtiden.
Troels
Mogens Malmgrn 16/10 2006 22:27
Sv: skiferie m små børn,hva ska vi medbringe ?
Jeg kan som børninstruktør i Frankrig kun tislutte mig Marc og så lige en alvorlig ting. Forsøg ikke at tage den lille i en bærerygsæk på ski, det er livsfarligt, både når vi taler kulde og evt. styrt. Husk også en lille snack til den 3 årige hvis i kører ud, der ligger normalt en piste i et stykke chokolade
Asbjørn Nissen 30/12 2008 16:43
Sv: skiferie m små børn,hva ska vi medbringe ?
Vil lige give et sidste godt råd med på vejen, når i sender jeres små højt elskede børn afsted i skiskole især de små. Så lad for gud skyld være med at blive hængende og se hvordan de klarer sig. Selvom det kan virke hårdt at forlade sit grædende barn giver det altså det bedste resultat. For hvis i bliver og ser på kan børnene kun tænke på at i snart finder på at gå for de er ikke dummere end at de godt kan se alle de andres forældre er gået og deres sikkert snart gør det samme. Desuden har de fleste prøvet det næsten hver dag i vuggestuen eller i børnehaven. Som oftest går der 5 til 10 min efter i forældre er gået også er 95% af alle børnene stoppet med at græde og så kan de begynde at have det sjovt og lære at stå på ski.
Derimod skriger de unger fra de kommer til de går hvis forældrene bliver og ser på. Ellers kan i roligt lytte til de 2 andre skilærer de lyder til at have forstand på hvad de skriver om.
PS. har desvære ikke nogen god ide til hvordan i skal have et 16 måneder gammelt barn med på pisten, men lad alligevel hellere være med at benytte bærerygsækken den kan være rigtig farlig for jeres børn.
Helle Madsen 25/12 2008 20:00
Sv: skiferie m små børn,hva ska vi medbringe ?
Hej Mogens...
nu skriver du at man ikke skal have de små med i en bærerygsæk og det er jeg helt enig med dig i, men kan du så fortælle mig hvilke muligheder man så har for at en baby på 16 md med en tur ned af bjerget??
Vi skal skal afsted til Østrig, Wagrain - mor, far og 3 børn, hvor det er første gang for den mindste på 16 md. på skiferie. Vi tager selvfølgelig en klapvogn med som er lille nok til at kunne klappe sammen og komme ind i gondolen så han kan komme med på toppen, er mest på Grafenberg, men hvad så hvis vi vil have ham med en tur ned eller på en mindre tur, er der så en særlig for for kælk, slæde eller andet som man kan leje, låne eller købe så man kan have de mindste med på en sikker måde??
Håber virkelig at du eller andre kan hjælpe mig, da det helt sikkert lige ville give et ekstra plus til vores ellers helt sikkert fantastiske tur med børn og familie :)
Jesper Sode 31/12 2008 22:40
Sv: skiferie m små børn,hva ska vi medbringe ?
3 år er generelt ikke for lille til af komme på "skiskole". Det er selvfølglig mere legen rundt i sneen end det er decideret skiundervisning. Men min datter - http://skisport.dk/minside/emmelie-sode/ - var lige blevet 3 år år da hun var på skiskole første gang og hun blev ganske habil til at dreje, bremse og køre alene i tallerkenlift.
Hun var faktisk så glad for det at hun udeover de 1,5 times skiskole tog et par timer ekstra hver dag sammen med mig på børnebakkerne.
Og som en skriver så er det en investering i fremtiden. Her 4 år senere kan hun følge med mig de fleste steder. Og sidst på ugen når jeg er godt syret til kører hun fra mig ;-)