Frankrig
Italien
Sverige
Østrig
Tyskland
Weekendski
Lars Kristian Jensen 03/03 2007 22:06
Hej med jer, vi vil meget meget gerne på skiferie i en af de to ovenstående uger. Vi ved ikke rigtigt om vi vil have en hel uge eller blot 4 dage. Det eneste vi ved er, at det skal være så billigt som muligt. Vi vil have hotel med halvpension og liftkort med i prisen.
Hvorhenne er stort set næsten lige meget, bare sydpå. Det må også meget gerne være med fly, hvordan gøres dette billigst muligt ??
Skal man vente på at bureauerne sætter priserne ned eller er det spild af tid.
På forhånd tak
Lars Kristian Jensen
Arne 04/03 2007 12:05
Sv: Skiferie i uge 13 eller 14
Hej Lars Kristian
Hvis du ikke selv vil arrangere rejsen - og det er lidt vanskeligt, hvis du vil med fly - må du igang med at kontakte rejsebureauerne.
Jo senere du bestiller, jo bedre er dine muligheder for at forhandle prisen ned. Til gengæld risikerer du, at du ikke kan få en rejse.
Held og lykke med arbejdet.
v.h. Arne
Lars Kristian Jensen 05/03 2007 14:53
Sv: Skiferie i uge 13 eller 14
Tak for rådet Arne, det blev en tur til Zell am See med Højmark med fly ud og bus hjem til 2000 pr. person med ½-pension, så kommer liftkort oveni, det er billigt nok til mig ;)
Lars Kristian Jensen
Jørgen 05/03 2007 17:02
Sv: Skiferie i uge 13 eller 14
Hej
prøv at se på højden på pisterne i zell am see, og læg så april til, så finder du forklaringen på prisen, alt skiløb fra april og fremefter skal foregå i højder over 2500 meter, at sælge en skirejse i det midt-østrig i denne periode tanger efter min mening fup, og giver masser af folk en dårlig oplevelse, hvad gør man så ??? ja man kunne jo vente med at købe sin rejse for at se hvor der er sne og temperaturer under frysepunktet om natten, eller købe en rejse hvor man med garanti er sikker på at der er sne og rette temperaturforhold evt soelden eller hintertux (her skal rejsen bare være til zillertal dalen, hintertux kan nåes med skibus) nå men jeg håber selvfølgelig at mine udgydelser ikke holder i uge 13/14 i 2007 så i får forhåbentlig en god skiferie
hilsen jørgen
Arne 05/03 2007 18:04
Sv: Skiferie i uge 13 eller 14
Der er lige nu rimelige forhold på de højstliggende pister i Zell am See.
Helt ned til byen er der ikke godt.
Er det for dårligt ligger Kaprun med Gletscherski tæt på. Terrænet her er mindst på højde med Hintertux.
v.h. Arne
Lars Kristian Jensen 05/03 2007 22:12
Sv: Skiferie i uge 13 eller 14
Så vidt jeg kan se, så er der 105 cm på toppen, dette er vel OK. Er der ikke nogle der lige har været i Zell am See, der kan oplyse om forhold dernede lige nu. Det har åbenbart lige sneet dernede og ja vi har jo altid Gletcher ski, men håber da ikke dette bliver nødvendigt, jeg håber da vi kan bruge løjper i Zell am See, nogle der har et link til hvilke pister der er åbne ????
Du gør mig meget meget nervøs Jørgen.
På forhånd tak
Lars Kristian Jensen
PS. Det er ikke i april det er fra 24. marts - 31. marts :)
Jørgen 05/03 2007 22:59
Sv: Skiferie i uge 13 eller 14
hej
de snedybder som man kan læse på diverse hjemmesider, passer ofte ikke sammen med de faktuelle forhold. jeg var i soelden i uge 8 og her skulle der ifølge deres hjemmeside være 160 cm. men der var væsentlig mindre. og flere steder var der store sten som stak op igennem løjpen, heldigvis har de fået en del sne i uge 9 0g 10.
når det drejer sig om zell am see, så er der idag sket en fly ulykke, hvor de 2 fly (det ene var en helikopter) er styrtet ned på pisten ved smittenhoen som ligger i 2000 meter højde, tysk tv har dækket ulykken massivt med bl.a flere luftfoto, på disse billeder er sneen en mangelvare eller i bedste fald brunlig, så hvis man et enkelt sted i et begrænset område har 105 cm. så er dette ikke et udtryk for snemængden generelt i området prøv at læse vejrudsigten på www.zellamsee.com /de/winter/services/wettervorschau.html
hilsen jørgen og selvfølgelig får i en god tur
Ahh 05/03 2007 23:29
Sv: Skiferie i uge 13 eller 14
Hej hej!
Jeg var på ski i uge 8 i saalbach-hinterglemm, som kun ligger 14km fra Zell am See. Og den sammenhæng tog jeg lige en dag på ski på schmittenhöhe som er ski området der ligger lige ved Zell am See. Sneen var selvfølgelig ikke fantastisk, men faktisk en hel del bedre end i saalbach.
Men Zell am See kan da kun være et godt valg for en tur sent på sæsonen da Kitzsteinhorn (hvor der er en gletscher) kun ligger et stenkast væk fra Zell am See. Skiområdet på kitzsteinhorn hænger sammen med skiområdet ved Zell am See, og tilsammen kalder de sig Europa Sport Region.
Hvis du er blevet nervøs af de andre indlæg så, tjek da lige den dejlige snehøjde på kitzsteinhorn:
http://www.kitzsteinhorn.at/de/ski/ski/winter.htm
Ligenu er der altså 200cm på gletscheren. Så hvis ikke sneen slår til på schmittenhöhe i april så er det da bare om at tage på Kitzsteinhorn. Der burde der da i det mindste være en lille smule sne :)
Heftigste ski hilsener Andi
Lars Kristian Jensen 07/03 2007 12:03
Sv: Skiferie i uge 13 eller 14
Tak for det Andi, jeg har været bekymret lige siden jeg bestilte rejsen, men du beroliger mig lidt. Kan man godt få en uge til at gå på gletcheren i værste fald ? Jeg tænker på om der er nok pistekm. i flere kategorier.
Er det ellers et okay område fsva. afterski og hygge ?
På forhånd tak
Lars Kristian Jensen
Andi 07/03 2007 16:11
Sv: Skiferie i uge 13 eller 14
Hvis der kun er sne nok til at man kan stå på ski på gletscheren, kan det måske godt riscikere at blive lidt kedeligt i løbet af en hel uge, især hvis man er lidt erfaren. Terrænet er selvfølglig heller ikke så varieret da man jo er over træ grænsen. Men til gengæld er der en rigtig god udsigt :) Der er mest blå og røde pister på kitzsteinhorn. Et præcist antal piste km på gletscheren kender jeg faktisk ikke, men jeg vil skyde på en 50-75km.
Hvis det nu skulle ske at sneen er helt væk, er der da heldigvis lidt mulighed for afterski. Men om der stadig er knald på afterskien i slutningen af sæsonen ved jeg ikke. Men i højsæsonen plejer det ikke at være noget problem at finde et sted at give den gas. Der ligger ihvertfald en bar/restaurant med den rigtige stemning i schüttdorf (ligger tæt på gasthaus schüttdorf) der er et besøg værd, selvom maden ikke er som før i tiden. Men ellers er schirmbarene nu heller ikke så tosset. I skal i hvertfald ikke være bange for at tørste.
Der er ihvertfald hyggeligt i Zell am See og i byerne omkring, især hovedgaden i Zell am See syntes jeg er et rigtig godt udgangspunkt.
Håber du kan bruge nogle af oplysningerne, ellers er du ihvertfald velkommen til at spørge.
Skihilsener
Andi
Lars Kristian Jensen 07/03 2007 17:57
Sv: Skiferie i uge 13 eller 14
Tak for det hurtige svar Andi, vi er ikke så erfarne, vi har kun 3 uger på ski bag os, så rød og blå er helt perfekt, og 50 piste km. håber jeg er nok, men jeg håber allermest der også er sne i Kaprun og Zell Am See i uge 13.
Vi er afsted uden unger, så Afterski skal der nok også undersøges og bruges :)
Lars