Frankrig
Italien
Sverige
Østrig
Tyskland
Weekendski
Calle 04/10 2012 17:01
Jeg sidder og er ved at planlægge en skiferie sammen med nogle venner, hvor de fleste grundet studie kun kan i påskeferien, altså fra d. 24 marts. Nogen der har erfaringer med at tage afsted så sent eller som har nogle anbefalinger? Selv har jeg været i sölden i uge 14 en gang og der var næsten ingen sne, men tænker på om et sted som val thorens ligger så højt at det ikke er noget problem med sneen? På forhånd tak :)
Karsten 04/10 2012 18:47
Sv: Skiferie i påsken - er det for sent?
Du er inde på det rigtige. Gå efter et højtbeliggende område. Ischgl, St. Anton, Val D´Isere, Val Thorens, Sölden og mange mange flere. Det er svært at spå om vejret, men jeg tror ikke du løber ind i problemer - men selvfølgelig kan der være lidt tyndt med sne i bunden. Men det ødelægger jo ikke en tur med vennerne..
VH Karsten
Peter 05/10 2012 10:01
Sv: Skiferie i påsken - er det for sent?
Hej Calle, jeg har været i Canazei i påsken ca. samme tidspunkt som du vil, og selv om vi et par dage have 10-14 grader nede i byen var det perfekt skivejr, og sneen var perfekt.
VH Peter
Søren Hjelholt 05/10 2012 11:22
Sv: Skiferie i påsken - er det for sent?
Hey,
Påsken er et dejligt tidspunkt at tage afsted I, vejret er ofte godt og der er stadig masser af sne.
Gå, som andre siger, efter de højtliggende områder, så burde der ikke være problemer med sneen.
I år ligger påsken relativt tidligt (uge 13), så der burde slet ikke være noget at være nervøs for, med mindre vi får en sæson med meget lidt sne.
Har selv været afsted i påske i Val T. de sidste 10 år, og kun en gang (for to år siden) oplevet at vi manglede sne. Men der lå påsken også i uge 16 og det var et år med meget lidt sne. Har tidligere oplevet at få omkring 50 cm sne på en nat i både uge 15 og 16.
Tager selv til Val T. i ugerne omkring påsken, og satser bestemt på masser af sne :)
Hauge 05/10 2012 16:40
Sv: Skiferie i påsken - er det for sent?
Zell am see er helt klart også at anbefale i påsken..
Jeg var der nede sidste år, hvor vi tog med bussen til Kaprun (Kitzsteinhorn), hvor der er gletcher skiløb, og vi havde masser af god sne, til trods for en sen påske :D
Mette Bruun Pedersen 27/11 2012 15:15
Sv: Skiferie i påsken - er det for sent?
Bad Gastein er også en god mulighed for en påskeferie. Hvis temperaturen er for høj i Bad Gastein kan I på kun 15 min. tage ski bussen til Sportgastein, som ligger i ca 2500 højde og med super skiløb. Skisæsonen varede til slutningen af april sidste år i Sportgastein.
Mvh. Mette
Brian Lund 27/11 2012 17:16
Sv: Skiferie i påsken - er det for sent?
Jeg har været i Zillertal i uge 16 som lå den 19-25 april 2010!
I Zell am Ziller (max 2500m) hvor vi boede var det kun de øverste 5-700 meter der var værd at køre på og en enkelt piste der lå ned til 1300 meter, men kun som den aller første tur om morgenen, der efter blev den hurtigt rigtigt blød, meget våd og opkørt! Selv de øverste pister var bløde ud på eftermiddagen og kun én enkelt piste var god at køre på hele dagen da den stort set altid lå i skyggen... Mange af de nederste pister var også lukkede, jeg vil skyde på at kun lidt over halvdelen af pisterne var åbne.
De sidste dage tog vi så til Hintertux (max 3250m) som er gletscher området i Zillertal (med hel-års ski, jeg har stået på ski her i august måned!) og her var ALLE pister åbne helt ned til 1500 meter som er dalen ved Hintertux. Alle pister var rigtig gode at køre på om morgenen, men ud på eftermiddagen begyndte det at blive blødt et par hundrede meter før stationen i 2100m, men ikke værre end at det kunne køres på uden store problemer.
I år var vi så af sted i uge 9 i Zillertal igen, denne gang i Mayrhofen (max 2500m) og de sidste 2 dage var det så varmt at der var rigtigt meget tø og vi tog derfor de dage i Hintertux igen... Så moralen må være at vejret kan være totalt uforudsigeligt om du tager af sted i februar, marts eller april! Men hvis du har muligheden for at komme rigtigt højt op bør der altid være mulighed for godt skiløb! ;)
- men det behøver ikke være i Frankrig