Skiferie for første gang - Hvor hen?

Mlykke 03/02 2009 18:48

Vi er et par der skal på skiferie for første gang, så vil høre hvad i kan anbefale af gode skiområder når man komplet nybegynder?

Dvs. der skal være mulighed for noget skiskole men det går jeg ud fra der er de fleste steder.

Kan i øvrigt anbefale nogle bestemte rejseselskaber eller lign.?
Vi har kigget en del og det er temmelig dyrt uanset hvordan vi vender og drejer det :)

Alle råd er mere end velkommen :o)

Kommentarer:
Der er i alt 1 svar i denne forumtråd.

Henrik Beier 04/02 2009 08:48

Sv: Skiferie for første gang - Hvor hen?

Hej M Lykke

Skiferie er ikke billig uanset hvad og hvor I tager hen, med mindre I venter på en afbudsrejse (har is i maven) eller ser stort på indkvartering og afstand til pisten m.m..

Det I skal gøre jer af tanker er først og fremmest om I vil nord eller syd på. Syd er der mange gange mere sol og generelt lidt varmere. Syd tyskland, Østrig eller Italien kan anbefales.
Hvis I tager nord på kan jeg anbefale Sverige (den svenske krone er billig lige nu). Vi har selv været i Kläppen et par gange og tager der op igen i uge 9. Har lejet en 10 personers hytte (vi er 6 der tager af sted) med den komfort der følger med. Området er varieret og rigitg godt for begyndere. Vi introducerede vores børn til skiløbet der oppe og de har fået rigtig meget ud af området.
Skiskolen er med svenske skilærere, der med megen tålmodighed og et godt sprogøre får alle med. Vi har alle fire været på skiskole og har ikke noget at udsætte på dem.
Hvis I kun har behov for en lille lejlighed findes det også i Kläppen, også tæt på pisten. Uanset hvad I har behov for at bo i kan det bookes direkte på Kläppens hjemmeside.
Det eneste I ikke finder voldsomt meget af er afterski - der foregår dog noget jævnligt på Tranatorgets restaurant.
Med hensyn til at komme der op, kan I vælge at køre selv eller også findes der forskellige selskaber der arrangerer rejser. Prøv at se under punktet "skirejser" her på "Skisport".

link til Kläppen
http://www.klappen.se/

Jeg er sikker på at andre vil kunne komme med lignende anbefalinger for andre områder, men vi er rigitg glade for Kläppen.

God tur når I når der til.

Henrik

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen