Frankrig
Italien
Sverige
Østrig
Tyskland
Weekendski
Jeanette Arndal 23/05 2011 13:41
Hej med jer!
Jeg er ret stor skientusiast, og har sendt ansøgninger til samtlige bureauer som har St. Anton som destination.
Jeg har fået afslag på en samtale, men har stadig 4 samtaler tilbage, så chancen for job er der.
Men hvis det glipper, og jeg ikke kommer afsted som guide, så overvejer jeg kraftigt at tage en sæson som skibums i St. Anton.
Mit spørgsmål herpå lyder bare; Hvad laver man udover at stå på ski? Arbejder man? Hvor bor man, og hvor mange penge skal man regne med man bruger på de 4 mdr?
Håber nogle kan hjælpe mig :)
Thomas Nielsen 31/08 2011 11:54
Sv: Skibums St. Anton
Hejsa
Er meget interessert i at komme til st. anton en hel sæson..
har i fundet nogle lejligheder, der er til at betale sig fra?
eller er det bare man tager derned i start af november og håber på det bedste?
Morten Skov 31/08 2011 17:39
Sv: Skibums St. Anton
Hej Thomas.
Mig og en kammerat tager til St Anton i starten af november. Vi har fået tilbudt et værelse dernede for en hel sæson. Det koster ca 3000 euro pr snude! Vi har dog ikke sagt ja til den endnu da vi først vil derned og undersøge om der evt er andre lejligheder eller værelser der er billigere. Men det er sgu smådyrt dernede.
Vh Morten.
Steffen 31/08 2011 22:47
Sv: Skibums St. Anton
Hej
3000 euro er slet ikke i det pris leje jeg har fået nogle afvide i :/.
Hvor har du fået tilbud det henne ?
Jeg står nemlig lidt i krise på det punkt :)
Håber du svare
Steffen
Martin Schøber 23/05 2011 18:21
Sv: Skibums St. Anton
Hej Jeanette
Jeg kan kun anbefale en sæson som skibums i St. Anton. Skiområdet er i topklasse! Afterski og bylivet er også latterligt fedt. Jeg har allerede været der i 2 sæsoner og man bliver fuldstændigt opslugt af området. Der er så meget godt skiløb og forhåbentligt kommer der også rigtigt meget sne næste år.
Udover at stå på ski er der nogle muligheder. De svenske skibumser fester rigtigt, Aktivitetscenteret Arlrock har en del muligheder for fritidsaktiviteter og nogen arbejder om aftenen. Så det er lidt op til, hvad du ønsker. Ja, stort set alle arbejder, det er nemt at få et job dernede, hvis du vil lægge nogle kræfter i det opsøgende arbejde. Måden at gøre det på er at gå fra dør til dør og spørge om job. Der er nok og tage af. Det er som oftest ikke det mest ophidsende eller bedst lønnede arbejde, men det giver da nogle lommepenge. St. Anton er et ret dyrt skiområde.
Mht. bolig, kan man bo både inde midt i byen, i en af de mindre bydele eller i Pettneu (hvortil der er gode busforbindelser). Det koster ret meget, og er ikke specielt pænt, men det er hvad man kan forvente. Du kan også sagtens finde et job, hvor logi er en del af lønnen, dem er der mange af. Ellers vil jeg mene at en god pris for et værelse ikke er mere end 15 euro om dagen. Mange betaler også 20 euro pr. dag, men det behøves ikke. Det kan sagtens findes til en ca. 15 euro pr. dag.
Jeg havde første år, vel et minus på mellem 10 og 15 tusind, kan ikke huske det præcist. I denne sæson havde jeg blot 5000 i minus. Det kommer også an på, hvor meget skiudstyr du skal købe. Lavineudstyr, offpiste ski og skitøj koster alt sammen mange penge. Men har man det meste udstyr, kan man komme langt for de 700-1000 euro man kan tjene om måneden.
Håber du kan bruge det til noget.
Med venlig hilsen
Martin
Jeanette Arndal 23/05 2011 19:00
Sv: Skibums St. Anton
Hej Martin,
Mange tak for dit hurtige og uddybende indlæg!
Ja, St. Anton ER fantastisk. Jeg har selv været dernede ret mange gange nu, og vil simpelthen så gerne derned og være i længere tid.
Jeg vil gerne have en mulighed for at tjene nogle ekstra penge, men det skal også være et arbejde hvor jeg stadig har mulighed for at komme ud og stå på ski. - Det behøver ikke være hver evig eneste dag jeg skal på ski.
Er det det folk gør? - At gå fra dør til dør? Så er man jo ikke garanteret noget job inden man kommer derned... Og jeg vil da mene, at alt afhænger af, om man får job hvor logi er inkluderet, eller om man selv skal finde et sted at bo.
Hvordan finder man et godt sted at bo i centrum af St. Anton?
Hilsen Jeanette :)
Martin Schøber 23/05 2011 22:48
Sv: Skibums St. Anton
Hmm, der må jeg indrømme at min viden begrænser sig. Jeg og de fleste jeg kender har haft arbejde på ca. 30 timer om ugen, hvor der så har været mulighed for at stå på ski hver eneste dag. Det betyder så også at det mest var lommepenge man tjente. Det er sådan lidt enten eller, skibumserne arbejder deltidsjob, mens de lokale arbejder mellem 54 og 60 timer om ugen. Hvis ikke du bliver guide, ville jeg personligt ikke tage derned for at tjene lidt ekstra penge, lønnen er simpelthen for dårlig i forhold til, hvad man kan tjene herhjemme i Danmark.
Ja, det er sådan man finder et job dernede. De fleste hoteller, restauranter og skibutikker søger ikke nogle medarbejdere officielt. Som oftest ansætter de dem, som har gjort det bedste indtryk ved døren. Man er desværre ikke garanteret noget inden, men min erfaring siger mig at mange af de bedste jobs ikke bliver tilbudt online eller inden tid.
Hmm, det er heller ikke så besværligt at finde et sted at bo selv. Men det er selvfølgelig billigere, hvis du kan få et lille værelse, som hører til arbejdspladsen.
Der må jeg være dig lidt svar skyldig. Jeg har boet det samme sted i begge sæsoner og stedet, som ligger i St. Jakob, og den lejlighed fandt vi ved at hjælpe en gammel dame, som så kendte vores den udlejer jeg kom til at bo ved.
Du kan måske finde noget her, dog tror jeg at disse lejligheder ligger i den dyre ende.
http://www.stantonamarlberg.com/en/st-anton/unterkuenfte/long-term-and-seasonal-accommodation.html
Med venlig hilsen
Martin
Morten 01/09 2011 19:08
Sv: Skibums St. Anton
Vi har mødt en mand der tilfældigvis boede i St Anton og som havde en lejlighed. Den er 74 m2 og koster for en hel sæson 19000 euro. Der er tre værelser i lejligheden hvor der på hvert værelse kan bo 2 pers.
Håber det var svar nok :)
Martin Schøber 02/09 2011 20:16
Sv: Skibums St. Anton
Hej
Jeg har været i St. Anton i de sidste 2 sæsoner og jeg synes det lyder som en dyr aftale. Det kan i hvert fald sagtens findes billigere, hvis i bare tager til St. Anton og finder noget. Hvis vi siger der er ca. 150 dage på en sæson bliver det 20 euro om dagen. Hvilket mange betaler, men man behøver slet ikke betale så meget. Jeg lejede et værelse sammen med 2 venner og vi gav TILSAMMEN 5000 euro for hele sæsonen.
Jeg vil anbefale at i tager derned i midten/slutningen af november og prøver at finde et værelse dernede. Det bliver helt sikkert billigere og så slipper i også for at komme i problemer hvis en af jer finder et job med tilhørende værelse. Mange af arbejdsgiverne har et ekstra værelse som en del af lønnen. Så det synes jeg også i skal tænke på, inden i lejer et værelse for hele sæsonen.
Uanset hvad, skal i glæde jer til St. Anton. Gode fester og FANTASTISK offpiste.
Med venlig hilsen
Martin
Torben Gregersen 01/06 2011 23:50
Sv: Skibums St. Anton
Hej Jeanette,
Martin har jo ligesom fået afdækket det meste, men bare lige et par ekstra tips fra en gammel rotte i St. Anton, jeg har godt nok ikke lige haft fingeren på pulsen de sidste par år hvad angår "skibumser", men jeg har skam selv været der.
Først og fremmest bør du afklarer med dig selv, hvorfor tager jeg til St. Anton som skibums en sæson?
Hvis svaret som jeg håber, er at blive bedre til at stå på ski samt kører noget fed off-piste skiløb inklusiv masser af pulver, samt få nogle nye venner, så læs vider.
1. Tjen så mange penge som muligt her hjemme, lønnen er væsentlig højere og det du laver bliver også værdsat.
2. Tag til St. Anton i starten af november, senest midt i november også selv om du ikke er så interesseret i arbejde, de gode værelser bliver hurtigt lejet ud, og du kan let møde andre ligesindede og så dele et værelse/lejlighed.
3. Det gælder også hvis du vil arbejde, da alle standard jobbene, bliver besat meget tidligt, d.v.s. dem som ikke allerede har et arbejde i slutningen af november (altså før sæson åbningen) kan tidligst påregne at få arbejde lige før jul - eller når der kommer sne. Som Martin siger, det er kun fast arbejde som bliver besat, d.v.s kok, tjener (med erfaring), køkkenpersonale (helst også med erfaring), butiks personale (med erfaring) samt visse steder rengørings personale. Resten er sådan mere ad-hoc. De lokale vil helst ikke binde sig og ansætte en før at de har huset fuldt, og tror mig nogle gange kan de næsten ikke få noget personale fordi de har ventet for længe.
4. M.h.t. arbejde, så skal du være opmærksom på, at meget arbejde foregår mens der er gode sneforhold, d.v.s. om formiddagen (rengøring m.m.), eller du har måske været på arbejde hele natten og det har dumpet tonsvis af sne - det er heller ikke så fedt.
5. Økonomien i det, du kan forvente at tjene, uden nogen erfaring eller uddannelse, omkring 10-15 Euro i timen, nogle gange kan det være inklusiv værelse, men så er lønnen ikke så høj. Du skal bruge 700 Euro på et liftkort, og som Martin siger omkring 15-20 Euro om dagen til et værelse, mad kan du købe fordelagtigt i Spar eller ude i M-Preis og her kommer du langt for 50 Euro om ugen. Det som virkeligt koster er fester og udstyr:)
6. Udstyr, som Martin også har påpeget så skal du i hvert fald påregne at investere i en lavine bips, en skovl, en sonde og en rygsæk, der er typisk tilbud på et helt sæt i de fleste sports forretninger, men jeg anbefaler dig at holde dig væk fra dem. Sammensæt dit eget sæt i samråd med en ekspedient, herved får du en bedre kvalitet og han giver dig alligevel 10-15% rabat og kan du hive andre købere ind til den samme butik i løbet af vinteren kan du sikkert få ekstra procenter på andet udstyr eller måske billig ski service. Tænk også på ski, jeg ved ikke hvad for ski du har og om du mest er til piste, off-piste eller park, men da St. Anton har meget af hvert, skal du enten have en ski som kan lidt af hvert eller måske to forskellige.
7. Beliggenhed af bolig, glemt alt om i centrum af St. Anton, med mindre du for arbejde på et pensionat/hotel som har værelse med i lønnen, det er bare alt for dyrt. Der er masser af fordelagtige værelser ude i Nasserein, St. Jakob eller Petneu.
Det var en længere smører, skriv endelig hvis du har nogle spørgsmål.
Ha' en god sommer og det kan være vi ses i St. Anton til vinter.
Mange hilsner
Torben
Jeanette Arndal 04/11 2011 09:00
Sv: Skibums St. Anton
Hej alle sammen!
Er her stadig nogen som overvejer at tage til St. Anton? :)
Jeanette Arndal 04/11 2011 09:07
Sv: Skibums St. Anton
Og er her nogen som har kontakter til jobs eller kan have en eller to søde piger boende? Evt. bare i starten af sæsonen
Louise 04/11 2011 12:02
Sv: Skibums St. Anton
jeg er så meget klar, !
Jeanette Arndal 04/11 2011 17:44
Sv: Skibums St. Anton
Hej Louise,
Hvad er du klar på?
Louise 05/11 2011 16:20
Sv: Skibums St. Anton
finde en lejlighed, hvis det er det du også går og tænker?:)
Morten 05/11 2011 16:29
Sv: Skibums St. Anton
Halløj !
Vi er tre gutter der kører til St Anton søndag d. 20 November.. Vi har hverken lejlighed/værelse eller arbejde endnu. Men i første omgang gælder det nok bare om at finde noget at bo i.
Hvorfor tager i derned?
Kh Morten.
Jeanette Arndal 05/11 2011 21:21
Sv: Skibums St. Anton
Jeg har heller ingen ting. Men jeg regner med at tage derned mellem jul og nytår. Problemet er bare, at hende jeg planlægger at tage derned sammen med, er ret usikker på om hun gør det. Jeg vil rigtig gerne derned, og gør det også uanset. Jeg ville bare helst have en at tage derned med.
Rejser I alle med nogen?
Jeanette Arndal 05/11 2011 23:27
Sv: Skibums St. Anton
Jeg har nu oprettet en gruppe på facebook der hedder "St. Anton 2012".
Synes det kunne være super godt hvis alle der skal til St. Anton joinede gruppen... Så join, og lad os snakkes ved alle sammen, kunne være super hyggeligt! :)
Steffen 23/08 2011 14:19
Sv: Skibums St. Anton
Hej
Jeg er I fuld gang med samme smøre som dig :)
jeg vil gerne arbejde så huslejen kan køre rundt .
Mig og min Kæreste har kigget på en del lejligheder .
Men Havde nu håbet man kunne finde job og et sted og bo her hjemme fra:)
Der er en del lejligheder i centrum(Men de koster nok også det mere )
Men jeanette vil gerne høre hvis du finder ud af noget videre :)
Hilsen
Steffen