Frankrig
Italien
Sverige
Østrig
Tyskland
Weekendski
Kristianb 08/06 2011 16:02
Hej Skisport.dk.
Jeg søger folk som selv har været skibums i canada. Jeg søger lidt viden om hvordan det er at finde job, bolig og det rette område. så hvis du har været i canada som skibums, og har en masse god viden du vil dele med mig vil jeg gerne høre fra dig
Frederik 14/06 2011 15:01
Sv: Skibums i canada.
Hey Kristian,
Jeg var afsted på sæson i Whistler sidste år og kan varmt anbefale det! I modsætning til alperne, er bl.a. Whistler en decideret by med byliv, shoppingcentre og alt hvad du ellers kan forbinde med større byer. De har lige fået deres kæmpe gondol op og køre, så de to hovedbjerge bliver forbundet med lethed. I forhold til USA er fordelene ved Canada bl.a. en drikkealder på 18, nemmere at få visum og nemmere at komme ind og ud af landet. At finde job kræver en smule snilde, men der er rig mulighed for det. Jeg tog selv afsted i midt november, til en kæmpe jobmesse, der foregår midt i Whistler, her kommer alle de forskellige arbejdsgivere ud og forklarer om deres arbejdsplads, hvad der forventes, fordele, løn og alt det andet. Jeg bookede mit igennem Alpservice. Vi tog afsted 2 drenge, men blev sat i et hus med 6 andre unge fyre og det var en kæmpe oplevelse der også skabte nye venskaber på kryds og tværs. Fordelen ved at arrangere det selv er, du har ansvaret og fingeren på pulsen. Derimod kan man meget nemt blive taget ved næsen og ikke møde de andre danske unge der også drager afsted. Fordele ved Alpservice er den utroligt nemme tilgængelighed, hjælp ved alle tænkelige spørgsmål, repræsentant på destinationen og orden i sagerne. Ulempen er du ikke selv har ansvaret og fingeren på pulsen og måske betaler en ekstra 200 $. De penge er dog det hele værd, spørger du mig!
Håber det kan hjælpe dig lidt på vej. Måske krydser vi vejene i de Canadiske alper.
Adios i sneen
Jacob Lindberg Sørensen 23/06 2011 18:15
Sv: Skibums i canada.
Hejsa,
Mig og en kammerat overvejer at tage afsted til Canada her til vinter.
Vi har også kigget på noget i stil med alp service.
Tænker mere på hvor mange penge man skal have sparet op inden man tager afsted.
Hvis man nu tager worst case scenario og man ikke får et job på destanitionen, hvor mange penge vil det ca. koste for 3-4 måneder. Med et normalt forbrug af alkohol osv.
Kasper Kjeldgård 24/06 2011 22:19
Sv: Skibums i canada.
Hey
Jeg kom hjem fra en dyb, pulverfyldt og hamrende sjov sæson på ski i Canada her i April. Jeg rejste selv og tog til et mindre kendt resort, Red Mountain Resort ca. 8 timers kørsel øst for Whistler/Vancouver. Byen, Rossland, og skiterrænet er meget anderledes end Whistler og deri ligger både fordele og ulemper. Det er temli nemt at finde et sted at bo, ingen liftkøer = uspoleret pulver til folket selv efter middag, forholdsvist billigt og indbydende og kanon slackcountry. Dog ingen decideret natklub, afterskiing er begrænset til 2 barer og så er skiområdet en del mindre end Whistler. Jeg var den eneste dansker i år. Der var skibumser fra Sverige, Tyskland, Norge, Holland, Australien, USA, New Zealand, Frankrig, Spanien og Canada.
Jeg var i Canada og USA i 5 måneder og i Rossland i 4 måneder og arbejdede ikke. Et overslag over mine udgifter for 4 måneder vil se således ud: Bolig 17.900 kr. (i den dyre ende i Rossland), 8.000 kr. på ski og støvler, 6.200 kr. per måned på pasta, ketchup, havregryn, burgere, bajere og gin, 6.000 kr. på fly tur/retur.
Hvis man kan leve på sin opsparing uden arbejde i en sæson og forblive på talefod med bankdamen, vil jeg foreslå en sæson i Utah, USA. Det er i hvert fald der, jeg planlægger at spendere et par dage eller 100 med brædder under fødderne, når opsparingen igen tillader det.
Jens 11/07 2011 19:35
Sv: Skibums i canada.
Hej Kristian,
Som du kan se, der er en del folk som har været skibums i canada. Jeg var 2 sæsoner på ski i Whistler, da jeg tog CSIA Level 1 og 2 instruktør uddanelsen derovre.
Kaspers udgifter ser fornuftig ud - måske koster det lidt mere i Whistler.
Se www.riders.dk eller www.canada-skiferie.dk for oplysninger vedr. Working Holiday Visa.