Ski til begynder

Kenneth Vestergaard 17/08 2009 12:42

Hej,

Jeg er efter at have været på skiferie 4 gange (3 uger samlet) blevet bidt af en gal ski, og går og overvejer at investere i egne ski+støvler da jeg har på fornemmelsen at jeg ret hurtigt vil kunne tjene investeringen hjem på sparet skileje med 1-2 ture om året (forudsat at jeg køber sidste års model, hvilket også er tanken).

Jeg er på udkig efter et par gode ski til pisterne (jeg er meget sjældent i offpiste). Jeg holder mig primært til de blå og røde pister men begiver mig ind i mellem også ud på de sorte.

Jeg har læst en masse godt om Fischers RX8 Fire, som også kan fås til fornuftig pris (08/09 modellen), men er i tvivl om hvorvidt skien er for svær for mig, eller om det er en jeg kan vokse med?

Jeg er 195 cm høj, og har de første gange jeg har været afsted brugt korte ski for min højde (160 - 165 cm) men sidste gang jeg var afsted prøvede jeg en 170 cm ski og det gik fint. Nogen anbefalinger/råd vedr. skienes længde?

Håber der er nogen der kan hjælpe. På forhånd tak.

Mvh,
Kenneth

Kommentarer:
Der er i alt 5 svar i denne forumtråd.

Ben 17/08 2009 16:00

Sv: Ski til begynder

Kenneth,

Jeg anbefaler at du bruger dine penge på støvlerne. Ski kan man altid leje på stedet alt efter hvordan pisterne er (nysne/is/sjap osv). Efter flere uger på ski vil du sikkert gerne ud på de sorte og offpiste, så duer din 'begynder-ski' ikke - og der er ingen ski der duer hvis ikke støvlerne passer!

Kenneth Vestergaard 17/08 2009 18:25

Sv: Ski til begynder

Hej Ben,

Jeg tror du har ret i, at støvlerne bør have 1. prioritet, og det får de også (sagt på den måde, at jeg er 99 % sikker på at jeg vil have mine egne støvler til den kommende sæson, men endnu ikke er sikker på om jeg skal have ski også).

Jeg kunne dog stadigvæk godt tænke mig hvis der var nogen der havde anbefalinger / gode råd vedr. skiene.

Kenneth

Kenneth Vestergaard 20/08 2009 20:39

Sv: Ski til begynder

Jeg har været ved at læse om nogle andre ski, helt præcist Dynastar Contact 8 og Atomic 9.18, som umiddelbart virker mere passende for mit niveau.

Er der nogen der kan anbefale den ene fremfor den anden?

Asbjørn Nissen 20/08 2009 21:23

Sv: Ski til begynder

Økonomisk kan det på INGEN måde betale sig at købe sine egne ski. Skiene er dyre og man skal ikke glemme at skiene også har vedligeholdelses omkostninger. De skal helst vokses efter hver ferie og de fleste vil også gerne have dem slebet.(Dette er dog ikke helt så vigtigt). Man køber ikke sine ski for at spare penge men fordi man finder et macht. Nogle ski man vil være sikker på man også kan bruge næste gang. Dog skal det siges at hvis man køber brugt kan der være en del penge at spare.
KØB DINE EGNE STØVLER. Det er rarerer at have sine egne. Så skal du ikke døje med andres fodsved og fodsvamp.
PS. Jeg ville købe en atomic 9.18 Det er en af de bedste ski der nogensinde er udviklet. Den kan bruges til stort set alle niveauer

Held og lykke med det

Kenneth Vestergaard 20/08 2009 21:35

Sv: Ski til begynder

Jeg skal afsted 3-4 gange i løbet af 2010 sæsonen, så hvis jeg kan finde et par ski til omkring 2000,- så har jeg mere eller mindre tjent dem hjem i løbet af den ene sæson (dog kommer der selvfølgelig vedligeholdelsesomkostninger som du siger).

Jeg køber under alle omstændigheder mine egne støvler.

Kan det passe at Atomic ikke længere laver 9.18? Jeg kan ikke finde modellen på deres hjemmeside, det virker umiddelbart som om at modellen ophørte for nogle år siden, og den der umiddelbart kommer nærmest er Atomic Drive 9/11?

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen