Ski guide i Norge eller Sverige??

Frederik 08/11 2011 23:01

Da jeg desværre ikke havde held på google, måtte hellere spørge herinde. Jeg vil gerne prøve at komme afsted til Norge eller Sverige som guide eller noget i den stil uden at have en uddannelse, da jeg ikke helt ved om det noget for mig.

Nogle der har erfaring med dette? Eller nogle hjemmesider jeg evt. kunne kigge på?

Kommentarer:
Der er i alt 2 svar i denne forumtråd.

Karsten 08/11 2011 23:57

Sv: Ski guide i Norge eller Sverige??

Hej Freddy

Ved ikke helt hvorfor du vil til Norge og Sverige, for det kan selvfølgelig ikke sammenlignes med en sæson i alperne. Når det så er sagt har jeg selv været en sæson i Norge, hvilket var en stor oplevelse.

Du behøver ingen uddannelse for at være skiguide - jobbet er ret banalt - men det er en stor fordel, hvis du ikke blir nervøs for at tale for større forsamlinger, når du evt. skal holde intromøder eller lign. Og så er udadvendthed lidt et must.

Skal du ha et job, må du nok igang med at ringe rundt, da de fleste har ansøgt, og sikkert også fundet deres folk. Men der er selvfølgelig folk der falder fra. Endte selv i Norge for nogle år siden på den konto, og fik en sæson hos Team Benns. Det var den ultimative loppetjans, maksimalt 10 timers arbejde om ugen - ofte det halve... og det er højt sat. Sådan er det naturligvis ikke alle steder, og jeg var vist også superheldig, da de mente vi skulle være to guider. Men vælger du Norge og Sverige, er der nok ikke så mange pistevisninger (da områderne er små) og afterski. Dvs. du får næppe travlt.

Men fat telefonen og kom i gang.

Nå ja - der er selvfølgelig også andre muligheder. Evt. på højfjeldshoteller. Da jeg boede i Skeikampen var der masser af ungt dansk personale på hotellerne. Og de fik også stået en del på ski. Dog ikke hele tiden.

Vh Karsten

Frederik 09/11 2011 16:26

Sv: Ski guide i Norge eller Sverige??

Mange tak for dit hurtige svar Karsten. Må hellere komme igang, og hvad angår det med alperne, er tysk godt nok ikke rigtig mit sprog desværre. Regner da med at undervisningen foregår på tysk?

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen