Frankrig
Italien
Sverige
Østrig
Tyskland
Weekendski
Søren Christensen 06/11 2009 12:03
Hvordan og hvorledes skal man forholde sig hvis man vælger at tage på sæson og arbejde vinteren over inudlandet? Her tænker jeg på. at vhsi man f.eks. er ansat af højmark eller Danski eller lign. som er danske selskaber. Skal man så betale dansk skat? Har set på nogle jobs f.eks. i frankrig hvor man får en fransk arbejdskontrakt. så betaler man vel bare efter franske regler. eller hva? er helt blank på det her område please hjælp......
Danni Jacobsen 06/11 2009 22:09
Sv: skatteregler i forbindelse med sæsonarbejde?
Hej
Har opsat et eksempel for guider.
-----------------------------------------------------------------------
Du bliver udstationeret i under 183 dage for et dansk firma, men har adresse i Danmark.
•Du tjener kr. 7.000 om måneden
•Der trækkes cirka 8 % i arbejdsmarkedsbidrag
•Resten af lønnen udbetales, da man som guide har krav på et fradrag = diætfradrag på op til 455 kr. pr. dag, fordi du selv skal holde dig med kost på destinationen.
For at få fradraget skal du få lavet et nyt hovedkort på skattekontoret. Diætfradraget opnår du, når du er udstationeret konstant i en længere periode (dog under 183 dage) og i forvejen ikke får nogle diæter oven i guidelønnen. Reelt svarer ovenstående eksempel til, at du bruger ca. 16 dages diætfradrag på en måned - så reelt kun 50 % af det fulde diætfradrag, du KAN få! Men når lønnen i eksemplet ikke er højere, og når man jo ikke kan få penge tilbage i skat uden at betale, så "nøjes" du med at hele din løn udbetalt minus ca. 8%.
NB! Vær opmærksom på, at diætfradraget har en bundgrænse (i 2007 kr. 5.200), som reelt betyder, at du ikke kan benytte skattefradraget for de første ca. 12 døgn, du er udstationeret i udlandet. Derefter gælder det dog op til anførte månedlige maksimum indenfor samme skatteår. Men har du af andre årsager ikke anvendt hele dit personlige fradrag i samme år, vil dette naturligvis altid gå ind og kompensere helt eller delvist for bundgrænsebeløbet, så du også undgår at blive beskattet af de første 12 dages løn.
ET VIGTIGT KRAV!!! For at gøre brug af dit diætfradrag på 455 kr. i døgnet, SKAL du (afgøres af dit lokale skattekontor) kunne påvise, at du betaler husleje for at bo på den adresse, du har i Danmark. Huslejen kan godt betales til forældrene/vennen/veninden, hvor du har din adresse, men det er dig selv, der skal påvise, at huslejen betales korrekt (eventuelt 1.500 kr. om måneden overført til mors, fars eller ven/venindes konto). Det KAN altså være, at skattekontoret vil se dokumentation, og derfor er en fast overførsel af lønnen hver måned til den/de, man bor hos, det sikreste - og den eneste garanti for IKKE at miste sit diætfradrag.
Ovenstående indkomst bliver IKKE belastet den person skattemæssigt, som er udlejer og modtager "husleje", da det er et tilskud til husleje og svarer til de almindelige skatteregler for udlejning af værelse*.
VIGTIGT!!! Som guide optjener du i de fleste tilfælde feriepenge, der kommer til udbetaling efterfølgende ferieår, så de ca. 8 %, som du mister i arbejdsmarkedsbidrag mm., kommer tilbage året efter i form af en check på 12½ procent i feriepenge.
Og - ikke at forglemme - så betyder arbejdet i udlandet, at du reelt ikke bruger af dit personlige fradrag på 39.500 kr. Et par måneders arbejde i Danmark mellem to destinationer kan således udløse fuld udbetaling (svarende til et frikort).
--------------------------------------------------------------------------
Ellers tal med det firma du skal arbejde for, de har sendt guider afsted i flere år, og er fuldt bekendt med hvordan forholdene er de forskellige steder.
Håber du kan bruge mit svar til noget
Med venlig hilsen
Danni Jacobsen
Søren Christensen 07/11 2009 07:18
Sv: skatteregler i forbindelse med sæsonarbejde?
Taf for svaret :) kan se der er lidt man sætte sig ind i, men er også først i næste sæson. men skal have styr på alt inden. hehe
Sørensen 07/11 2009 16:22
Sv: skatteregler i forbindelse med sæsonarbejde?
Og husk også at du skal kunne påvise at du rent faktisk har en udgift til bolig og kost - ude på destinationen. Har du ikke udgifter til kost og logi udenlands, er du ikke berettiget til fradraget heller! Enten må det fremgå på din lønseddel at du "betaler" for at bo og spise, ellers skal du vise til andre dokumenter.
Danni Jacobsen 08/11 2009 11:35
Sv: skatteregler i forbindelse med sæsonarbejde?
En lille rettelse til overstående.
Hvis du via din lønseddel både betaler for kost og logi gælder fradraget ikke.
Hvis du fx. arbejder for et guidefirma, så kan du sagtens få betalt:
Logi, liftkort, skileje, transport, forsikringer, uniform.
Men så snart du får betalt kost, frafalder fradraget.
Så er du udstationeret for et firma, skal du bare have en kontrakt, hvor der står at du får betalt logi, men ikke kost, og så behøver du ikke andet dokuentation til at bevise dit fradrag.
/Danni Jacobsen
Pernille Hansen 08/11 2009 12:11
Sv: skatteregler i forbindelse med sæsonarbejde?
Hej
Jeg har et par sæsoner været ansat for Nortlander, og her er ansættelsen noget mere simpel.
Vi skal betale skat af 100 kr pr. uge, resten af lønnen udbetales som diæter direkte til den ansatte. Der skal ikke dokumenteres udgifter hjemme i form af husleje, da man er ansat af et dansk firma men udstationeret.
Nortlander sørger for indberetning til skattevæsenet, det har altså været meget simpelt og let at være ansat ift. skat.
Jeg har også prøvet at være ansat på den anden model, og her kunne ikke engang SKAT blive enig med sig selv om, hvilke regler, der skulle benyttes - så det er et meget kompliceret område, hvis ikke din arbejdsgiver tager sig af det administrative.