Skal man tage med UCPA?

Morten 10/11 2012 11:06

Hej alle sammen. Jeg overvejer at tage med UCPA over nytår. Jeg vil dog gerne høre andre menneskers erfaring - er det pengene værd? Det jeg er mest interesseret i er, hvordan skiundervisningen er - hvor meget lærer man? Jeg har stået på ski siden jeg var 17 (er 25) nu, så mit skiløb bærer præg af en, som har stået en del, men ikke har fået teknikken ind fra man var lille. Og hvordan er turen ellers generelt? Er maden, selskabet osv., godt?

Kommentarer:
Der er i alt 2 svar i denne forumtråd.

Rasmus Alenkær-jørgensen 15/11 2012 14:50

Sv: Skal man tage med UCPA?

Hej Morten.

Det kan jeg svare ganske kort på: Ja!

Et lidt længere svar er:

Vi var 2 af sted sidste år i uge 3 til Chamonix. Jeg var på Off-Piste kursus og Pernille tog "Ski-Passion", og vores vurdering er at undervisningen fuldt ud lever op til det man betaler for det. Pernille oplevede mere sikkerhed, hastighed og generelt at der kom mere styr på nogen af de ting man ikke normalt får trænet.
Jeg oplevede at jeg fik en del teknisk undervisning, men det vigtigste for mit vedkommende var at jeg blev presset ud i nogen situationer hvor jeg ikke havde været før og dermed fik mere sikkerhed og ro på, samt mod på at prøve nogen af de lidt "farligere" ture selv.

UCPA opholdet indeholder skileje, liftkort, ophold i 6 personers værelse, og helpension.
Til det kan jeg sige: 6 personer er mange i værelset. Hvis du har mulighed for det og eventuelt en ven med kan man for en lille merpris få et dobbelt værelse. Det har vi benyttet os af i år hvor vi skal til Serre Chevalier i uge 2. Sidste år var vi begge kede af at vi ikke havde vores egne ski med, ikke fordi skiene man fik udleveret var af dårlig kvalitet, men når man er vant til et par ski og føler sig tryg ved dem er det lidt et stressmoment også at skulle vænne sig til et par andre ski. Maden fejler ikke noget. Det er ikke super fantastisk men er ok kantinemad. Frokosten består af en madpakke man smører om morgenen hvor der er baguette og diverse andet. Må nok indrømme at der blev det til restaurant for vores vedkommende de fleste dage...
Selskabet er noget for sig selv. Det er super hyggeligt og man møder folk fra alle dele af verden. Dog skal man tage sig i agt for den franske tradition med at der absolut skal være underholdning inkluderet. Hver aften dukker der er fyr op der er ansat til at lave underholdning, og han laver gameshows af forskellig art på fransk. det er ikke lige min stil men baren er meget hyggelig, og hvis man kan finde et hjørne uden underholdning er man velkommen til at medbringe sin egen flaske vin eller spiritus hvor man så kan hyggesnakke om dagens oplevelser.

Peter Halgadal 17/11 2012 15:35

Sv: Skal man tage med UCPA?

Jeg var også afsted i uge 1 med dem i år. Var afsted med 2 venner og vi var rigtigt tilfredse. Vi valgte speed-riding kursus med 22 timers undervisning, liftkort, skileje, 3mands værelse og helpension.

De ski vi fik var af fair kvalitet. ca 1 år gammel ski, og da jeg ikke er prof kan jeg ikke mærke forskel på kvaliteten af hvert års nye ski.

Vi fik en god undervisning, maden var god og man kunne spise alt det man ville. og til en pris på 5,5k inkl alt det er det jo ufatteligt billigt. Vi skal afsted igen i år og bo der i 2 uger i val thorens over julen

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen