Silvretta Montafon

Jacobg 05/04 2016 11:32

Sidder allerede og kigger på næste års skiferie og faldt over Silvretta Montafon i Østrig.

Priserne på deres lejligheder er noget billigere end de gængse "dansker" steder. Nogen som kender området og ved hvorfor det ikke er så omtalt blandt danskere?

Kommentarer:
Der er i alt 4 svar i denne forumtråd.

Brian Lund 05/04 2016 15:22

Sv: Silvretta Montafon

Jeg ved ikke om det er så ukendt blandt danskere? Jeg har da i hvert fald hørt om det flere gange før, måske mest på det tyske forum jeg følger... Men der er jo masser af andre fine områder der er mere eller mindre ukendte blandt danskere! Serfaus-Fiss-Ladis hører jeg f.eks. kun sjældent om (4. største i Østrig) og Nassfeld (110 km) eller Bad Kleinkirchheim (103 km)tror jeg aldrig jeg har set nævnt her på siden!

Jeg har ikke selv været i Montafon endnu, men har overvejet det tidligere! Den gang synes jeg dog ikke det var specielt billigt at bo der, men der var vi også sent ude... Derfor endte vi et andet sted. Men det skulle undre mig meget hvis ikke du kan finde noget billigere i f.eks. Zillertal?

I Montafon har du som så mange andre steder også flere skiområder med i pistekortet, dog "kun" 218 km pister hvoraf de 115 km er i Montafon og resten er fordelt på 5 mindre områder. Området i Montafon er så delt i to større områder som kun er forbundet et enkelt sted og kun på den ene side kan du tage pisten ned i dalen, når du skal den anden vej igen skal du ned af bjerget med liften, lidt upraktisk.

Men ellers har jeg kun hørt godt om Montafon og du har også gode højdemeter på toppen, så området burde være ret snesikkert. Så hvorfor ikke? :)

Thomas Jensen 05/04 2016 21:08

Sv: Silvretta Montafon

Hej
Var forbi i år - og fandt noget vanvittigt billig indkvartering. Blev lidt småforelsket i stedet - det er ikke så turistspoleret endnu. Meget østrigsk.

Ikke så megen afterski som Anton, Soelden, Iscghl m. venner - og det er korrekt at nedfarterne til byen endnu er lidt et svagt punkt. Vi boede i Sankt Gallenkirch som er et fint udgangspunkt for at nå rundt i hele området.
De har en fin snestatistik som vel nok er det væsentligste i min verden :)
vh
thomas jensen, http://alpeferie.dk/

Kurt Larsen 06/04 2016 07:33

Sv: Silvretta Montafon

Hejsa
Var i Montafon uge 3 2014. Boede meget billigt lige på pisten i byen Schruns. Desværre for første gang i 20 år ingen sne på den nederste del så bilen kom i brug morgen og aften. Området og lifter er ok og hænger fornuftigt sammen. Vi brugte også en dag på hver af de to andre mindre områder som passer fint til en dag hver på ski. Alt i alt fint (for os) til en uge på ski og så heller ikke mere. Kunne sagtens finde på at tage dertil igen. Forvent ikke det store afterski, men selvfølgelig er der mulighed for en weisbier når man når ned til aften.

Mvh
Kurt

Kenneth S. Wadt 07/04 2016 14:00

Sv: Silvretta Montafon

Var i Montafon en uge for 8-9 år siden med tyske venner. Fint område uden de helt store udfordringer og med brede "selvtillids-pister". Vil betegne det som et godt familieområde. Kunne godt finde på at besøge det igen. Som Kurt Larsen skriver ikke den store afterski, men hyggeligt.
Nemt at køre dertil.
mvh
Kenneth

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen