Serre Chevalier og fly

Lars Kristian Jensen 10/09 2007 22:18

Hej med jer, hvilken lufthavn skal jeg finde billetter til hvis jeg har tænkt mig at flyve til ovenstående destination ?

Og hvordan kommer jeg billigst og hurtigst fra lufthavnen og ud til Destinationen ?

min plan er at køre, men hvis det ikke er for besværligt at komme fra lufthavn til skisportssted, så er denne mulighed også i tankerne.

hilsen
Lars Kristian Jensen

Kommentarer:
Der er i alt 8 svar i denne forumtråd.

Frederik 10/09 2007 22:36

Sv: Serre Chevalier og fly

Hej Lars.
De to mest oplagte muligheder er:

1. Fly til Grenoble. Mange Selskaber kører transfer ml. lufthavn og Serre Che, fx Langley, Nortlander el. Pistase. Dér kan du formentlig arrangere trasfer uden det koster alverden. Normalt har selskaberne både middags- og aftenfly. Men dette kræver du lander en lørdag.
Ellers er det med bus, men dette kan også sagtens lade sig gøre, omend det er en smule mere besværligt; Grenoble lufthavn--> Grenoble busstation --> bus til Serre Che. Kan ik huske den præcise pris men det omkring 300,-

2. Fly til Torino. Fordelen er at lufthavnen ligger tættere på SC, men er lidt usikker på hvordan du kommer dertil. Undersøg evt noget med bus, og ellers må man kunne tage et og til Briancon.

Jeg var guide i Serre che sidste år, så skriv endelig hvis du har andre spørsgmål.

Held og lykke.

Frederik

Lars Kristian Jensen 11/09 2007 19:14

Sv: Serre Chevalier og fly

Hej Frederik, jeg har rigtigt mange spørgsmål til Serre Chevalier..

Det er allerførste gang jeg skal til Frankrig, jeg kan se, at der er 82% åbent dernede statistisk set.

Er det et godt sted at stå på ski (brede boulevarder, lange pister etc.) Kan du anbefale noget specielt dernede?

Er det godt til børn (7 år)

Med venlig hilsen

Lars Kristian Jensen

Mads Skøtt 12/09 2007 23:56

Sv: Serre Chevalier og fly

Ham freddy ved ikke hvad han taler om. Han var slet ikke guide, han var på ferie med løn!!! :D Serre che er særdeles børnevenligt hvad angår folk på pisterne i hvert fald. I modsætning til mange af de andre franske steder er Serreche præget af familier, og masser af franskmænd. Men turisten Freddy må jo bare lige vågne lidt op og fortælle hvordan det er at holde 5 måneders ferie dernede:)

Lars Kristian Jensen 13/09 2007 07:27

Sv: Serre Chevalier og fly

Hej Mads, nu bliver jeg jo helt misundelig på Frederik, jeg vil også have 5 måneders ferie i de franske alper.

Dejligt at høre, at det er præget af familier, det er lige noget for os, når vi har børn med, de skiferier vi tager uden børn, der fyrer vi den max af ;)

Vi skal derned med Nortlander, og de siger, at der kun er en dansktalende skilærer dernede. Vi vil jo gerne på skiskole samtidig med vores søn, sådan at han ikke skal være alene på noget tidspunkt, han er jo kun 7 år, hvordan klarer man denne i Serre Chevalier?

Jeg tror nu godt vi kan klare undervisningen på engelsk, men ikke på fransk, kan dette lade sig gøre, eller er der andre danske skilærer dernede, som bare ikke er tilknyttet skiskolebooking ?

På forhånd tak

Lars Kristian Jensen

Mads Skoett 13/09 2007 14:58

Sv: Serre Chevalier og fly

Så vidt jeg husker hedder hende dernede Charlotte, og det er hende der er knyttet til skiskolebooking. Da Serreche er meget frasnkpræget tror jeg næppe du finder de danske skilørerer hængende på træerne dernede. Engelsk burde ikke være noget problem. Dog ved jeg at Der på Pistases hotel boede en skilærer i et pa uger som vidst nok hjalp til, men ved ikke vhordan den situation ser ud til næste sæson. Charlotte er utrolig sød, og hvis i bestiller enkelttimer til jeres søn er jeg sikker på han nok skal kunne klare den selv sammen med hende. Det ville også lige give jer et pusterum til en tur på ski:)
Jeg selv er guide i Valdi, og der har skiskolebooking også kun 1 instruktør. Dog er det lettere at finde en dansk instruktør ekstra dernede da flere af de unge træner dernede samtidig med at de har lidt undervisning.
MVH Mads

Lars Kristian Jensen 13/09 2007 16:21

Sv: Serre Chevalier og fly

Tak for informationen, dejligt at høre, at min søn får en god lærer. Det er jo alfa omega når man skal lære at stå på ski.

Jeg selv og konen skal også have noget skiskole, og så skal jeg nok også have lidt offpiste træning, jeg er jo stadig grøn skiløber ;)

Det gør nu ikke noget det foregår på engelsk, bare det er samtidigt med min søn. Jeg går ud fra, der er langt mellem skiområderne dernede, så man ikke bare lige tager over til et andet og får en lærer der ?

Hilsen
Lars

Frederik 14/09 2007 21:27

Sv: Serre Chevalier og fly

Hej igen Lars.
Har du fundet ud af noget transport?? Jeg kan se, at Mads har hjulpet dig lidt på vej. I forhold til skiskole; Den danske instruktør Charlotte Markus er også tilknyttet Nortlander, så det er formentligt hende I kommer til at stå sammen med. Og ja, hun er rigtig rar, og en utrolig god underviser, hvad enten det er børn el voksne. Hvis I alle tre skal stå samtidig, er det intet problem at få en engelsktalende instruktør.
Du spørger ind til omkringliggende områder; I har faktisk mange forskellige muligheder. Hvis I vil have en dag i Italien, kan I tage til Mount Genevre. 2 Alpes ligger også tæt på, og ellers kan I tage til La Grave. Du snakker selv om off pist, og der er sidstnævnte helt speciel. Har du hørt om La Grave før?? Nu ved jeg ikke hvilket transportform I ender med at vælger. Kører I selv, er det jo dejligt nemt i forhold til alle de andre områder. Men ellers arrangerede Nortlander både ture til 2 alpes og Grave sidste år.

Lars Kristian Jensen 14/09 2007 21:39

Sv: Serre Chevalier og fly

Hej igen Frederik.

Vi kører selv, så har vi valgfriheden dernede, og vi elsker at køre, så det er helt perfekt. Det eneste problem er selvfølgelig, at man skal af med nogle penge til endags liftkort, men det er vel det værd ?

Jeg har ikke hørt om La Grave ? Lad mig endelig høre. Nu skriver du, at off piste er helt speciel i La Grave. Jeg er jo helt grøn fsva. off piste, er det svært at lære, og er La Grave så stadig stedet for mig ?

Dejligt at høre, at vi bare kan vælge en engelsktalende, samtidig med at Charlotte træner vores søn.

Jeg glæder mig som et lille barn til at komme derned, jeg synes terrænet ser helt vildt fantastisk ud både over og under trægrænsen. Og så har jeg lige læst Nortlanders katalog, at der tilmed er flot dernede.
Hilsen
Lars

PS. Kommer du selv derned næste år ?

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen