Frankrig
Italien
Sverige
Østrig
Schweiz
Tyskland
Weekendski
Martin Lauridsen 13/10 2014 23:12
Tror minsandten det er lykkes at få konen overbevist om vi skal en tur på sne i uge 7. Har ledt og kigget mig omkring, og nu fundet 2 muligheder hhv. i Schladming og Zell am See, lejligheder som vi booker selv. Mit spørgsmål er derfor, hvad vil I anbefale af de 2 steder, når jeg har 2 børn på 5 og 8 med, ham på 8 har stået lidt som 5 årig, og pigen på 5 har aldrig. Hvor finder man de bedste skiskoler til børnene, helst med danske instruktører. Vi andre er jo også lidt rustne og kunne trænge til et par timer. Jeg har valgt de 2 byer fordi vi liige har 3 teenagedrenge med også der kræver lidt udfordringer. Kom frisk med jeres erfaringer og gode anbefalinger omkring børnene, men også gerne om andet.
På forhånd tak
Martin
Michael Poulsen 15/10 2014 10:15
Sv: Schladming eller Zell am See til børn og nybegynder
Hej Martin
Vi har været et par år i Zell am Zee netop pga. en rigtig, rigtig god dansk skiskole (outdo). Den er dansk ejet med danske instruktører og et rigtig godt forløb for de små. Det giver en dejlig trykhed for dem at de, midt i alt det ukendte med store bjerge, lifter, sne, mennesker på ski, kan forstå og tale med instruktørene. Områderne (schmitten, maiskogel og kaprun) synes jeg ikke hænger godt sammen. Det er busser eller bil i 20 min for at komme fra det ene sted til det næste. De enkelte delområder er fine hver for sig.
Når det så er sagt, så trænger vi til noget andet i år, og tager til Frankrig. Jeg synes, som voksen og god skiløber, at der mangler nogle udfordringer.
Mvh
Michael
Niels Leth-sørensen 15/10 2014 21:43
Sv: Schladming eller Zell am See til børn og nybegynder
Hej Martin
Det er to gode steder, jeg har været begge steder flere gange. Schladming vinder nok lige fordi det er sammenhængende. ZAS har så Kitzsteinhorn i baghånden. Men nu drejer det sig om skiløb for dine børn og ikke hvad vi selv ønsker. Spørgsmålet er hvor lejlighederne er placeret, i Schladming er området ved Hochwurzen perfekt, det er rigtig godt for små børn og der er mulighed for at bo med ski in/out og området virker ikke så dramatisk, måske det også er godt for din kone. ZAS er efter min menig lidt mindre egnet til de helt små børn oppe på selve bjerget. Der er dog mulighed for at bo tæt ved liften eller med ski in/out, men de er ikke alle perfekte for små børn. Alternativet er at køre helt op i bunden af dalen, det er okay for børn. Et anden mulighed er Maiskogel bjerget, der er ikke så mange mennesker og der er skiløb i den lette ende, udmærket begynderområde. Har haft egen skiskole med Hobro Skiklub på Maiskogel 4 år i træk, det var vi glade for og der var naturligvis en grund til at vi ikke var inden i selve ZAS i uge 7, alt for mange skiløber. Min bedste anbefaling af de to område du selv nævner, er Schladming på Hochwurzen.
God fornøjelse
Ski Hils
Niels Leth
Trine 16/10 2014 08:28
Sv: Schladming eller Zell am See til børn og nybegynder
Hej,
Jeg ville ikke vælge Schladming....selvom det er et helt fantastisk område.
Det er ikke et let begyndervenligt område - i hvert fald ikke hvis man vil rundt på alle bjergene.
Vi var der sidste år med vores børn på 9 og 7 som begge har stået på ski hvert år fra de var 2 år. Der var kun én dansk skilærer i byen, som kun kunne bookes til privattimer, så det bliver hurtigt en dyr fornøjelse. Skiskole kunne kun tilbydes på engelsk eller tysk.
Mine unger kom rundt overalt, men det var ikke uden problemer og de er ret gode skiløbere - så med to begynderbørn ville jeg ikke ha' synes det var sjovt.
Så jeg ville vælge ZAM hvis det skulle være en af de to.....hvis ikke så se i stedet også på Wagrain, Saalbach og Livigno som alle tilbyder dansk skiskole og masser af selvtillidspister :-)...
God tur :-)
Jesper P 17/10 2014 12:51
Sv: Schladming eller Zell am See til børn og nybegynder
Hejsa,
Jeg er meget enig med Trine i, at Schladming ikke er optimalt. Området består af fire bjerge, som kun hænger sammen i bunden, hvilket betyder, at man må køre af tvivlsomme pister til dalen og bruge en del tid i lift, for at komme til næste bjerg. Flere af pisterne til dalen er ikke børne-/begyndervenlige og hvis sneen er begrænset, er det ikke nogen fornøjelse for nogen.
Skiområdet på de enkelte bjerge er ikke så stort, men hvis man kan nøjes med 5-10 gode pister, kan det måske gå. For vores selskab bestående af fire voksne og fire børn under 8 var det ikke den store succes. Den danske skilærer måtte vi også lede forgæves efter og acceptere tysk/engelsk undervisning.
Zell am See er givetvis et bedre bud, men husk at byen er stor, så man kan nemt komme til at bo langt fra pisterne. Her er området heller ikke så stort, med mindre man kører til gletcheren i Kaprun. Til børn og begyndere er det dog tilstrækkeligt.
Flere skiskoler i Sölden reklamerer med dansk holdundervisning af børn, hvilket vi tænker at afprøve i uge 7.
Mvh
Jesper
Niels Leth-sørensen 18/10 2014 09:08
Sv: Schladming eller Zell am See til børn og nybegynder
Hej Igen
Er ikke helt sikker på udgangspunktet er det samme.
Start:
Mit spørgsmål er derfor, hvad vil I anbefale af de 2 steder, når jeg har 2 børn på 5 og 8 med, ham på 8 har stået lidt som 5 årig, og pigen på 5 har aldrig. Slut:
Med dette niveau på begge børn er det ikke et spørgsmål om stort område, glem det. Det er et spørgsmål om et stort fladt område, hvor du kan bo med Ski In/out og af de to områder der bliver spurgt til har Schladming bedste muligheder for det. Om rådet som jeg nævner er perfekt til små børn og begynder og du kan bo lige midt på pisten. Rohrmoos hedder området neden for bjerg. Det er to børn med næsten ingen erfaring, de skal ikke rundt på alle bjerge, men skal ha´ nem adgang til ski og kan komme hjem når de er trætte.
Ski hils
Niels Leth
Martin Lauridsen 22/10 2014 16:12
Sv: Schladming eller Zell am See til børn og nybegynder
Takker for gode indspark. Lejligheden jeg har kig på i ZaS er i området Schuttdorf, ved Arietbahn 1, kan se den ligger meget tæt på en skiskole tæt ved liften.
Har i øvrigt siden sidst haft kig på en mulighed i Wilder Kaiser, ved byen Søll, hvad tænker I om det
Mvh
Martin
Claus Peter Nielsen 24/10 2014 14:28
Sv: Schladming eller Zell am See til børn og nybegynder
Hej Martin !
Kender skiområdet ved Søll som er en del af Skiwelt Wilder Kaiser.
Super stort område i den lettere ende, som vi har besøgt de sidst 4 år hen over nytår og i år skal vi derned i uge 7. Vores udgangspunkt er Brixen im Thale men det er samme skiområde.
Det største problem for dig vil nok være, at området ikke er meget besøgt af danskere og derfor tror jeg ikke at der undervises på dansk i skiskolerne, som du får brug for til børnene.
I samme område ligger byen Westerndorf som er meget mere besøgt af danskere og her vil jeg tro, at der er mulighed for dansk skiskole.
Hvis det med sproget ikke er et problem kan jeg klart anbefale området som er stort og sammenhængende, dog er der ikke så mange sorte pister, mest røde og blå. Rigtig hyggeligt og med lavere prisniveau end f. eks. Saalbach og Wagrain.
Martin Lauridsen 27/10 2014 12:37
Sv: Schladming eller Zell am See til børn og nybegynder
Takker for jeres input. Jeg er ret ny på området omkring det at finde ud af alting selv. Hidtil har vi kun været nordpå, så kender ikke rigtig noget sydpå. Jeg tror vi måske lander ved Flachau, ikke så dyrt som Wagrain, men med mulighed for at køre i området, som der mig bekendt skulle være ret begynder/børnevenligt. Så kan farmand og de 3 store tage et par dage til Schladming som er med på liftkortet hvis vi skal lidt mere gang i den.
Hvilket bringer mig til næste spørgsmål, nogen der har en god anbefaling på en skiskole til børn i Flachau ;-) Hmm. tror jeg starter en ny tråd
Mvh
Martin