Saalbach vs Zell am See

Jan Sandholdt 03/02 2010 18:10

Vi er en familie på 4 der ikke helt kan bestemme os til hvilken destination vi skal vælge i Østrig. Hvor er det mest snesikkert omkring påske (uge 13)? Vi har udset os enten Saalbach eller Zell am See, da vi der kan finde overnatning i en delt uge.. Vores yngste har kun været een uge på ski, og så vidt vi har kunnet læse os til er disse steder lige børnevenlige, er der nogle der har nogle kommentarer?

Kommentarer:
Der er i alt 8 svar i denne forumtråd.

Niels Leth-sørensen 04/02 2010 13:31

Sv: Saalbach vs Zell am See

Sne sikkerhed er en svær størrelse. Jeg har lidt den holdning, der er en grund til at der er åben til efter påsken, nemlig at der er sne.

Hver sin periode i løbet af en sæson har sine fordele og ulemper. Sidst på sæsonen er der chancer for sol og varme, som så betyder dårliger sne, men der er sjældent at der ingen sne er. Måske kan enkelte pister være lukket eller hullet, men det betyder ikke at du ikke kommer på ski.

Personligt vil jeg ikke være nervøs, jeg forbereder mig blot, hvad er det jeg kan komme ned til. Men som Thomas skriver er der tradition for et godt lag ny sne sidst i marts. Er du i tvivl så vent med at bestille til kort før du skal afsted, tjek så sne forholdende, du kan sagtens finde plads og er det gennem et bureau er der chancer for et godt tilbud.

Hvis det er go´ sne du søger, er tidspunktet forkert.....

Skihils

Niels

http://www.lethstravel.dk

Jan Sandholdt 04/02 2010 19:24

Sv: Saalbach vs Zell am See

Hej Alle

Mange tak for hjælpen alle sammen. Vi har været nord på for den gode sne i uge 3, så det vi mangler er nogle - forhåbentlig - solrige dage på skiene inden de bliver helt pakket væk for sæsonen. Det var et fint forslag at bo i Saalbach, hvilket vi nok hælder mest til, og så køre efter gletcheren en dag. Så mon ikke vi kan få en fin miniferie ud af det:-)

Mvh.
Jan og familie

Helene 04/02 2010 19:53

Sv: Saalbach vs Zell am See

jeg vil foreslå du kigger på Serfaus - et kæmpe skiområde der ligger højt

http://www.serfaus-fiss-ladis.at/de/winter/bergbahnen.htm

Klaus 03/02 2010 18:52

Sv: Saalbach vs Zell am See

Uge 13 er selvfølgelig langt hen på året, så hvad snesikkerhed angår, vil Zell am See være et godt valg, da der kun er få kilometer til Kaprun's gletcher.

Rasmus Velling 03/02 2010 20:09

Sv: Saalbach vs Zell am See

Hey

Jeg vil give Klaus ret i, at gletscheren ved Zell am See er god at have i baghånden i tilfælde af mangel på sne. Alligevel vil jeg nok tage til Saalbach, hvis jeg var jer. Jeg var selv i Zell am See sidste år i påsken (uge 15). Vi var kun på gletscheren én dag, da det tog os MEGET lang tid at kommer dertil. Det skal siges at vi tog skibussen, så i egen bil vil man nok spare en lille halv time. Resten af dagene stod vi på ski på bjerget ved Zell am See (Schmittenhöhe), hvilket var udemærket. Jeg synes faktisk ikke sneen på gletsheren var meget bedere (på nær de 200 øverste meter). Så jeg vil sige at I skal tage til Saalbach.

Mvh Rasmus Velling

Søren 03/02 2010 21:28

Sv: Saalbach vs Zell am See

I skal klart vælge zell am see når i vil afsted på ski så sent. saalbach ligger ikke højt nok til at være snesikker så sent på sæsonen og slet ikke som det har set ud snemæssigt indtil videre denne sæson. det ville et sats at vælge saalbach, selvom skiområdet nok umiddelbart virker noget mere interessant. Den gletcher i zell am see (kaprun) er nødvendig på det tidspunkt.

Jacob Malmgaard 03/02 2010 22:25

Sv: Saalbach vs Zell am See

Har været i Zell am See og syntes det var et fint område. Men et lille minus at skulle med bussen hver dag for at komme til Kaprun gletcheren.

I næste uge går turen til Saalbach - med et par små ski-hajer på 6 og 8 år. Snestatistikken ser fin ud for Saalbach, også i uge 15, hvor der i gennemsnit ligger 30cm i dalen og over 120cm på toppen. Så mon ikke der også i år er sne i Saalbach i uge 15.

Men ok, mængden af sne gør det jo ikke alene. Når solen for alvor tager fat, bliver sneen hurtigt meget tung at køre i - og det er nok ikke lige den slags slush-ice børnene syntes bedst om...

Så jeg ville vælge Zell am See, alene pga. den bedre sne på gletcheren. Men i uge 6 håber jeg, at Saalbach generelt er et bedre og mere sammenhængende ski-område end Zell am See/Kaprun.

Thomas Wind Bøglund 04/02 2010 10:00

Sv: Saalbach vs Zell am See

Hey herinde,

Det afgørende er vel om "Ibber-rx8" har bil med...? I så fald er der ingen tvivl. Tag til Saalbach og tag bilen til gletcheren (35-40 min.) hvis det skulle blive for varmt. Jeg kan på ingen måde forestille mig at snemangel vil blive aktuelt på det tidspunkt - måske mere lidt varme dage med slush-ice - i værste tilfælde.

Tænk på skræk-vinteren i 07 - der var der kommet masser af sne sidst på sæsonen. Typisk får området et ordentligt drys sidst i marts - så ferie omkring 1. april er helt optimalt efter min mening.

Og med hensyn til liftkort - så kan i købe salzburg ski skikort fra og med 3 dage (koster en lille smule mere end normalt, men så har i gletcheren med, hvis i vil være i saalbach - se http://www.salzburgsuperskicard.com/).

Mvh
Thomas

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen