Saalbach - snesituationen/erfaringer

Morten 19/03 2010 08:03

Hejsa,

Jeg venter spændt på at skulle til Saalbach i slutningen af næste uge, lørdag 27/3. Vejrudsigterne er imidlertid noget dystre med temperaturer op omkring 15 grader. Er der nogen som netop hjemkomne kan rapportere om snesituationen? Kan man køre helt i bund, eller er sneen i dalen så dårlig at dette ikke er muligt. Hvordan ser det generelt ud dernede? Nogen som har erfaringer fra tidligere år - bør jeg være nevøs?

MVH
Morten

Kommentarer:
Der er i alt 5 svar i denne forumtråd.

Finn Andersen 19/03 2010 08:32

Sv: Saalbach - snesituationen/erfaringer

Hej !!

Jeg tror ikke det er tilstrækkeligt at være nervøs, jeg tror du skal skynde dig at finde et andet sted.
Jeg har være på besøg i Saalbach ( jeg var på ski et andet sted ) de to seneste år i uge 10, og har aldrig oplevet så meget slosheis, vi var 1 tur ned af Bernkogel, det var noget lort, jeg kommer der aldrig mere.
På denne tid af sæsonen bør du søge en destination der ligger højere.

NB: jeg har ikke været der i år, og kender derfor ikke den præcise snesituation.Prøv at kigge på webcam

Björn Bøg 19/03 2010 09:44

Sv: Saalbach - snesituationen/erfaringer

Hej Morten.

Kan godt se at vejrudsigten er noget dyster. Jeg har dog arbejdet flere sæsoner i påsken i Saalbach, og jeg har ALDRIG oplevet man ikke har kunnet køre i bund, i hvert fald på skygge-siden. (Schattberg, Westgipfel og Zwölferkogel)

Selv den kritiske sæson, for 4 år siden, hvor alle områder i alperne manglede sne hele sæsonen kunne man stå på ski helt i bund.

Dog har du ret i, at sneen vil blive slush, det er jo så bare´om man kan holde det ud (eller stå tidligt op og være på ski kl 9 og så holde tidligere!)

Men det er jo en charme ved påskeski. Høj solskin og varmt vejr (har stået på ski i 25 grader)

Go tur - er du i bil kan du altid tage til gletcheren Kitzsteinhorn en dag eller to. Ligger 40 min væk i bil

Mvh Björn

Arne 19/03 2010 18:10

Sv: Saalbach - snesituationen/erfaringer

Jeg var i Saalbach i uge 9.
Vi havde påsketemperaturer det meste af ugen og ikke for meget sne.
Vi skulle have løbet ned til vores Pension Annemarie, men der var slet ingen sne de sidste 500 m. Der er dog kommet lidt siden. Efter 11 (formiddag) var sneen ikke god. Kun de nordvendte pister mod Leogang var OK.
I samme uge var nogle venner i Wagrain. De havde god sne de fleste steder.
Problemet i Saalbach er, at de fleste og mest benyttede pister er sydvendte. Det er fint når temperaturerne er lave, men ikke godt når det bliver varmere.
Til gengæld er der mange hyggelige Gasthäuser, med terrasser i solen - og afterski på Hinterhag og i byen er fremragende.

Beny 20/03 2010 02:08

Sv: Saalbach - snesituationen/erfaringer

Jeg er i Saalbach lige nu. Vi fik masse af sne først på ugen i sidste uge (over 50 cm ved 2000m; siden er temperaturen stiget til +10 i dalen, så det bliver lidt 'slushy' ned i byen efter kl. 13.00. Men over 1500m, dvs fra midt-station og opovre, er det faktisk meget fint. Typisk 'Spring Skiing'. Der er udsigt til mere sne på tirsdag/onsdag.

Anden 22/03 2010 10:30

Sv: Saalbach - snesituationen/erfaringer

Jeg skal også derned med min kæreste i påsken. Så jeg er rigtig glad for at høre, at der stadig er okay sne. Kom gerne med updates. For er lidt nervøs for, at det mulige snevejr bliver regn.

Da det er 1. gang på ski for min kæreste vil jeg høre, hvor det er bedst for os at køre? Er der et sted "oppe" i terrænet, hvor det er nemt nok at køre for hende? Hun skal selvfølgelig have en skilære de første dage.

På forhånd tak.

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen