Frankrig
Italien
Sverige
Østrig
Tyskland
Weekendski
Casper 13/01 2011 14:08
Hej
Jeg skal til Saalbach i uge 7. Det er min første tur til Østrig, så jeg er på udkig efter lidt gode råd.
Vi overvejer at køre fredag eftermiddag/aften fra København, så vi er på destinationen lørdag morgen.
Umiddelbart ville jeg vælge at tage over Rødby-Puttgarten, over Hamborg og München. Google Maps foreslår i stedet at tage via Gedser-Rostock og mod Berlin og Nürnberg for at nå til Østrig (40 minutter kortere). Er der nogen der har erfaring med de to ruter mht risiko for kø-dannelse, vejens beskaffenhed osv.?
Niels Bruun 13/01 2011 14:56
Sv: Rute til Østrig
Hej Kasper - normalt tager vi kl 19 færgen fra gedser og er i rostock kl 21 ,så rammer du München omkring kl 6 ,så er der ca 2 timer til Sallbach , drej fra ved Lofer , det er perfekt , der er meget mindre trafik , hvis du kører over Berlin Hilsen Niels
Cleo 13/01 2011 16:41
Sv: Rute til Østrig
Har kørt turen mange gange, og foretrækker at køre via Rødby, da der er langt flere færgeafgange at vælge imellem. Turen er ca. 100 km længere, men det betyder kun ekstra køretid i underkanten af en time (færgeoverfarten er også noget kortere, som du selv skriver).
Du skal helst have passeret München ved seks-tiden - og gerne lidt før. For så er du nogenlunde sikker på at undgå kø. Du er tidligt på destinationen hvis du kører hjemmefra sen eftermiddag, og så kan I jo passende indtage morgenmaden i Saalbach.
Jacob 13/01 2011 17:42
Sv: Rute til Østrig
Hej
Jeg har kørt turen flere gange til den del af de østrigske skisportssteder.
Jeg foretrækker helt klart turen over Berlin og Nürnberg, da der er mindre trafik og man undgår Kassel bakker.
Men tjek for planlagt vejarbejde, da dette kan have stor indflydelse på rejsetiden.
Jeg har hver gang kørt sidst på fredagen og er ankommet lørdag morgen.
Per Lassen 16/01 2011 13:03
Sv: Rute til Østrig
Hej Jeg er helt enig i at turen over Berlin er at foretrække. Vi var dernede i julen og mødte kun et større vejarbejde den vej. Hvis man kigger på Trafikken er rute 7 over Hamburg fyldt med vejarbejde.