Råd til Kør Selv

Bonus 10/12 2012 14:11

Hejsa
Vi er tre fyre der har valgt at køre selv til Østrig i år.
Er der nogen der har nogle råd/erfaring med at køre selv, som de vil dele?
Vi skal til St. Anton, som er en tur på ca. 1200 km.
Vi har valgt at skiftes til at køre, og regner med at turen vil tage 12-13 timer. inkl. stop/pauser.

Mvh :)

Kommentarer:
Der er i alt 11 svar i denne forumtråd.

Jool 10/12 2012 14:52

Sv: Råd til Kør Selv

hej

køb sprinklervæske hjemmefra mindst til minus 21 grader, det koster en bondegård på de tyske tankstationer, du vil kunne komme til at bruge meget hvis vejret er sjappet så en dunk med 3 liter er for lidt ?, en lille fejebørste til sne og andet er også pratisk, husk at tage den med op på værelset når i kommer så kan den bruges når i skal køre, kør ikke bilens benzintank i bund, kommer i i kø kan man godt komme til at vente nogle timer

lidt om fart?? jeg har kørt rigtig meget sydpå både privat og professionel, og man kommer ikke hurtigere frem ved at køre 150 km i timen en fart på 110 til 125 giver det samme resultat, hold afstand når du/i har kørt nogle timer mister i fornemmelsen for jeres fart contra de biler som kører i sammme retning som jer, og ved opbremsning kommer i til at være i mangel på meter på den bil som er foran, det er den mest hyppige årsag til sammenstød mellem flere biler.
lidt sa en moralprædiken fra min side, men jeg mener det af mit bedste hjerte, og så en god tur til jer

Michael Larsen 10/12 2012 14:56

Sv: Råd til Kør Selv

Hej

Kør om natten - mellem fredag og lørdag svinder trafikken meget ind. Dog kan det være slemt ved Wurzburg, hvor hele Holland og Belgien kommer kørende, især i uge 7-8.

Tæpper i bilen, neonveste til alle, motorvejsvignette 10 dage, kæder, skovl,lommelygte - alt til sikkerhed.

så det praktiske - hvis Sjælland, så køb en færgebillet nu, så kan du sikkert få den til 299 til Rødby Puttgarten. Så kan du med fordel køre ad A1 og A7 ind i Østrig. Muligvis kan du køre på vignettefri veje i Østrig, undersøg selv på google maps.

så det fede - sørg for at tage en færge så I kommer i land på Fehmarn inden kl. 2130, så er der nemlig åbent til kl. 22 i Burg, hvor bla Fleggaard har grænsebutik, med øl og vin og sprut til fornuftige priser. Alternativt inden kl 2000 så er der åbent i bordershoppen ved færgen, hvor jeg sidste år kunne købe Carls Jul til 19,95 kr for 24 stk i uge 4. Hvis I kører over landegrænsen, er der naturligvis også åbent der, nogle steder endda til 23.
Husk at have en klar tandbørste, det kvikker op sidst på natten - og hold pauser.

God tur

Søren Hjelholt 10/12 2012 15:26

Sv: Råd til Kør Selv

Hej,

Er meget enig i det der er allerede er sagt.

Hvis i kører midt/sidst på eftermiddagen, rammer i Hamborg hvor der ikke er så meget trafik. Se evt. ovenfor i forhold til at time shoppping i Tyskland :)

Undersøg hjemmefra om passet er frit, så har I muligheden for at køre uden om alberg tunnellen hvis der er meget trafik der.

I det hele tager er turen til St. Anton ret nem, da der er motorvej / store veje lige til byen.

Væn jer til at have nogenlunde faste intervaller hvor i skifter, sikkert 2-3 timer. (Vi plejer at køre ca. 3 timer, og så to timer i den hårde periode midt på natten), og aftal om det er ok at co-driveren sover, eller I hellere vil have selskab når i sidder ved rattet.

Thomas Bakke 10/12 2012 21:13

Sv: Råd til Kør Selv

Hej

Gode råd allesammen.
jeg kan tilføje:

12-13 timer er muligt, -hvis vejene er gode, i undgår store køer, og sparer på pauserne... -i praksis er 13-14 timer mere realistisk.

"planlæg" pauserne, 3 timer er fornuftigt, tank, tis, provianter hver gang så i undgår mellempauser -det koster på totaltiden.
ha altid ekstra drikkevarer og slik ombord.

Det er smart at købe motorvejsvignette hjemmefra, den koster 60kr hos FDM, og så slipper du for at risikere at stå i kø på en tank lige før grænsen.

HOLD TIL HØJRE!
Tyskerne er diciplinerede bilister, de bruger altid banen længst til højre, også selvom de 1km længere fremme skal ud i yderbanen igen.

-BRUG BLINKLYS ved vognbane skift.

Respekter fartgrænser, vær især opmærksomme på lokale begrænsninger ved rastpladser, sammenfletininger mm.

En håndfuld euro mønter til toiletbesøg (jeg tror det koster 70 cent?)du kommer ikke på lokum uden!
NB: hvis der holder 8 turistbusser på rastepladsen -kør videre til næste.

og så selvfølgelig! -kør pænt og stop hvis du er for træt til at køre.

God tur! (jeg prøvekører lige turen om en uges tid)

Jool 11/12 2012 08:02

Sv: Råd til Kør Selv

kører turen om 10 dage men smutter over fernpass, da jeg skal til sölden men denne vej kan også med fordel bruges til st. anton

Bonus 11/12 2012 13:23

Sv: Råd til Kør Selv

Tak for alle de gode råd :)
Nu er bilen vi kører i udstyret med pigdæk, da den er norsk.
Mener jeg har læst eller hørt, at det ikke er lovligt at køre med i Tyskland. Nogen der ved det, og hvad med i Østrig?

Mvh

Pernille Hansen 11/12 2012 15:57

Sv: Råd til Kør Selv

Det er korrekt - pigdæk er forbudt i Tyskland. Til gengæld er vinterdæk et lovkrav, hvis der ligger sne, er is eller lign (og det er jo meget sandsynligt)

Mkynde 12/12 2012 13:29

Sv: Råd til Kør Selv

Mange gode råd, men man kan også komme for tidligt afsted.

Der findes vel ikke et skisportssted der er nemmere at køre til end Sankt Anton. Lige ned ad A7 og motorvej i Østrig på nær de sidste 20 km.

Hvis vejret arter sig, og man holder vel ikke mange pauser om natten udover tankning og skift af chauffør.

Vi kørte fra Kolding sidste år kl 18.30-19. Landede i Sankt Anton lidt over 04.00. Kunne ikke komme ind på hotellet og måtte sidde og sove i bilen i 2 timer ;-)

Vi ramte dog heller ikke et eneste snevejr eller bilkø.

Mikkel

Kristian Lundgaard 13/12 2012 08:39

Sv: Råd til Kør Selv

Hej.
Kør i god tid!! Det er rart at holde spise pauser og sådan, og man kan nemt blive overrasket af snevejr i Tyskland. Samtidig hvis du kommer til at ligge bag en snerydder, kan du kører op til 100 km bag sådan en med 30-40 km/t.
Det tog os 21 timer, at kører hjem fra Saalbach forrig år.

Kristian Lundgaard 13/12 2012 08:39

Sv: Råd til Kør Selv

Hej.
Kør i god tid!! Det er rart at holde spise pauser og sådan, og man kan nemt blive overrasket af snevejr i Tyskland. Samtidig hvis du kommer til at ligge bag en snerydder, kan du kører op til 100 km bag sådan en med 30-40 km/t.
Det tog os 21 timer, at kører hjem fra Saalbach forrig år.

Palleruby 14/12 2012 21:21

Sv: Råd til Kør Selv

halløj

Vi har været i Sankt Anton hvert år de sidste 8 år og det er sku nemt at finde derned og et fantastisk sted at hygge sig med drengene ;-)
Men vi har altid kørt Søndag morgen ved 06 tiden for at undgå at der er voldsom meget trafik.
Hvis det er først gang i skal derned og det er lyst når i kommer derned skal i overveje at køre over passet. Det er en flot tur og man kommer igennem alle de byer man kommer til på ski de næste dage. Men vi tager efterhånden altid tunnelen pga det er en hel del hurtigere,
vi kører turen på ca 13,5 time men det kan nu sagtens tage længere tid hvis der er noget der driller (kø/sne/tissepauser)
Vi lander så altid til aftensmaden. Så er man bare helt klar til ski næste morgen.
God tur og måske ses vi hos DJ Gerhard :-)

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen