Problemer med nye støvler (Fischer RC4 Curv 110 Full Fit)

David 28/03 2018 15:17

Hej med jer :)

Jeg er en casual skiløber på 43 år der har været af sted en uges tid hvert år de sidste 10 år. Jeg ville ikke kalde mig nybegynder men slet heller ikke ekspert. Min teknik er helt sikkert stadig uoptimal og det foregår ret uelegant hvis jeg skal ned ad en sort piste.

Jeg var af sted i januar på en kort tur en halv uge i Bad Gastein og blev simpelt hen så træt af de støvler jeg havde lejet og de smerter i skinnebenene jeg fik osv. Så da jeg kom hjem tog jeg til Snow Fun og sagde at jeg gerne ville have noget godt og som var skræddersyet til mine fødder. Det endte med denne støvle:

https://www.snowfun.dk/da/ski/alpin/skistoevler/fischer-rc4-curv-110-vacuum/
og iøvrigt et par Falke SK4 sokker.

Både ydrestøvle, inderstøvle og sål blev lavet specifikt til mig med alle deres skøre maskiner. Selve købsoplevelsen og processen derude føltes lidt underligt. Jeg havde jo læst en masse godt om Snow Fun og jeg kunne også se at mange af de andre støvlekøbere i butikken på det tidspunkt fik meget grundig og langvarig betjening med masser af dialog og forklaring og spørgsmål undervejs, også selv om de "bare" købte mere almindelige støvler som så stadig skulle fittes til dem. Ham der betjente mig var super fåmælt og sagde så lidt som muligt, jeg følte det som om at salget bare skulle gennemføres hurtigst muligt. Jeg spurgte om nogle ting undervejs og fik da også nogle korte svar, men havde en fornemmelse da jeg kom hjem af at jeg ikke rigtigt vidste hvad jeg havde købt, hvordan de skulle bruges optimalt, hvordan man kunne indstille dem(?), hvordan de skulle behandles og vedligeholdes osv osv osv. Når man lægger kr. 5000+, så havde jeg forventet til gengæld at være ekstremt godt klædt på bagefter, både hvad angår udstyret og min viden. Måske er det bare mig.

Anyway, jeg har så lige været en uge i Wagrain og bruge støvlerne for første gang. Helt overordnet vil jeg sige at jeg godt kunne mærke et bedre fit og en øget kontrol, og jeg fik f.eks. ikke ondt i skinnebenene. Dog tog det lige et par dage før jeg synes jeg fik fuld glæde af støvlen og hvor jeg måske også blev bedre til at bruge dem, spænde dem korrekt osv. Ligesom de også føltes bedre på dagen når jeg lige havde været i gang i en times tid. I starten kunne det godt føles som om der ikke helt var plads til tæerne f.eks.

Det største problem var at jeg allerede efter første dag havde fået nogle kæmpe aflange vabler på indersiden af underbenet:

https://photos.app.goo.gl/KmCAq4gPw11jGDHy1

Jeg satte almindeligt plaster henover vablerne allerede efter første dag og havde så plastret siddende hele ugen og det løste problemet nok til at jeg kunne køre videre resten af ugen, selv om det nev lidt i starten hver dag. Det at jeg kørte videre hele ugen er nok også grunden til at det gik fra at være en vabel til at være en blodvabel eller et sår eller hvad det nu er.

Jeg var egentlig lidt i tvivl om det var kanterne på tungen/pløsen og siderne af inderstøvlen eller om det var det der underlige grå/sorte mønster på sokkerne som tydeligt kunne mærkes med fingerne:

https://image.funsport.dk/media/catalog/product/cache/1/image/9df78eab33525d08d6e5fb8d27136e95/webshop/falke/2016/16554_3010-01.jpg

eller en kombination. Men jeg er rimeligt overbevist om det er de der tykke, pølsede kanter på inderstøvlens underside og siderne af tungen/pløsen på inderstøvlen.

Er der nogen der har en idé om hvad der er galt her? Har støvlerne været for stramme? For løse? Er mine bens vinkel ned i støvlerne forkert sådan at der er for meget tryk på indersiden af benet?
Var det noget som sælgeren allerede skulle have været opmærksom på i butikken?

Jeg vil egentlig tro at jeg kan forebygge det næste gang ved at sætte plaster på fra starten, men det virker ikke som om det kan være meningen.

Kommentarer:
Der er i alt 10 svar i denne forumtråd.

Jan Spile 28/03 2018 17:14

Sv: Problemer med nye støvler (Fischer RC4 Curv 110 Full Fit)

Helt overordnet vil jeg bare sige " tag tilbage til Snowfun, så må de løse problemet" det lyder helt sikkert ikke som om du har fået en støvle som passer ordentligt. Alternativ butik i DK er Steep & Deep i Holte, hvor man bliver betjent af Christian og Jesper som begge er meget kompetente omkring støvler. Eller du kunne have gjort som mig, købt Strolz støvler (eller andre 100% tilpassede støvler til din fod) de er ikke meget dyrere (gav 6000kr) og så sidder de bare fuldstændig perfekt. Jeg fik dem lavet i St Anton for 6 år siden, og det er den bedste ski investering jeg har gjort i min 40 åri lange ski karriere.

Arne Bonnesen 29/03 2018 11:43

Sv: Problemer med nye støvler (Fischer RC4 Curv 110 Full Fit)

Snow Fun skal naturligvis have mulighed for at klare problemet. Måske kan en tilpasning med varme løse problemet. Jeg fik varmetilpasset mine Salomon skistøvler, og har dem på hele dagen uden at spænde op og uden problemer. Jeg tog et ekstra par sokker på da støvlerne blev tilpasset. Så har jeg muligheden for at spænde dem lidt ekstra ind, hvis de er for løse.
Det er kun konkurrenceløbere, som har brug for at spænde støvlerne så meget, at blodomløbet påvirkes.
Har du tendens til vabler, kan du sikkert forebygge med en uelastisk sportstape, som du sætter på inden problemet opstår. Ellers skal du have et et plaster specielt beregnet til vabler.

David 30/03 2018 11:11

Sv: Problemer med nye støvler (Fischer RC4 Curv 110 Full Fit)

Tak for svar, og Jan: Jeg har jo netop købt fuldt tilpassede og formstøbte støvler i dette tilfælde. Jeg ved så ikke om Strolz er bedre eller dårligere end Fischer, men jeg havde læst godt om Fischer og vacuum fit inden.

Jeg har overvejet om det måske kan klares ved at ændre noget indstilling. Jeg kan læse at cuff alignment og canting måske kan have noget med det at gøre: https://www.newschoolers.com/forum/thread/558749/Canting-vs--Cuff-Alignment

Den øverste del af ydrestøvlen ser i hvert fald lige nu ud til at hælde udad (som om jeg var hjulbenet), hvilket passer med at der så kommer et øget tryk på indersiden af benet hvor vablen er. Måske kan jeg ved at skrue på nogle af støvlens indstillingsskuer tilpasse støvlen bedre til mit ben. Det undrer mig bare at det ikke allerede er gjort i butikken.

David 30/03 2018 11:11

Sv: Problemer med nye støvler (Fischer RC4 Curv 110 Full Fit)

Tak for svar, og Jan: Jeg har jo netop købt fuldt tilpassede og formstøbte støvler i dette tilfælde. Jeg ved så ikke om Strolz er bedre eller dårligere end Fischer, men jeg havde læst godt om Fischer og vacuum fit inden.

Jeg har overvejet om det måske kan klares ved at ændre noget indstilling. Jeg kan læse at cuff alignment og canting måske kan have noget med det at gøre: https://www.newschoolers.com/forum/thread/558749/Canting-vs--Cuff-Alignment

Den øverste del af ydrestøvlen ser i hvert fald lige nu ud til at hælde udad (som om jeg var hjulbenet), hvilket passer med at der så kommer et øget tryk på indersiden af benet hvor vablen er. Måske kan jeg ved at skrue på nogle af støvlens indstillingsskuer tilpasse støvlen bedre til mit ben. Det undrer mig bare at det ikke allerede er gjort i butikken.

Jan Spile 30/03 2018 13:15

Sv: Problemer med nye støvler (Fischer RC4 Curv 110 Full Fit)

Hej David,
Du kan ikke rigtig sammenligne Ficher støvlerne med Stolz. Strolz støvlerne er foamede støvler, hvor både støvle skallen og inderstøvlen bliver lavet, til nøjagtig at passe dine fødder. Det er en længere proces når man får lavet støvlerne, hvor der først bliver taget en mængde mål, af fødder, ankler lægge og så videre, ja jeg kan faktisk ikke huske det hele, men man kommer i butikken over tre gange. Nu skal det siges at jeg har fået lavet standard støvler med custom fit og opvarmning og alt det der, men det er aldrig lykkedes nogen at få dem til at sidde perfekt. Jeg bøvlede også med vabler diverse steder, trods gentagne forsøg fra butikkens side på at forbedre dem. Efter jeg har fået mine Strolz støvler har der ingen problemer været, jeg spænder dem som jeg gjorde den første dag, og har ikke ændret på det i de ca 25 uger jeg nu har løbet i dem. Det skal siges at jeg har specielle fødder med knyster ved store tær, og ankler som er meget forskellige i omkreds. jeg kender flere som har det fint med custum fittede standard støvler, jeg kan bare ikke bruge dem :-)

Arne Bonnesen 31/03 2018 09:51

Sv: Problemer med nye støvler (Fischer RC4 Curv 110 Full Fit)

Hej Igen David.
Jeg forstår godt, at du gerne selv vil kunne justere støvlerne, så de ikke generer dig. Men når du har købt et produkt, som åbenbart ikke fungerer, skal du naturligvis reklamere til forretningen. Min erfaring med Snowfun er positiv, så mon ikke du kan få en bedre service, end du fik første gang, hvis du henvender dig igen. Du har i hvert fald intet at tabe, ved at gøre dem opmærksom på, at støvlerne ikke fungerer som forventet.

Simon Mortensen 28/12 2018 16:59

Sv: Problemer med nye støvler (Fischer RC4 Curv 110 Full Fit)

Hey
Jeg fik lavet støvler hos Sportscentret i Rødovre.. Top service... Blev betjent af Team Danmark tilknyttet fysioterapeut... Kan kun anbefales de er virkelig dygtige...

Frederik 28/12 2018 23:40

Sv: Problemer med nye støvler (Fischer RC4 Curv 110 Full Fit)

Idag er Fischers vacuumfit støvler både varmetilpasset med yderskallen og inderstøvlen.

Inderstøvlen er faktisk af samme type (EVA foam) som der benyttes i Daleboot (et mærke som benytter samme tilgang til tilpasnings processen som Strolz).

Så jeg vil mene at den inderstøvle (liner) som benyttes i Fischers nye vacuumfit støvler er fuldt ud på højde med hvad der kan findes i Daleboot, Strolz eller kan tilkøbes og tilpasses efterfølgende for dyre domme.

Din beretning lader mig til at tro at du dels har fået en for stiv støvle og til at noget er gået galt i tilpasningsprocessen. Når det er sagt så er det helt normalt at de skal køres til og man kan være uheldig at pådrage sig et par vabler før det faktisk er sket. Hvis man så kører videre uden ordentlige vabelplastre så river man lidt ens ben op...

Men tilbage til butikken og fortæl dem om det, og insistér gerne på at få fat i den som er ansvarlig for tilpasning af deres støvler. Det gør ofte en stor forskel hvem man lige taler med.

Asbjørn Nissen 29/12 2018 09:48

Sv: Problemer med nye støvler (Fischer RC4 Curv 110 Full Fit)

Så lige dine billeder lige et lavpraktisk spørgsmål dine skiunderbukser putter du dem udenover ellen indeni støvlerne?

Ole Nielsen 30/03 2019 23:18

Sv: Problemer med nye støvler (Fischer RC4 Curv 110 Full Fit)

Hej David
Har du brugt dine støvler efter du havde problemer med dem, og fik du evt. rettet noget på dem?
Jeg har lige købt et par som dine, og de gav mig samme problemer (vabler på skrå på indersiden af benet), dog kan jeg ikke se dine billeder, jeg var inde hos Snow fun og få dem rettet til, han ændrede noget på hældningen som du omtaler og lavede en helt ny vacumfit af støvlen, men jeg kunne godt tænke mig at høre om du har fået løst problemet.

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen