Problemer med nye støvler (Fischer RC4 Curv 110 Full Fit) - Besvar indlæg

Udfyld felterne i formularen nedenfor for at besvare indlægget på Skisport forummet.

Navn:
Email:
Gentag email:

Du modtager en e-mail fra os, i den findes et link du skal klikke på før dit indlæg kan ses.

jeg ønsker ikke at modtage mails når der skrives i denne tråd
send en mail når der svares på mit indlæg (du modtager mail ved det første svar)
send en mail når der skrives i denne tråd (du modtager mail ved alle svar)
David skrev:
Hej med jer :)

Jeg er en casual skiløber på 43 år der har været af sted en uges tid hvert år de sidste 10 år. Jeg ville ikke kalde mig nybegynder men slet heller ikke ekspert. Min teknik er helt sikkert stadig uoptimal og det foregår ret uelegant hvis jeg skal ned ad en sort piste.

Jeg var af sted i januar på en kort tur en halv uge i Bad Gastein og blev simpelt hen så træt af de støvler jeg havde lejet og de smerter i skinnebenene jeg fik osv. Så da jeg kom hjem tog jeg til Snow Fun og sagde at jeg gerne ville have noget godt og som var skræddersyet til mine fødder. Det endte med denne støvle:

https://www.snowfun.dk/da/ski/alpin/skistoevler/fischer-rc4-curv-110-vacuum/
og iøvrigt et par Falke SK4 sokker.

Både ydrestøvle, inderstøvle og sål blev lavet specifikt til mig med alle deres skøre maskiner. Selve købsoplevelsen og processen derude føltes lidt underligt. Jeg havde jo læst en masse godt om Snow Fun og jeg kunne også se at mange af de andre støvlekøbere i butikken på det tidspunkt fik meget grundig og langvarig betjening med masser af dialog og forklaring og spørgsmål undervejs, også selv om de "bare" købte mere almindelige støvler som så stadig skulle fittes til dem. Ham der betjente mig var super fåmælt og sagde så lidt som muligt, jeg følte det som om at salget bare skulle gennemføres hurtigst muligt. Jeg spurgte om nogle ting undervejs og fik da også nogle korte svar, men havde en fornemmelse da jeg kom hjem af at jeg ikke rigtigt vidste hvad jeg havde købt, hvordan de skulle bruges optimalt, hvordan man kunne indstille dem(?), hvordan de skulle behandles og vedligeholdes osv osv osv. Når man lægger kr. 5000+, så havde jeg forventet til gengæld at være ekstremt godt klædt på bagefter, både hvad angår udstyret og min viden. Måske er det bare mig.

Anyway, jeg har så lige været en uge i Wagrain og bruge støvlerne for første gang. Helt overordnet vil jeg sige at jeg godt kunne mærke et bedre fit og en øget kontrol, og jeg fik f.eks. ikke ondt i skinnebenene. Dog tog det lige et par dage før jeg synes jeg fik fuld glæde af støvlen og hvor jeg måske også blev bedre til at bruge dem, spænde dem korrekt osv. Ligesom de også føltes bedre på dagen når jeg lige havde været i gang i en times tid. I starten kunne det godt føles som om der ikke helt var plads til tæerne f.eks.

Det største problem var at jeg allerede efter første dag havde fået nogle kæmpe aflange vabler på indersiden af underbenet:

https://photos.app.goo.gl/KmCAq4gPw11jGDHy1

Jeg satte almindeligt plaster henover vablerne allerede efter første dag og havde så plastret siddende hele ugen og det løste problemet nok til at jeg kunne køre videre resten af ugen, selv om det nev lidt i starten hver dag. Det at jeg kørte videre hele ugen er nok også grunden til at det gik fra at være en vabel til at være en blodvabel eller et sår eller hvad det nu er.

Jeg var egentlig lidt i tvivl om det var kanterne på tungen/pløsen og siderne af inderstøvlen eller om det var det der underlige grå/sorte mønster på sokkerne som tydeligt kunne mærkes med fingerne:

https://image.funsport.dk/media/catalog/product/cache/1/image/9df78eab33525d08d6e5fb8d27136e95/webshop/falke/2016/16554_3010-01.jpg

eller en kombination. Men jeg er rimeligt overbevist om det er de der tykke, pølsede kanter på inderstøvlens underside og siderne af tungen/pløsen på inderstøvlen.

Er der nogen der har en idé om hvad der er galt her? Har støvlerne været for stramme? For løse? Er mine bens vinkel ned i støvlerne forkert sådan at der er for meget tryk på indersiden af benet?
Var det noget som sælgeren allerede skulle have været opmærksom på i butikken?

Jeg vil egentlig tro at jeg kan forebygge det næste gang ved at sætte plaster på fra starten, men det virker ikke som om det kan være meningen.
Emne:
Tekst:

Når du trykker "Opret indlæg" bliver der sendt en e-mail til dig. I denne skal du klikke linket, så kan dit indlæg ses på siden. Dit indlæg er altså først online, når du har aktiveret det.

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen