Frankrig
Italien
Sverige
Østrig
Tyskland
Weekendski
Søren Christensen 22/12 2009 23:51
Hej Skisport.dk
Vi er så heldige i vores familie at vores farmor vil tage os alle med på ferie. Vi vil gerne på vinterferie, men det er kun mig og min fætter der står på ski. Der er mange af de andre der gerne vil prøve, men der er også nogen der slet ikke vil, og så skal der jo ogsaå være noget for dem. Vi vil gerne til Østrig eller et andet sted i alperne. Hvor skal man tage hen for at der også er noget at lave for "ikke skiløbere"? og hvad er der man kan lave ud over skiløb? Jeg tænker på et sted som f.eks. Bad Gastein eller lign. Der har de da lidt by og kurbadene osv. men er der andre oplagte emner? hører gerne fra folk der har prøvet en lign tur, om folk har kedet sig fordi de ikke vil stå på ski. Tror vi skal afsted over julen næste år. Vi har også snakket lidt om Norge, men vil dog helst til Østrig pga. af naturen. Jeg vil også helst pga. af skiløbet. hehe :)
Asbjørn Nissen 25/12 2009 12:00
Sv: På skidestination med "ikke skiløbere"
Altenmarkt havde jeg slet ikke tænkt på det er en rigtig hyggelig by som sagt og i Zauchensee findes måske det bedste skiløb i Armade I hvert fald med sikkerhed i Sportwelt. Det eneste trælse ved Altenmarkt er at man skal tage skibussen hver morgen og eftermiddag, men det samme gælder f.eks. ST. Johan in Pongau.
Morten Piltoft 23/12 2009 00:47
Sv: På skidestination med "ikke skiløbere"
Hej.
Som du selv er inde på, så er det i jeres situation en god ide, at gå efter et sted, hvor der er ’’noget’’ by. Østrig er i mine øjne ganske oplagt. Bad Gastain kunne sagtens være et godt valg. Ellers vil jeg anbefale steder som St. Johann Pongau el. Schladming. St. Johann har med sine ca. 15 000 indbyggere rimelig meget by med dertilhørende butikker. Dog skal i være opmærksomme på, at der skal køres nogle min. med bil el. bus for at komme op til Alpendorf, hvor lifterne starter. Schladming synes jeg ubetinget er den hyggeligste by jeg har besøgt i Østrig, hvor der også vil være rig mulighed for at ose.
Tysk Garmisch kunne også være en mulighed. Mener der bor i omegnen af 25 000, så også her er det muligheder for at fordrive tiden.
Norge kunne også være en mulighed. Dog skal i være opmærksomme på, at mange af byerne er utrolig små. Fx har Hemsedal Kommune kun 1800 indbyggere. Trysil har dog en lidt større by, men igen rimelig begrænset. Mit forslag ville her være, at bo i fx Lillehammer, som ligger i kort køreafstand fra både Hafjell og Kvitfjell. Stort plus er det her, at det er samme liftkort, som bruges på de nævnte destinationer. Lillehammer byder både på kunst – og frilandsmuseer, så der er mulighed for at være kulturel, hvis man er til den slags.
Mvh
Asbjørn Nissen 23/12 2009 09:38
Sv: På skidestination med "ikke skiløbere"
Jeg tor helt klart i skal holde jer til alperne. Selvom det er hyggeligt om aftenen i en nordisk fjell hytte kan det hurtigt blive kedeligt når man er fanget der hele dagen. Desuden er vejret ikke så tiltalende når man ikke står på ski.
Schladming og Bad Gastein som Piltoft foreslår er to udemærkede forslag især Schladming. Der er noget at give sig til, byen er rimelig hyggelig og det er muligt for ikke skiløberne at tage en lift til toppen af bjerget hvor i så kan spise frokost sammen allesammen. Uanset om de står på ski eller ej vil de se det som en stor oplevelse og det er alle pengene værd for dem. Så sørg for at spise med dem for toppen af en lift.
Ellers vil jeg forslå Zell am see der også er en stor by med en rigtig hyggelig og stor gågade. Her findes også lifte der kan transporterer jer allesammen til toppen, hvor i kan spise frokorst sammen med en fantastisk udsigt ud over dalen og søen på Smittenhöhen.
Sidste destination jeg vil forslå er Saalbach. Det er ikke så stor en by, "men hvilken by??". Der er så meget liv i byen at uanset hvem man er vil man finde den lidt spændende. Der ligger rigtig mange gode spisesteder, barer og afterski steder. Især kan jeg anbefale den Mexikanske resturant der ligger under Alpen Hotel. Fantastisk mad samtidigt med det er billigt. I byen findes der keglebaner og de har en rigtig god lang kælkebane hvor HELE FAMILIEN kan være med. Vi har prøvet at have en 70, en 10 og en 5 årig med op først at spise en god gang aftensmad for derefter at køre hjem på kælk.
De syntes alle tre det var en kæmpe oplevelse!!
Ulla Pedersen 23/12 2009 09:49
Sv: På skidestination med "ikke skiløbere"
Jeg synes også I skal holde jer til alperne. Kan anbefale Altenmarkt, der er en meget hyggelig by med mange forretninger. Der er et lille område i Altenmarkt, men ellers går skibussen til Zauchensee, der er en skøøønt område i Armade. Fra Zauchensee kan man ski helt til Wagrain og evt. tage bussen hjem. Dem der ikke er på ski, kan så tage bussen dertil og man kan mødes der. Der er også bus til Schladming og her gælder liftkortet iøvrigt også. Held og lykke med søgningen.
Søren Christensen 23/12 2009 12:08
Sv: På skidestination med "ikke skiløbere"
Tusind tak for de gode råd. Nu har jeg en del at arbejde med. Der er da en hel at vælge i mellem. Har været i zell am see, og Flachau/wagrain, og skal til Bad Gastein i uge 5. Så nu må vi se hvad vi vælger. Der er da i hvert fald kommet destinationer som jeg ikke selv havde tænkt på :)