Frankrig
Italien
Sverige
Østrig
Tyskland
Weekendski
Hr.nielsen 04/10 2009 23:05
Hej børnefamilie/singel med barn
Jeg er en far der ønsker at give min søn en dejlig oplevelse i vores vinterferie, behøver ikke være i uge 7!.
Da vi ikke har prøvet det før, eller kender nogen der ved om det.
Håber jeg på nogle vejlene tips herfra.
En voksen og et barn.
ønsker at rejse med tog. ønsker at rejse en uge.
ønsker hotel med 1/2 pension.
ønsker at rejse til Østrig.
kunne man få nogle pris ide, Hvad tog,Hotel,liftkort, skileje koster?,
og hvad der eller er man skal tage højde for!.
venlig hilsen
Hr.Nielsen
Finn 05/10 2009 07:15
Sv: ønsker hjælp til valg af skiferie
Hej !
Der er mange gode steder i Østrig.
Vi er meget glade for Wagrain, og kommer der mange uger hver vinter, 3 af ugerne med børn.
Der er en god skiskole i Wagrain med danske skiinstruktørere.
Du er velkommen til at kontakte mig på mail, jeg kender flere OK steder at bo.
Mvh
Finn
Søren Christensen 05/10 2009 10:56
Sv: ønsker hjælp til valg af skiferie
Jeg vil være helt enig i Wagrain. Har selv været der. Det er et super godt område for børn. Vi boede dog i Flachau som ligger lige ved siden af, men området hænger super godt sammen, og man kan komme langt omkring uden at skulle med skibussen. Det var også der jeg var på skiferie første gang. En super oplevelse. I Wagrain kan du også komme på dansk skiskole. Der er generelt rigtig manger danskere der.
Med hensyn til priser kan det variere lidt. Her har jeg taget priserne fra Højmark. det er dem vi altid har rejst med, og det er vi meget glade for. Super service, og gode guider. Tror dog ikke de har togrejser i år, priserne er for Wagrain, men er ca. det niveu i det meste af østrig:
Liftkort priser for 8 dage
Voksen: 1840kr.
Ung: 1514kr. (årgang 91-93)
Børn: 969kr. (årgang 94-03)
Skileje priser for 8 dage (her er valgt "easy Carving" da i begge er nybegyndere.
Voksen: 772kr.
Børn 2 - 12år: 515kr.
Kig lidt rundt på de forskellige rejse selskaber. Der er en del muligheder og de forskellige selskaber gør tingene på deres egen måde.
Priser hos højmark er priser for hotel evt. inkl pension. Derfor skal du tillægge priser for liftkort og skileje. Der er også nogle selskaber hvor prisen er inkl. liftkort men ekskl. skileje.
Håber ikke du er blevet mere forvirret nu, ellers spørg igen, så skal jeg se om jeg kan svare.
Daniel Sykulski 17/10 2009 11:17
Sv: ønsker hjælp til valg af skiferie
Hej Hr-Nielsen
Det er desværre ikke billigt at tage på skiferie (slet ikke første gang) og der er mange ting der skal overvejes.
Tag et kig på http://www.skisport.dk/skirejser/ - her kan du sortere på land, uge, transportform og få et overblik over priser.
Wagrain/Flachau, som andre har nævnt er et godt bud, da det er begynder og børnevenligt. Saalbach er også et bud på et "danskervenligt" område. Som jeg lige kan se, så kører Danski, Nortlander og Team Benns til Wagrain med tog (se ud til at Højmark er stoppet med toget - http://www.skisport.dk/oestrig/wagrain/bureauer/). Jeg ville helt klart gå efter at købe en samlet pakke hos et af selskaberne. Ved valg af destination ville jeg forhøre mig om, hvor lang transport (og hvilken type), der er fra togstation til skiområde.
Du skal nok forvente at give 5-7000 per person med tog, liftkort og ophold.
Ski- og støvleleje koster mellem 500 og 1000 kr som RealSoren skriver. Lej jeres udstyr på destinationen, så har I mulighed for at bytte det, hvis der er noget, der ikke spiller (støvler der gnaver, strammer, er for store etc.).
Derudover skal du overveje køb af skitøj, hvis I ikke kender nogen I kan låne af. I skal som minimum have
- Skiundertøj - gerne 2-3 sæt hver til hele ugen
- Skisokker - uden specielle syninger, der trykker på foden ("Carvingsokker" hjælper ikke skiene med at dreje) - også 2-3 par til hele ugen
- Handsker / luffer (luffer er varmere, handsker mere praktiske). Læder er varmere, stof kan tørres hurtigere, da de kan ligge på radiator (det har læder ikke godt af - de sprækker).
- Skibukser - man kan ikke stå på ski i cowboybukser.
- Skijakke
- Skibriller - jeg synes goggles er bedst. Hvis I vil bruge solbriller, skal I sikre jer, at det er med glas og stel, som ikke splintrer hvis det går i stykker
- Midterlag - her kan bomuldstrøjer (uldtrøjer hvis det er meget koldt sagtens bruges). I behøver ikke købe en teknisk trøje til 600 kr.
- Skihjelm (kan lejes sammen med ski og støvler på destinationer - nogle steder er det gratis til børn
Hvis I kan låne dele af ovenstående er det selvfølgelig optimalt i tilfælde af, at I ikke falder for skiløbet. Ellers kan du google lidt. Et godt udgangspunkt er diverse lagersalg og rest salg, eks. http://www.skisport.dk/skishop/restsalg-skitoej/
Så skal du også overveje skiskole. Rejser I til eks Wagrain, vil der være danske skiinstruktører. Det største spørgsmål er, om det skal være gruppe eller privat. Fordele ved gruppe for er, at I kan møde andre på samme niveau og alder (ved ikke hvor gammel han er, men I vil muligvis ikke komme på samme skole). Fordele ved privat er, at I kan have en fælles instruktør (fælles oplevelse), og man lærer meget hurtigere med privatinstruktør. Gruppe er billigst. Man kan også kombinere. Skiskole (gruppe eller instruktør er et par timer - eks. fra morgen til frokost, og så er man på egen hånd derefter).
Og så skal du gemme lidt håndører til Heisse Chocolat, Glügg wein og Weisbier :-)
Håber det giver lidt svar på nogle af de ting, der ligger uden om selve bestillingen af rejsen.
Der kan være en del investeringer i ski, men det er den fedeste form for ferie - natur, aktivitet og hygge!
Jeg håber I får en god tur.