Nye ski - racecarver

Lars Kraght Kristiansen 12/02 2017 11:38

Hejsa

Årets tur til Ischgl kostede mig et par ski.
Så jeg skal have fundet mit et par nye - det skulle gerne være et par Racecarver ski - udelukkende til pisterne/løjperne.

Kan I være behjælpelige med et godt match?

Jvf denne: https://www.freeride.se/valj-ratt-langd-pa-dina-alpina-skidor/

Så skal jeg bruge en længde fra 172 til 177 cms (min højde er 183 cms)

Jeg er bosat i København - så butiksanbefalinger ville også være super - jeg har tidligere svoret til Fun Ski i Roskilde.

Til slut - et godt tilbud/udsalg er aldrig at fornægte. ;-)

På forhånd mange tak.

Kommentarer:
Der er i alt 14 svar i denne forumtråd.

Steffen Jensen 27/01 2018 07:48

Sv: Nye ski - racecarver

HVAD HAR FOLK AT SIGE OM VOLKL RACETIGER SL
JEG HAR SELV LIGE KØBT DEN OG HAR FAKTISK ALDRIG PRØVET DEN FØR.
SÅ JEG ER LIDT SPÆNDT PÅ HVAD DEN HAR AT BYDE PÅ.

Jan Spile 27/01 2018 15:26

Sv: Nye ski - racecarver

Hej Steffen, jeg har selv kørt på en et par år nu, og det er en fantastisk ski hvis man har en god teknik. Hvis man stadig kæmper lidt med teknikken, eller ikke er i god fysisk form, så skal man vælge noget andet.

Asbjørn Nissen 14/03 2017 22:03

Sv: Nye ski - racecarver

Hej
Jeg synes i hvert fald du før du farer ud og køber en ny race carver skal finde ud af hvilken type race carver der passer bedst til dig. I testen er der tale om gs der er ski beregnet til længere sving. De kører lidt stærkere og er bedst til mellem lange sving (stor slalom) typisk en sving radius på Ca. 20-25m. Den anden type der foreslås er en sl ski den er beregnet til korte sving sving radius på Ca.15 m man kan ikke sige at hvis man er en god skiløber ???? hælder man mest til den ene frem for den anden. Det er et spørgsmål om temperament/kørestil personligt passer gs skiene meget dårligt til mig og jeg vil normalt forsøge at undgå denne type ski medmindre jeg skulle ud på en storslalom bane. Grunden hertil er jeg foretrækker kortsving.

Brian Lund 14/03 2017 23:02

Sv: Nye ski - racecarver

Du er endnu længere nede på en SL ski, typisk 10-12m afhængig af skiens længde! :)

Jan Spile 15/03 2017 20:18

Sv: Nye ski - racecarver

En slalom ski er fantastisk at køre på, og er selvfølgelig helt suveræn i kortsving. Men en storslalom ski, er altså også super lækker at køre på, og klarer selvfølgelig de lange carvede sving, til UG med kryds og slange, men er altså heller ikke helt tosset i de korte sving, selvom der skal arbejdes lidt mere end man skal på en slalom ski.

Allan Holm 13/02 2017 10:16

Sv: Nye ski - racecarver

Hej Lars

Jeg kan klart anbefale testen nummer 1 - den hidtidigt bedste ski jeg nogensinde har kørt på. Meget stabil ved høj fart, men stadig letkørt ved middel hastighed.

Hele serien bliver dog gennemgribende fornyet i den kommende sæson, så det er sikkert værd at vente på.

Med hensyn til forhandler - så er Nautic surf og ski på Blegdamsvej et godt bud.

Med venlig hilsen

Allan Holm

Brian Lund 13/02 2017 13:00

Sv: Nye ski - racecarver

Ski er et meget personligt valg efter din foretrukne kørestil, korte sving, store sving, hastighed, terræn og så videre.

Testen siger i øvrigt også for mig at jeg skal køre 177cm ski og jeg er også 183cm, men jeg har prøvet en masse forskellige ski på en testtur og ellers almindelig skileje og det jeg har fundet frem til er at jeg skal have en stiv ski på omkring 165cm med en drejeradius på cirka 13m. Altså rammer testen i mit tilfælde noget ved siden af!

Mine to foretrukne ski har været:
Fischer RC4 SC
Völkl Racetiger SC

Lars Kraght Kristiansen 13/02 2017 15:08

Sv: Nye ski - racecarver

Hejsa

Tak for svar begge.

Jeg har kigget lidt omkring - og mit tidligere ski var en Fischer - husker ikke den specifikke model.

Den var dog ligeledes 165/166 cms i længden - og de passede mig egentligt ganske fint.

(Link fjernet - det fungerede ikke længere)

Hvordan ville denne Völkl være ift SC modellen?

Er der nogle bestemte butikker i ville gå til?

Jeg skal afsted i uge 12 til Trysil og det bliver udelukkende pistekørsel - hvorfor mine brede planke ikke kommer med.

Alternativt skulle man vente til efter uge 10 - hvor de fleste skibutikker forventes at starte udsalg?

Brian Lund 13/02 2017 16:19

Sv: Nye ski - racecarver

Völkl Racetiger SL er en decideret konkurrence ski, hvor SC "bare" er en ski til meget ambitiøse skiløbere (har jeg ladet mig fortælle), ikke desto mindre har jeg været vældig glad for at køre på SC modellen! Racetiger SL har desuden en lidt kortere drejeradius i forhold til SC modellen. Jeg har ikke personligt kørt på Völkls SL men jeg har kørt både Atomic og Salomons SL modeller der begge også var super aggresive at køre på og rigtigt hurtige fra kant til kant! Men jeg hælder stadigvæk lidt mere til Fischer/Völkl SC personligt.

Fischer SC og Völkls SC minder rigtigt meget om hinanden i forhold til hvordan de er at køre på, Fischeren er måske en anelse stivere men ellers føles de næsten identisk.

Hvilken Fischer ski havde du før, hvis du ved det?

Brian Lund 15/02 2017 23:34

Sv: Nye ski - racecarver

Sport-condrad.com har den til 600€ så 4600 kr er umiddelbart en helt fin pris!

Jan Spile 16/02 2017 11:35

Sv: Nye ski - racecarver

Jeg har en Voelkl Racetiger Worldcup SL, og det er en fantastisk ski på piste, og ret let kørt, synes jeg. Jeg er lige nu i Hemsedal, og har to par ski med, min Voelkl og en Blizzard Quatro RX. På helt ren nypræpereret piste, er der ikke noget som slår min Voelkl, men jeg må sige at Blizzard RX ikke ligger langt efter i disse forhold. Når pisterne så er opkørte, med snebunker blandet med is, og i det hele taget opkørt sne så er min Blizzard bedre. Den kan det hele kortsving, aggresiv carving, opkørt sne, pukler og er også fin i pulver (selvom det ikke er en ski som er bygget til dette). Så hvis du er et sted hvor der altid er super velpræpererede pister, så køb en race carver, ellers gå på jagt efter en moderne allmountain ski.

Jan Spile 16/02 2017 12:25

Sv: Nye ski - racecarver

jeg er forresten 178cm høj og vejer 66kg, min Voelkl Worldcup SL er 165cm, og min Blizzard Quatro RX er 174cm. Begge er 2017 modeller.

Anders 16/02 2017 20:37

Sv: Nye ski - racecarver

Hej Lars,

Mit bedste råd til dig er at prøve skiene før du køber dem. Jeg synes det kan være svært at vurdere et par ski udfra test/beskrivelser.

Jeg har selv i år købt nye ski i Østrig, mens jeg var på skiferie. Jeg prøvede flere forskelige par ski og endte med at købe dem jeg synes bedst om. Inden havde jeg læst en masse anmeldser om skiene, men når jeg prøvede skiene opførte de sig ikke som beskrevet i anmeldelsen. De ski jeg prøvede var i samme prisklasse og alle SL ski, men stadig følte jeg en mærkbar forskel.

Ved godt dette måske ikke hjælper, hvis du vil købe skiene nu. Men så har du fået mit råd.

/Anders

Jan Spile 17/02 2017 09:44

Sv: Nye ski - racecarver

Jeg er helt enig Anders i at det er en god ide at prøve skiene først. Ang. SL ski så er der selvfølgelig forskel på de forskellige mærker, men ikke den store forskel. Der kan derimod være kæmpe forskel på at køre på en vel præpereret ski, og en som ikke er ordnet ordentligt.

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen