Nortlander Guide

Carsten "carlo" Pedersen 13/07 2010 23:32

Hey folkens.

Jeg skal være guide hos Nortlander i sæsonen 2010/11.
Jeg kunne godt tænke mig at høre gode og dårlige historier (hvis de nu skulle være der)omkring jobbet, helst hvis folk har erfaring fra Nortlander. Gode råd og små fifs er også meget velkomne :o)

Hilsen Carlo

Kommentarer:
Der er i alt 5 svar i denne forumtråd.

Jan Mortensen 16/07 2010 21:03

Sv: Nortlander Guide

Har selv været guide, og fik at vide af andre at Nortlander godt kan finde på at ansætte folk (for mange folk). Det vil sige, efter deres guidekursus er der nolge som bliver valgt fra eller "kun kan blive ugeguide, måske i uge 7- uge 10.

Carsten "carlo" Pedersen 17/07 2010 15:51

Sv: Nortlander Guide

Hej Jan.

Mange tak for dit svar, det er da noget jeg vil undersøge. Nortlander har sagt at de tar ligeså mange med på guidekursus som de skal bruge, så de ikke vælger nogle fra....

Pernille Hansen 27/07 2010 10:52

Sv: Nortlander Guide

Hej Carlo
Først og fremmest tillykke med jobbet - det bliver en oplevelse med minder for livet og fantastiske timer på ski :-)

Jeg har selv været guide for Nortlander i en del år og er meget glad for det. Uanset destination får du fede oplevelser og erfaringer med hjem.

Nortlander har tidligere afholdt guidekursus, hvor ikke alle fik job - det blev ændret for 3 år siden, hvor man valgte kun at tage det antal deltagere med, som man skulle bruge.
Guidekurset indeholder en masse undervisning, opgaver og selvfølgelig hygge og fest. Efter kurset får man besked om, hvor man skal arbejde og med hvem. I slutningen af november samles alle guideteams til kick-off, hvor man planlægger arbejdsfordelinger osv.

Det er ikke korrekt, at man kun får arbejde i få uger - disse job findes rigtigt nok, men bliver oftest besat af gamle guider, som ikke har tid til at tage afsted en hel sæson.
Til gengæld er sæsonlængden varierende - på min første sæson for Nortlander var jeg i Söll i Østrig - her var sæsonen kun 8 uger. Tilsvarende er en sæson i Val d´Isère og Val Thorens 5½ måned.

Nogle guider bliver ansat som togguider og arbejder derfor kun hver anden uge - til gengæld har de som primær opgave at feste og stå på ski, så i sidste ende har de mere fritid og skitid end de faste guider - og har det ofte også sjovere. Desuden får togguider lov til at tage afsted før sæsonen og blive efter, så også deres sæson kan blive lang - en kollega endte med 15 uger, selvom der fra starten stod 5 uger - meget ændrer sig i løbet af en sæson.

Jeg har arbejdet for flere forskellige selskaber og vil klart anbefale Nortlander som et firma, som tager sig godt af deres personale, er lette at tale med på kontoret og har styr på deres bookinger - alt dette gør det meget lettere at være guide for dem.

Jeg håber at dette har givet dig svar nok, ellers er du velkommen til at skrive til mig på pernille_dh@ofir.dk

Carsten Pedersen 27/07 2010 20:25

Sv: Nortlander Guide

Hej Pernille.

Tusind tak for dit gode og lange svar, der stod mange af de ting som Morten Gylling også fortalte mig, så det var rart at få det bekræftet fra anden side :o)
Jeg glæder mig voldsomt meget til at komme i gang, er sikker på at det bliver en oplevelse for livet..
Når du nu selv har været afsted flere gange selv, har du så selv prøvet jobtyper, f.eks togguide eller fast guide på en destination ??

Hilsen Carsten

Pernille Hansen 28/07 2010 11:42

Sv: Nortlander Guide

Hej igen
Det kan du tro - jeg har nærmest været hele turen rundt. Har haft en rolig sæson i Østrig som aleneguide, været destinationsguide og destinationschef i Valdisere, ugeguide i Val Thorens, Valdisere, Verbier og Serre Chevalier, Togguide i Val Thorens/Valdisere og senest 6 uger fordelt på guidearbejde, nattevagt og hotelpersonale.

Alle jobs er meget forskellige og fantastiske på hver sin måde. Der er naturligvis meget arbejde i Val Thorens, men til gengæld er der også altid gang i den. De små destinationer byder på mere tid til skiløb og venner, til gengæld færre arrangementer og dermed lavere løn.
Hotellerne har deres eget personale, men arbejder tæt sammen med guiderne...
Du bør nok definere for dig selv, hvad du helst vil, men uanset hvad får du da en super fed sæson.

Måske ses vi - tager selv et par uger igen til vinter :-)

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen