Frankrig
Italien
Sverige
Østrig
Tyskland
Weekendski
Mikael 29/12 2013 08:11
Vi var på Norefjell for 3 år siden og havde en god tur. Det var inden jul så nordmændene var ikke kommet endnu, vi havde det meste til os selv, og ingen køer. Men det betød også at ca 1/3 af området ikke var åbnet. Denne gang tog vi så afsted mellem jul og nytår, velvidende der ville være flere mennesker der, men regnede også med at det hele var åbent. Men det var det langtfra. De tre lifter øverst oppe var åbne, og der brugte vi så dagene med at køre op og ned af de samme 2 bakker, og med megalange køer til de underdimensionerede lifter. I midterområdet var kun en lift og en rød bakke åben, og selvfølgelig med meget lang kø. Det nederste område hvor vi boede og skulle have haft ski in ski out mulighed var helt lukket.
Nu kunne man så bebrejde vejret hvilket de nordmænd vi talte med gjorde. Men hallo, der lå jo sne på alle bakkerne, med meget sjældne bare områder, der var bare ingen som gad præparere dem. Måske havde de ikke sne nok til at hele anlægget kunne åbne, men det var tydeligt at de i venten på frosten og sneen som kom et par dage efter, ikke havde villet bruge tid og penge på at gøre det godt for deres kunder. Nogle af lifterne kunne man se næppe havde været brugt i år, alle stolene var samlet forneden. Og der øverst oppe hvor vi så brugte tiden på at køre blå bakker hele dagen, der var en rød bakke parallelt, med masser af sne, men ikke præpareret. Der var lavet nok til at ”snegarantien” holdt, men ikke mere.
Prikken over i’et var at der var lavet en 400m slalombane på vores bakke, den ville vi så prøve. Vi fik at vide at den kun var for børn. Jeg spurgte om det var hele dagen, eller om det stoppede, det med at den kun var for børn. Kl 11 sagde han. Da jeg så var tilbage kl 11, så var de ved at pille banen ned.
Dem vi lejede hytte af, der var ingen problem, men selve Norefjells skioplevelse og deres indsats for at sikre kunderne en god skioplevelse, det var under al kritik, og vi kommer der ikke mere. De vil sikkert undskylde sig med vejret, men vi der har været der, ved at de kunne have gjort meget mere end de gjorde. Øv.
Fjeldabe 29/12 2013 13:54
Sv: Norefjell en skuffelse
He he, tror du skal sætte dig bedre ind i prepping af bakker. Det de gør på Norefjell og store dele af resten af Norge lige nu, er netop at tænke på skioplevelsen for kunderne. Bare ikke din men kunderne resten af sesongen, som vil nyde godt af de pister som ikke bliver preppet nu hvor sålen så og sige er ikke eksisterende og vil blive ødelagt af preppemaskinen. Det har nemlig været nemlig ekstrem mildt vejr de sidste 2-3 uger.
Men sur røv for jer, ingen tvivl om det! Næste gang må i tjekke forholdene inden i rejser...
Mikael 29/12 2013 16:40
Sv: Norefjell en skuffelse
Jeg troede ikke, jeg ville få noget at tilføje til mit sure indlæg, men i dag blev det mere broget. Jeg spurgte i går damen der solgte liftpas om flere lifts og bakker ville blive åbnet i dag, det sagde hun nej til. Og jeg tjekkede Norefjells morgenmelding de kommer med ca 8:30 hver morgen, der stod heller ikke noget om flere lifter og bakker. Så der var ikke andet at gøre end at tage op til de 2-3 bakker som vi havde ræset tynde dagen før, og stå i de lange liftkøer. Så det gjorde vi. Vi havde madpakke med, ville ikke bruge 310 kr på 2 hamburgere+soda igen, spiste frokost deroppe, og så tilbage i liftkøen. Her hørte jeg så nogen sige at stolelifterne i mellemområdet kørte! Vidste ikke helt om vi kunne regne med det, men vi var trætte af de samme bakker, så ind i bilen og ned til mellemområdet. Jeps, 3 store og vigtige lifter var åbnet, så vi fik 2 timer på det rigtige område som var 50% åbent. Herligt. Men hvorfor f..... skulle det være en hemmelighed, selv for os som var online i hytten?
Min søn og jeg kommer ikke til Norge på ski mere, det er ganske vist... Dyrt og dårligt
Mikael 29/12 2013 16:43
Sv: Norefjell en skuffelse
Hej Fjeldabe.
jeps, de har nok mere forstand på sne end jeg har, men da de endelig åbnede flere bakker, se herover, så var det ikke nydeligt preppede bakker, der var meget løs sne, og en smule grene der stak op. Så de kan når de vil(skal).
Jeg må nok sydpå næste skiferie...
Hanne 29/12 2013 17:31
Sv: Norefjell en skuffelse
Hmm - træls med en dårlig oplevelse. Men synes måske I selv har lidt skyld i det. Jeg havde ikke turdet satse på et så forholdsvis lille område så tidligt på sæsonen.