Nord på i påsken

Nikolai Sørensen 11/02 2012 23:11

Hej

Jeg er ved at arrangere en tur nord på for familien. Vi har en lille på under 1 år med, så derfor skal der gerne være skiin/out - så vi kan bytte i løbet af dagen. Vi vil også gerne et sted hen hvor pisterne samles i bunden, så det er nemt at mødes der, og ikke bliver spredt på forskellige sider af bjerget (som trysil).

Har kigget lidt på Hemsedal og Hafjell... Men det har ikke kunnet lade sig gøre endnu at finde noget at bo i til under 3000 pr mand (6 voksne) og 3 soveværelser. Kan det virkelig være rigtigt?

Hvad kan i anbefale?

Nogen der kender nogle privateudlejere der endnu ikke har lejet ud i påsken?

Kommentarer:
Der er i alt 4 svar i denne forumtråd.

Kakr49 12/02 2012 16:14

Sv: Nord på i påsken

Hej Nikolai

Påsken er den uge, hvor alt er sindsygt dyrt i Norge,det er denne uge alle nordmænd er på fjellet, som også betyder lange liftkøer. Derfor skal du ikke forvente at finde noget billigt og slet ikke med ski-inn/ski-out. Måske skulle du prøve at kigge lidt på Idre Fjäll i Sverige, ligger også tilpas langt nordpå, så man kan regne med gode pister, også i uge 14.
Stena Line har f.eks. stadig en lejlighed ledig, til en pris af 10.000 kr. med færge til Oslo. Ellers prøv at tjekke hjemmesiden for Idre Fjäll, for ledige lejligheder.

http://www.idrefjall.se/

Mvh
Kaj

Nikolai Sørensen 12/02 2012 16:37

Sv: Nord på i påsken

Sjovt nok har jeg allerede siddet og kigget på Idre Fjäll. Det er væsentligt billigere!! Tror sgu det blir der til vi tager.

Er der nogen der kan anbefale nogle "hytte områder" frem for andre?

Thomasdk 12/02 2012 20:43

Sv: Nord på i påsken

God ide mht Sverige i påsken. Har lige måtte aflyse en familietur til Trysil, da de gik helt i spåner over de priser. Så vi tager også Sverige til familieturene nu.
Det er svært at anbefale nogle hytter ud over andre. Normalt skal man lige holde øje med om pisterne er åbne på sydsiden. Man kan risikere at nogle hytter ikke har ski out ordenligt, fordi eks dalen 1+2 er afhængige af natursne. Så de åbner først efter nytåret når der er kommet meget sne. Det er vist ikke aktuelt ref deres driftsstatus.
http://vinter.idrefjall.se/vader.asp/flik/driftsrapport
For nuværende ser det fint ud, du skal bare vælge en hytte tæt på receptionen og Ica hvis det er dig de jager ud efter morgenbrød eller pizzaer. Den slags er ikke så dyrt som i norge :-)
I øvrigt behøver i heller ikke slæbe så meget mad med, der er en ret god Ica på resorten, og nede i Idre by yderligere 2 gode supermarkeder. Mener deter Ica og Willys. Priserne er som i DK eller lavere, de har det hele undtagen øl/vin og godt rugbrød.
Håber i når at booke en hytte så sent, og i får en rigtig fed tur.

Andreas Reenberg Bothmann 12/02 2012 23:36

Sv: Nord på i påsken

Hej,

Hvis I tager til Idre, så kan jeg varmt anbefale en afstikker en dag el. to til Fjätervålen. Mener bare at det tager godt et kvarter i bil dertil:

http://www.fjatervalen.se/?sid_ID=&kID=3

Man kan købe fælles liftkort m. Idre.

Fjätervålen er ikke så stort (større faldhøjde end Idre!!), men til gengæld er det super pister og flot natur;-)

Go' tur;-)

Bedste hilsener
Andreas

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen