mere brugervenlighed i søgning

Benjamin Holmsteen 21/12 2008 00:13

For at Skisport.dk kunne være lidt mere brugervenligt, burde søgningen på skirejser inkludere søgemuglighederne: "Inkl. eller eksl. liftkort" + "Antal personer". Derved undgår man at spilde tid på søgeresultater, som ender med "uden liftkort" for "6 personer".
Man bør søge på nøjagtig det, man ønsker fra starten, så man ikke behøver gennemgå dusinvis af irrelevante rejsetilbud.

Kommentarer:
Der er i alt 4 svar i denne forumtråd.

Benjamin Holmsteen 21/12 2008 00:20

Sv: mere brugervenlighed i søgning

PS: samt indkvarteringsmuligheder: hotel/hytte/lejlighed... og 1/4, 1/2, 1/1 pension.

Jørgen 21/12 2008 09:56

Sv: mere brugervenlighed i søgning

hej
du rammer lige midt i problemet, nemlig en database som ikke opfylder kundernes ønske, når det drejer sig om at være mere præcis i sin søgning, men hvad skylles så denne mangel, ja her kan årsagen kun våre en dårlig database struktur,i form at et dårligt tabel og normaliseringsforarbejde, resultatet bliver at kunderne ikke gider/får noget konkret ud af deres søgning, og dermed sælger ski-bureauerne ikke noget af betydning ved hjælp af denne facilitet i skisport.dk . ønsker man at lave noget som du og jeg kan bruge, må skisport.dk tage udgangspunkt i at vi ønsker at spørge bredt og få enkle men præcise svar, disse svar vil give de ski-bureauer som indberettter deres ledige pladser et mersalg ved hjælp af skisport.dk.


hilsen jørgen

Skisport.dk - Redaktion 21/12 2008 11:20

Sv: mere brugervenlighed i søgning

Hej Benjamin og Søren

Tak for jeres indlæg.

Vi gør faktisk en hel del for at forbedre søgefunktionen. Vores interesse er at så mange som muligt har en god opfattelse af databasen og nemt finder skirejserne. Vi har faktisk ikke lavet Skisport.dk for at irritere hverken brugere eller bureauer...

Men synes naturligvis også i skal have lidt baggrund:

- Vi modtager rejser fra mere end 35 rejsebureauer
- Baseret på mere end 25 bookingsystemer
- Nogle med liftkort inkl. i priser andre ikke (og der kan være forskel på typen af liftkort)
- Nogle med familiepriser, andre med personpriser baseret på fyldte lejligheder og andre med totale lejlighedspriser.

>ja her kan årsagen kun våre en dårlig database struktur,i form at et >dårligt tabel og normaliseringsforarbejde

En god databasestruktur er fundamentet for en god søgning, og den har vi såmænd også. Men tilføjede vi eksempelvis 1/4, 1/2 og fuldpension. I søgningen ville 80 % af den data vi får fra bureauerne "falde ud".

Jeg vil vove påstanden at strukturen er i top, men at vi også er begrænset af det data der kommer ind. Det er naturligvis vores opgave at få bureauerne til at leverer de data, så vi hele tiden kan forbedre os. Men prøv du at se om du kan få 35 bureauer til at følge en standard...

Der findes pt. 200.000 muligheder og det er mange, så vi er klar over at man som forbruger også skal have et rimeligt klart ønske om hvor og hvornår man vil rejse. Ellers kan udbuddet blive relativt uoverskueligt.

Derfor findes der også mulighed for at afgrænse på kriterier som vi med sikkerhed kender, eksempelvis antal pistekilometer og højde for skiløbet.

Det kan gøres her: http://skisport.dk/skirejser/udvidet/

Og vi har også afgrænset så der kun søges bl.a. restpladser, det kan gøres her: http://skisport.dk/skirejser/restpladser/


>og dermed sælger ski-bureauerne ikke noget af betydning ved hjælp af denne facilitet i skisport.dk

Denne vil jeg kommenterer lidt friskt på... Hvad ved du om det??
eller med andre ord, det gør de i høj grad. Vil du se beviser så kig forbi vort kontor i Århus så skal vi gerne vise dig dokumentationen.

MEN, enig, det skal være bedre og det arbejder vi løbende på, så endnu flere finder deres skirejse her.

Til denne vinter har vi fået opdelt alle flyrejser på lufthavne - ret relevant, men nogle bureauer kan fortsat ikke leverer afrejselufthavn.

Vi arbejder pt. på søgningen på antal personer.

Ja med andre ord ligger vi ikke på den lade side hvad angår optimering.

Vi er naturligvis glad for jeres indlæg som er med til at holde os på dupperne. Så tak for disse.

Vi lover jer, vi arbejder på tingene.

Glædelig Jul og Godt Nytår, og luk så den computer, det er jul og helligdage og oplagt tid til at finde en skiferie og komme afsted. Sneen har aldrig været bedre på denne tid af året.

Mvh redaktionen

Jørgen 21/12 2008 11:56

Sv: mere brugervenlighed i søgning

kære redaktion
Jeg hedder jørgen og ikke søren
selvfølgelig giver det problemer med at linke data fra bureauernes systemer, men problemer er til for at blive løst, sådanne typer af problemer bliver løst hver dag af dygtige it-medarbejdere. når i skriver at i har problemer med at få de forskellige bureaer til at følge en bestemt standard, så kan jeg se hvilken standard det skulle være, det drejer sig om at udlæse data fra et system, som så indlæsses i jeres system, det kan/bør da ikke give de storre problemmer, men det skal ingen hemlighed være at jeg vær gang sidder og kæmper med dårlige hjemmesider, som i deres søgninger er utrolig snævre, så overvejer jeg at lave en side som er meget konkret i sin søgning,

Ps. jeg tager til Soelden om et par dage og kommer først hjem efter nytår
hilsen jørgen

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen