Frankrig
Italien
Sverige
Østrig
Tyskland
Weekendski
Jan 04/01 2010 17:40
Vi skal snart til Zell am See, vi har aldrig kørt denne tur og vil høre om der er nogen der har nogle gode råd til den bedste vej, hvilken rute er den hurtigeste, kan man regne med ca 12 timer, vi har ikke planer om at overnatte undervejs
Jan 07/01 2010 19:33
Sv: Med bil til Zell am See
Hej Rasmus og Asbjørn
Jeg takker for input fra altid friske, velmotiverede og hjælpsomme ski entusiaster
Hilsen Jan
Rasmus Skov Jensen 04/01 2010 21:14
Sv: Med bil til Zell am See
Hej Jan
Det afhænger helt af forholdene, jeg var i Zell am See i weekenden.
Et hold af dem vi mødtes med dernede, kørte derned på 12 timer men brugte 20 timer på at kører hjem i lørdags.
Det afhænger utrolig meget af hvornår på døgnet du kører og om der er tale om højsæson-weekend eller lavsæson.
Vi brugte selv 4 timer på at komme til Salzburg lufthavn fra Zell am See lørdag formiddag.
Mvh Rasmus
Ole Nørholm 08/01 2010 09:55
Sv: Med bil til Zell am See
Hej Jan.
Vi kører altid om vinteren og har gjort den gennem de seneste 15 år.
I mine øjne er det kritiske område fra Munchen og frem til destinationen - så vi kører fra Sjælland kl ca 20 og bruger mellem 12 og 14 timer.
Vi har været i Badgastein flere gange og langt af vejen er det den samme som du kan vælge. Vi kører via Salzburg og kort efter vian landevej imod Zell am See. Det her altid gået fint når bare du kommer forbi Munchen inden kl 7-8 om morgenen.
God ferie.
Ole
Jan 05/01 2010 23:37
Sv: Med bil til Zell am See
Hej Rasmus
Vi har vores hus i Zell am See fra den 30.01. til den 6.02 dvs. uge 5 jeg er usikker på hvornår på døgnet det er bedst at starte fra DK. vi vil helst kører i et træk, på forhånd tak for svar.
Hilsen Jan
Rasmus Skov Jensen 06/01 2010 06:44
Sv: Med bil til Zell am See
Hej igen
Jeg kan ikke give et sikkert/rigtigt svar på det - da det er helt individuelt hvad man foretrækker. Men mit bud er at der er mindst trafik om natten. Men om I er til en tur, med afgang kl. 22 fredag aften, ved jeg ikke. Den er hård efter en uges arbejde, men man får en skidag ekstra hvis man ankommer lørdag morgen.
Der er mange faktorer i spil, hvem er man i bilen. Børn/voksne, hvor mange er der til at tage rattet og hvor skihungrende er man.
Men natkørsel vil alt andet lige betyde mindre trafik.
Men snestorm om natten er også noget mindre sjovt at kører i end snestorm i dagslys... hvis nu uheldet er ude.
Husk der også er mulighed for at finde billige flybilletter til Salzburg hos Transavia og Cimber Sterling. Det kunne jo være et mere komfortabelt alternativ hvis i bor i nærheden af Billund eller Kbh.
/Rasmus
Asbjørn Nissen 06/01 2010 10:39
Sv: Med bil til Zell am See
Der er ingen tvivl om bedste tidspunkt at køre fra DK er som Rasmus siger om aftenen. Personligt ville jeg måske starte allerede kl. 21 men fred være med det. Den bedste nat at køre på er mellem lørdag og søndag da lastbil kørsel generelt er forbudt fra kl. 24.00 natten mellem lørdag og søndag til kl. 24.00 natten mellem søndag og mandag i Tyskland.
Det er som sagt det bedste tidspunkt at køre på, men det koster en skidag.
Bedste rute!!
Personligt kan jeg bedst lide at køre over Ulm og der efter Innsbruck selvom den er lidt længere, men man undgår Munchen(hvilket er et stort plus) og der er næsten ingen trafik fra kassel bakker. Der kommer lidt trafik når du når Østrig, men det er langt fra slemt.