Frankrig
Italien
Sverige
Østrig
Tyskland
Weekendski
Jens 29/09 2008 10:38
Jeg har en del forskellige spørgsmål omkring anwärter-uddannelsen ved SBSSV.
1. Hvordan foregår eksamen? Er det multipelchoice eller er det en eksamination? Hvor lang tid varer eksamen og hvor højt er niveauet?
2. Hvordan er forholdet mellem teori og praksis? Både ved eksamen, men også generelt igennem uddannelsen?
3. Hvor mange er der på holdene? Især ved de kommende i december?
4. Hvordan foregår en almindelig dag, er der undervisning hele dagen og om aftenen?
5. Er det muligt at leje ski i Kaprun, før uddannelsen starter?
Håber der er nogle tidligere anwärterelever som kan svare på mine spørgsmål.
På forhånd tak.
Mads Baandrup 02/10 2008 22:04
Sv: Mange spørgsmål omkring Anwärter.
Louise: Så er det afgjort, at det bliver A07. Du har nok ret angående tog og mængden af bagage. Kan du ikke sende mig en mail igennem min profil, så vi kan aftale nærmere.
Hvis der er andre der gerne vil have nogle at følges med til A07, så kan I jo bare skrive..
Rasmus: Du har vist fat i noget.. Det vil jeg prøve at undersøge. Tror dog dine ski er en smule for korte til mine 196 cm.
Morten Piltoft 03/10 2008 03:21
Sv: Mange spørgsmål omkring Anwärter.
Hej Mads.
Som du selv er inde på, så er det eneste rigtige at købe dit udstyr i Wagrain. Er ret sikker på skiskolen har en aftale med den butik som ligger lige overfor Grafenberg. Der udover vil du helt sikkert også kunne få en god rabat hos Huber, som har 3-4 butikker i Byen. Det er et dansk-østrigsk par som ejer dem. Liz som er dansker passer butikken på Kirchboden og datteren(Kristina) mener jeg hun hedder, er i butikken under Grafenberggondolen ved siden af Kühberg...
Thomas Wind Bøglund 29/09 2008 16:42
Sv: Mange spørgsmål omkring Anwärter.
Hej Jens,
Jamen selvfølgelig kan du da få lidt svar...
1. Eksamen består af flere dele - tror det er op til 10 forskellige ting du gerne skulle bestå i før du kan kalde dig anwärter. Men som du sikkert har hørt, kan du godt dumpe og stadig få lov til at undervise - bare du tager re-eksamen i marts. Der er alt lige fra "Tysk-kundskaber" til "lavine og piste kendskab" Alt teori er skriftligt og IKKE multiple choice - men svar i stikord er helt i orden (Plus at underviserne er rigtig flinke til at hjælpe dig hvis du er helt stuck i noget). Der er i alt 2 skriftlige (så vidt jeg husker) og det er her det er sværest. Jeg anser det dog ikke for at være svært såfremt man kan semi tysk og ikke er et bon-hoved. Bare læs dine ting og snak med andre om det. Lad være at stresse over det og tag med dine undervisere på kitsch und bitter om aftenen. Du skal i øvrigt "kun" få en 4'er på skala fra 1-5 hvor 1 er bedst, for at bestå.
2. Det er det praktiske der er bliver brugt mest tid på, men du skal også bestå det teoretiske... Praktisk er der 2 ting der er vigtigt - dit lehrerauftritt (Hvor du får at vide at nu er dit hold fx nogle unger der skal lære at plove - el. lign - kan også fx være voksne der skal lære at lave kurver - så skal du lave en bane og vise alt og lege med dem) og den endelige schulefahren. Det sidste er nok egentlig det nemmeste men det bliver hypet helt vildt (typisk af de tøser der er på holdet) - men det er "bare" det i har øvet hele ugen - SÅ DET KAN ALLE! (Ellers fortjener de ikke at være skilærere)
3. 10 pr. hold - i alt 12-15 hold
4. Dagen starter med skiundervisning med små prøver igennem dagen(der alle sammen tæller af underviserens indtryk af dig som skilærer - så hold dig ikke tilbage - men giv den gas og råb højt!) - Hellere lave fejl og vise at du forstår at du har lavet fejl istedet for at tøve. Efter endt skiløb er det tilbage til jeres hostel, hvor den typisk hedder en en hurtig lur og så til undervisning. Undervisning kører fra 16:30 til 18:00 og fra 19-19:30 til 21:00 (Nogle gange slutter det lidt tidligere) Herefter hedder den weissbier, jägertee og party med underviserne i Kaprun.
5. Jep - det vrimler med udlejningssteder...
PS. Husk ordbøger, panodil og godt humør...
MVH
Thomas (Tog anwärter fra d. 9/12 - 18/12 2007)
Linda 30/09 2008 13:41
Sv: Mange spørgsmål omkring Anwärter.
Hej Jens...
Lige et lille tillaegs-svar..
Som Thomas siger; ja, det vrimler med udlejningssteder i Kaprun, men jeg vil foreslaa dig hurtigst muligt at faa dine egne ski... Tror ikke det er mange skiskoler der giver dig ski til undervisning...
Jeg har mine undervisningsski, og KUN undervisning, og saa de lidt bedre til naar jeg har fri... Men snak med salgsstederne hvor du skal arbejde... Jeg er sikker paa de kan lave et godt tilbud, og selvfölgelig ogsaa testkörsel...
MVH Linda
Mads Baandrup 30/09 2008 15:40
Sv: Mange spørgsmål omkring Anwärter.
For det første ved jeg ikke hvorfor forummet har kaldt mig Jens i denne tråd, jeg hedder nu Mads, men skidt med det.
Thomas: Mange tak for det lange og forklarende svar. Det hjalp rigtig meget og kan helt sikkert også hjælpe andre.
Linda: Grunden til at jeg vil leje ski i Kaprun er, at jeg først regner med at købe ski når jeg kommer til Wagrain, hvor jeg er blevet ansat. Så jeg har mulighed for at prøve dem af før jeg køber og, som du selv skriver, regner med at kunne få et godt tilbud. Derfor får jeg brug for at leje ski i Kaprun under uddannelsen og ville lige sikre mig, at det var muligt.
Desuden har jeg lige et ekstra spørgsmål: Hvordan er det nemmest og billigst at komme fra Danmark til Kaprun? At flyve eller med tog til München og så videre derfra?
Danni Jacobsen 30/09 2008 18:16
Sv: Mange spørgsmål omkring Anwärter.
Hey Mads
Hvornår regner du med at tage til Kapurn ? jeg skal selv ned og have uddannelsen, så kunne da være hyggeligt at rejse derned sammen, hvis vi alligevel skal have uddannelsen i samme periode
Mvh
Danni Jacobsen
Lise 30/09 2008 20:39
Sv: Mange spørgsmål omkring Anwärter.
Ang transport er det hurtigst at tage fly til München, derefter ska du med tog til Zell am Zee og til sidst bus til Kaprun (taxi holder os udenfor banegården). Hvis du har Wild Card, sparer du en del penge på togbilleten.
Der er et par skift undervejs, men hvis man er et par stykker der følges, er det lettere når man har meget at slæbe på..
Vi ses i Wagrain..
Hilsen Lise
Mads Baandrup 30/09 2008 21:11
Sv: Mange spørgsmål omkring Anwärter.
Danni: Jeg regner med at tage anwärter fra d. 7. december (A07), men afventer at skiskolen siger ok for at tage det sene kursus. Hvis jeg skal tage det tidlige A06, så skal jeg nok sige til. Vil nemlig også gerne følges med nogle derned.
Lise: Jeg har Wild card, så tog er nok det billigste, selvom det tager noget længere tid.
Louise 01/10 2008 17:23
Sv: Mange spørgsmål omkring Anwärter.
Hej Mads!
Jeg er selv tilmeldt Anwärter A07 i Kaprun fra d. 7/12 til 16/12 og har efterfølgende job i Zell am See. Så hvis det ender med, at det bliver det kursus du også skal på, kunne det være super, hvis vi kunne finde ud af at følges derned. Jeg tror også at tog er det letteste når man har bagage med til en hel sæson, men fly er helt sikkert også en mulighed.
Hilsen Louise
Rasmus 02/10 2008 08:53
Sv: Mange spørgsmål omkring Anwärter.
Hejsa
Overvej at købe et par billige / brugte ski. Jeg vil gætte på det ikke koster meget mere end at leje dem i 10 dage, og så kan du enten sælge dem bagefter eller bruge dem som "arbejdsski" og derved spare penge i sidste ende :-)
Jeg har et par korte Fischer Habit Twintip ski (168cm til salg), dem kunne du købe bruge på kurset og så lege med dem i parken bagefter. Prisen er 1.900.-
Mvh
Rasmus