Frankrig
Italien
Sverige
Østrig
Schweiz
Tyskland
Weekendski
Sanne Andersen 05/10 2009 09:03
Vil bare lige forhøre mig om hvilken "vej" jeg skal køre når jeg skal til Idre Fjell, Sverige når jeg bor på Fyn. Vi plejer at køre over Sjælland, og oftest Øresundsbroen i stedet for at sejle Helsingør-Helsingborg.
Een gang har vi sejlet hjem fra Göteborg-Frederikshavn pga. snestorm.
Men hvad er jeres erfaringer; Jylland kontra Sjælland???? Jeg leder selvfølgelig efter den hurtigste og billigste vej.
Mvh Sanne
Rasmus Skov Jensen 05/10 2009 15:50
Sv: Liiiige et hurtigt spørgsmål
Hej Sanne
Når du taler billigst så kræver det nok lidt mere information om hvornår.
Tager man eksempelvis Frederikshavn - Oslo eller Frederikshavn - Göteborg spares en del km i kørsel og dermed slid på bilen og to broafgifter. Samtidig med at man kan være heldig at sejle om natten og dermed spare tid som kan bruges på ski i stedet.
Men er det uge 7 eller 8 kunne man godt forestille sig prisen for en færgebillet er højere end i lavsæsonen.
Har du en firmabil som er betalt er emnet omkring slid på bilen væk og så er broerne nok det billigste vil jeg skyde på.
/Rasmus
Michael E. S. Larsen 05/10 2009 15:55
Sv: Liiiige et hurtigt spørgsmål
Hej Sanne
Hurtigst må vel være over Storkøbenhavn (færge eller bro)
Billigst? - Øresundsbroen koster under alm forhold 275 hver vej og jf. google tager det 1 time og 19 min + hvad du betaler i brændstof. Ca 125 km fra Vallensbækgrenen
Mht færgen HH, så koster det ved online-booking 500 kr og mindre brændstof, samt muligheden for strække ben, ca 65 km fra Vallensbækgrenen.
Mvhmich
Sanne Andersen 05/10 2009 19:59
Sv: Liiiige et hurtigt spørgsmål
Mange tak for Jeres svar. Det drejer sig om uge 10 og vi satser på at køre om natten pga. småbørn i bilen og håb om "køre-ro".
Har desværre ikke firma-bil, det kunne ellers have været rart:-)
Sanne
Kim Pedersen 06/10 2009 11:02
Sv: Liiiige et hurtigt spørgsmål
Hej sanne
Jeg har boet 3 sæsoner i Sverige og har kørt turen til Idre eller Sælen mange gange. Jeg bor også på fyn Det er helt sikkert det hurtigste at køre over sjælland, jeg plejer at tage Helsingør færgen du sparer 60 km og prisen er den samme som broen.Jeg synes dog det sværeste valg er i Gøteborg. Man kan vælge vej 45 gennem Sverige over Åmål Sunne Malung Sælen
eller man kan køre over Oslo Trysil igennem Norge. Vejen gennem Sverige er den korteste men der er mere motorvej over Oslo. Tidsmæssigt er det lidt det samme. Turistbusserne kører igennem Sverige med gps viser over Norge.
Hvis i vil over jylland vil jeg foreslå den nye colorline færge fra Hirtshals til Larvik den tager kun 15 længere end Frederikshavn - Gøteborg til gengæld er man i Larvik med en times kørsel til Oslo.
Jeg vil sige at det er hurtigst over sjælland men mest afslappet over Larvik. Håber du kan bruge svaret
Mvh Kim
Thomasdk 06/10 2009 16:54
Sv: Liiiige et hurtigt spørgsmål
Hej Sanne
For os plejer det at passe med at køre fra Malmø ved midnat, så bliver det lyst samtidigt med at vejene bliver dårligere deroppe. Du skal vel så lægge +2 timer til. Hvis det kan hjælpe på din planlægning. Dog kørte vi over Torsby -> Mälung.
Thomas
Sanne Andersen 07/10 2009 12:25
Sv: Liiiige et hurtigt spørgsmål
Takker igen! Jeg kan bestemt bruge jeres svar!!!