Lejlighed i Ischgl

Jette Skiveren 01/11 2008 11:48

Er der nogen,som har tips om lejligheder i Ischgl. Vi er 4-5 personer.
Og til dem med erfaring, er det en stor ulempe at bo uden for centrum. Skibussen kører vel tit?
Det er vores første gang i Ischgl
Mvh
Jette

Kommentarer:
Der er i alt 3 svar i denne forumtråd.

Asger Laursen 01/11 2008 15:07

Sv: Lejlighed i Ischgl

Skibusserne i Ischgl er rimeligt effektive, så det er ikke noget problem at bo lidt udenfor centrum. Der er heller ikke mange muligheder for at leje sig ind i centrum, da det mest er hoteller der ligger der. Centrum er af meget beskeden størelse. Hvis jeg var dig ville jeg søge noget syd for byen, altså ind i dalen i forhold til Ischgl. Så skal i ikke så meget igennem for at nå frem til en lift.

Asger

Ivan Rafn 01/11 2008 23:34

Sv: Lejlighed i Ischgl

Har været der en del gange.

Det sværeste i Ischgl er faktisk at finde noget ordentligt at bo i til en rimelig penge.

Jeg kan anbefale at du ringer til turistbureau'et (det er det alle andre gør) eller check'er siden her.

Du skal ikke regne med at de reagerer på email's, så du skal igang med at ringe til dem.

Jeg kan bekræfte at skibusserne kører stabilt, og det er generelt uproblematisk, så vær ikke nervøs for at komme til at bo lidt uden for byen. Eneste ulempe er at de stopper med at køre ca. kl. 19 (så vidt jeg husker), og derefter er der kun taxa.

Det har selvfølgeligt kun betydning hvis i er festaber, men hvem bliver ikke det i skibyernes Ibiza?
Er man flere er prisen for en taxa heller ikke noget problem.

Et enkelt sted det er lidt upraktisk at bo, er på den anden side af hovedvejen; jo højere jo værre. Der går nemlig ingen skibus, så det er gå-ben eller taxa morgen og aften.

Kommer i til at bo der, kan jeg anbefale at i bruger skistalden under Pardatzgrat-banen, så i slipper for at slæbe grejet frem og tilbage.

Og så, iøvrigt; rigtig god tur. Ischgl er et af de bedste skisteder i Østrig, og afterskien fås ikke bedre noget sted.

David 02/11 2008 09:47

Sv: Lejlighed i Ischgl

Hej.

Jette, jeg har været 3 gange i ischgl - dyrt men dejligt - det bedste og biligste sted jeg har boet er i haus Gravida. Det rejseselskab der har mest chek på ishgl er vist fokus rejser / stjerne ski. Hvem kender ikke Iris.

ISHGL ER SUPER......

David

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen