Kort skitur mellem jul og nytår

Pauline 25/10 2015 13:21

Vi har en skimæssig udfordring i år. Vi vil gerne være hjemme juleaften pga gamle forældre, og har to teenagedrenge, der SKAL være hjemme nytårsaften. Pga uddannelse og sport er uge 7 desværre også "væk" når vi gerne vil have drengene med.
Så vi forestiller os en hurtig tur til enten Sverige eller Norge. Har ikke været nordpå de seneste 10 år, og vi har ikke så mange dage.
Nogle gode forslag :-).
Tusinde tak.

Kommentarer:
Der er i alt 2 svar i denne forumtråd.

Brian Lund 26/10 2015 00:50

Sv: Kort skitur mellem jul og nytår

Hvor kører i fra? Har i nogen krav til området, størrelse eller andet?

For nogle år siden var vi 3 dage i Oberwiesenthal og Klinovec (Tyskland / Tjekkiet) mellem jul og nytår, de to skiområder har fælles liftkort. De har dog ikke så mange kilometer pister, de har hhv. 15 og 18 km pister. Det rækker lige til 1-2 dage i hvert af områderne, synes jeg... Vi boede i Tjekkiet midt ude på bøhlandet, der skete ikke en pind, men det var dælme billigt! 2 overnatninger inkl morgenmad for 4 mand for 102 EUR, _i alt_! Aftensmad på det gamle hotel med indretning fra kommunisttiden; 8 EUR og det var endda inklusiv en øl og to shots! Der var så også et stykke at køre til pisterne... Liftkort er også meget billigere end i alperne eller i Norge/Sverige! - Ulempen er nok at områderne ligger relativt lavt (700-1200m ca.), så jeg tror måske man kan være uheldig med snesituationen, de lokale sagde dog at der altid var gang i den mellem jul og nytår og vi havde da også fine forhold, ny sne og frost.

Skal jeg der ned igen vil jeg nok bo et andet sted (var på SU på det tidspunkt). I Oberwiesenthal så det mere hyggeligt ud, men det var også et lidt andet prisniveau for overnatninger.

Der ligger også lignende områder i Harzen, Willingen og Winterberg som endda er lidt tættere på Danmark, men her gælder det også at områderne ligger lavt. Jeg ville faktisk have været til Harzen (Wurmberg / Braunlage) da vi ende i Oberwiesenthal, men jeg kunne med en lille uge igen se at der ingen sne var og at der ikke kom noget. Jeg havde booket værelser alle tre steder igennem booking.com, værelser som alle kunne afbestilles med få dages varsel, så det var nemt bare at afbestille de to andre da jeg kunne se vi var nødt til at køre lidt længere!

Brian Lund 26/10 2015 01:09

Sv: Kort skitur mellem jul og nytår

(Jeg har i mellemtiden set dine gamle indlæg igennem og kan se i kører et sted fra Sjælland)

Norge og Sverige har jeg ikke den store erfaring med, andet end at jeg har været en enkelt dag i Isaberg. Det er nok et område der er for lille til de fleste til meget mere end en enkelt dag (og så har man også kørt alle pisterne 3-4 gange hver, mindst).

Men de nærmeste "større" områder er Branäs og Romme alpin eller et af områderne i Sälen i Sverige. (700-800 km fra København)

I Norge er det Norrefjell ved Oslo eller måske Hafjell, Kvitfjell eller Skeikampen (700-830 km)

Til sammenligning er de områder i Tyskland jeg nævnte tidligere mellem 600 (Braunlage) og 730 km (Oberwiesenthal) fra København, der er dog også lige en færge undervejs.

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen