Frankrig
Italien
Sverige
Østrig
Tyskland
Weekendski
Bremer 06/03 2011 21:22
Sidste år kørte vi fra København via Uddevalla, Åmål, Sunne osv. til Lindvallen. Fra Uddevalla er det landevej resten af vejen, og især i dagtimerne kan der være en del trafik.
I år kørte vi via Oslo og Trysil til Stöten. Der er motorvej til et stykke nord for Göteborg og igen efter Strömstad til et stykke efter Oslo. De resterende stykker er landevej og ”omkørsler”, da byggeriet af motorvejen er igang. Landevejen til Stöten via Trysil er fin, og det er kun det sidste stykke fra Trysil til Stöten, der er reel ”bjerg”-kørsel.
Til Stöten vil jeg klart vælge ruten gennem Norge igen. Det er alt andet lige mere rart at køre på motorvej – især hvis man kører om natten. Husk på, at der er en reel risiko for at møde en elg på de kanter.
Til resten af Sälen områderne bliver det nok for mange ekstra kilometer, men landevejen er godt nok lang!
Både i Sverige og Norge er der ”stærekasser” undervejs - Pas På! Især i Norge er prisen for en fartbøde meget høj. Vær ydermere opmærksom på, at der er motorvejsafgift i Norge. Den kan betales v.hj.a. en dansk BroBizz i ”AutoPass”-banerne.
De sidste par år har vi stået på ski søndag eftermiddag efter ankomst.
Sidste år kørte vi fra København kl 02.00 og ankom i Lindvallen ca. kl 11.30. Det blev en lang dag efter at have kørt det meste af natten, og selvom børnene havde sovet ok, så var de også temmelig påvirkede af den lange biltur.
I år tog vi en overnatning fra lørdag til søndag på hotel i Moss, stod tidligt op og kørte videre til Stöten, hvor vi ankom ca. kl 11. Der var helt klart mere overskud og energi hos både forældre og børn.
Begge år har vi stået på ski lørdag, og er kørt hjemad midt på eftermiddagen, for at ankomme til København først på natten til søndag.
Effektiv køretid til Lindvallen er ca 8½ timer (primært natkørsel og noget over fartgrænserne på landeveje - ok føre)
Effektiv køretid til Stöten er ca 9 timer (på eller marginalt over fartgrænsen - godt føre).
Hanne 07/03 2011 15:06
Sv: Kørerute til Sälen
Fint med et konstruktivt indlæg som andre sikkert kan have glæde af.
Jeg er ikke 100% enig, da jeg f.eks. ikke foretrækker motorvej frem for alm. landevej, men det er jo en smagssag.
Jeg kan selvfølgelig også godt forstå, at I kører en del om natten, når der er børn med, men ellers synes jeg, at det er ret hårdt og trættende at køre langt om natten - men det kan jo have noget med alder at gøre :-)
Det er et par år siden, jeg sidst er kørt via Oslo, og du skriver noget om motorvejsafgift - det synes jeg ikke, jeg kan huske noget om, er det noget nyt? (altså bortset fra den afgift, der altid har været i selve Oslo)
mvh
Hanne
Bremer 07/03 2011 21:09
Sv: Kørerute til Sälen
Hej Hanne
Det er første gang vi kører gennem Norge, så om motorvejsafgiften er en ny ting, det ved jeg ikke.
Jeg har desværre smidt BroBizz-kvitteringen ud, men jeg mener det var 4 forskellige poster (bla. Svinesundforbindelsen og bomstationer ved Oslo), der løb op i ca. 100 NOK samlet.
Du har helt ret i, at vi vælger aften/natkørsel pga. børnene. Det bliver bare en mere ukompliceret tur, når ungerne sover størstedelen af vejen.
Mvh Rasmus