Frankrig
Italien
Sverige
Østrig
Tyskland
Weekendski
Pauline 30/01 2012 14:31
Vi har før kørt til Wagrain flere gange og skal i år til Canazei. Vi har booket Rødby-Puttgarten tidligt om morgenen, da vi ikke vil køre om natten. Vi tager en ekstra overnatning ca 60 km før Canazei. Hvilken vej skal vi køre derned? Vi vil helst køre så meget som overhovedet muligt på motorvej.
Tusinde tak for hjælpen.
Michael Larsen 30/01 2012 17:25
Sv: Kørerute til Canazei
Fra Puttgarten er der ca kort på hovedvejen over Fehmarn, og Autoban 1 starter omkring Heiligenhafen og så er der motorvej Autobahn 7 - A 3 og A 9 til München, så rundt om München og mod Innsbruck og videre over Brennerpasset ad A22 i Italien - altså motorvej hele vejen til Chiusa (Klausen) nord for Bolzano i Italien. Herfra er der bjergkørsel indover Dolomitterne til Canazei - I kommer her til at køre på vejene gennem pisteområdet der hører til Canazei, så I kan risikere snedækkede bjergveje, så husk kæderne.
Alternativt er at køre til Cormedo Al´Isarco (Karneid)som er en lidt fladere rute ind i Val di Fassa.
mvh
Michael
Pauline 31/01 2012 16:36
Sv: Kørerute til Canazei
Tusinde tak Michael. Jeg har læst andre steder at vi måske skal køre helt ned til Ora og så dreje ind. Vi skal bo i Campitello di Fassa...Jeg bryder mig absolut ikke om bjergkørsel i sne..kan du anbefale den vej rundt om Ora?
Mvh Pauline
Søren Urup 31/01 2012 17:10
Sv: Kørerute til Canazei
Hej Pauline.
Jeg blander mig lige - har været i Canazei mange gange og er næsten altid kørt ned til Ora og så mod Canazei (ca. 1 time op). Der er lidt bjergkørsel i starten op fra dalen, men så går resten dejlig let (de er i fuld gang med at udbygge vejen). Det tager kun lidt længere end turen over Val Gardena og op over bjerget. Jeg vil kun køre over bjerget, hvis jeg er helt sikker på, at der ikke ligger sne.
Godt tur - fantastisk område
Hilsen Søren
Pauline 31/01 2012 17:15
Sv: Kørerute til Canazei
Hej Søren
Det lyder som sød musik i mine ører. Vi syntes at turen via Ora så noget længere ud, men hvis vi slipper for sneglefart og eventuelle snekæder, så er der ingen tvivl.
Vi kører over Ora.
Og vi glæder os. Vores debut i Italien. Har kun gjort Østrig, Frankrig, Schweiz og Norden da børnene var små.
Mange hilsner
Pauline