Frankrig
Italien
Sverige
Østrig
Tyskland
Weekendski
Jesper W 16/01 2016 14:06
Hej alle. Skal afsted uge 6 fra Nordjylland til Wagrain.Forældre og tre børn første gang.Er meget i tvivl om ruten da alle snakker om stensikker kø ved München.Har booket hotel i Nurnberg fredag( kører hjemmefra fredag morgen) og efter morgenmad lørdag var planen at køre til Passau over Regensburg og videre ned til Wagrain.Er der mere ide i at køre via München trods risiko for kø.Håber at nogle har noget erfaring de vil dele ud af ? Vh.Jesper
Jeanette 19/01 2016 19:34
Sv: Kørerute
Jeg kan kun anbefale at være uden om München om lørdagen inden kl. 7-7:30.
God tur.
Mvh Jeanette
Jesper W 19/01 2016 20:18
Sv: Kørerute
Hej Alle. Som skrevet regner jeg med at køre fra Nurnberg lørdag ca 9:00 og må så være ved Munchen ca. 11:00.Forestiller mig ringvejen omkring Munchen er 3 el. 4-sporet. Kan der virkelig være så meget kø at det hele går i stå ?
Har værelse i Wagrain fra 15:00 og indtjekning og skileje til børnene skulle da helst være på plads på ankomstdagen. Lad mig endelig høre da jeg er i syv sind... vh.Jesper W
Niels Leth-sørensen 19/01 2016 22:14
Sv: Kørerute
Hej
Lige et indspark, jeg har en lille tommelfingerregel om at kommer forbi München inden kl 06.00. Har kørt i stortset alle uge men skal dog sige at min største erfaring er uge 7, München inden kl 06.00 så går det meget sjælden galt.
Problemet er ikke motorvejen der er der plads nok, udfordringen er når du skal skifte motorvej, her bliver de mange spor til 2 og det skaber altså ofte kø lørdag i rigtig mange uger. Så mit råd er München inden kl. 06.00 lørdag eller overnatning syd for München.
Skihils
Niels Leth
Peter Troelsen 20/01 2016 20:47
Sv: Kørerute
Jeg synes faktisk det er blevet værre omkring München og mellem München og Rosenheim med tiden. Jeg plejede pgså at sigte efter München Nord inden 06:00 lørdag morgen (uge 6), men har revideret det til 05:30.
Ellers kører vi fredag aften via A7-A70-A73-A9-A8... A70 er et dejligt afbræk fra danskerbil-med-tagboks kolonnen, da de fleste andre kører A7-A3-A9.
Vi forsøger altid at nå frem til lifterne åbner lørdag, da det ofte er den dag, der er færrest på pisterne.
Karin Vang 03/02 2016 00:15
Sv: Kørerute
Hej Jesper W
Jeg kørte gennem Hamborg kl. 8.30 i dag tirsdag. De mange vejarbejder generede helt tydeligt morgentrafikken i det sydgående spor, men det er nok ikke så slemt op af dagen. I øvrigt mener jeg, at tidsforbruget ved en smule kø her og der slet ikke vil overstige en længere omvej.
HUSK: For at have lov til at køre på motorvej i Østrig, skal man købe en VIGNETTE. Den koster 8,70 EUR for 10 dage og kan købes på alle tankstationer syd for München eller ved selve grænseovergangen. (der er store reklamer for det langs motorvejen).
mvh Wagrain-veteranen
(hvis I har spørgsmål om busser, lifter m.v., så skriv - selv om det er i 11. time)
Lars 16/01 2016 20:58
Sv: Kørerute
Jeg har ikke prøvet kø af betydning de gange hvor jeg har været i østrig ( har været i Wagrain de sidste 6 år med bil) Dog vil jeg anbefale at du evt. når syd om München for en overnatning hvis I magter det køremæssigt. Og så ellers tidligt afste? om lørdagen, så kan man lande i Wagrain omkring middagstid alt afhængig af div pauser.
Hyst 16/01 2016 21:01
Sv: Kørerute
Kø omkring München var i gamle dage, ringvejen er så udbygget østom nu at der kun ville være kø ved en større ulykker. Du kan simulere din kørsel på kort og se evt. muligheder for kødannelse på:
http://www.bayerninfo.de/auskunft
Vejen over Regnesburg er noget af en omvej.
Jesper Wissing 16/01 2016 21:23
Sv: Kørerute
Ok.tak for det.giver noget at tænke over.Vh.Jesper
Hyst 16/01 2016 21:44
Sv: Kørerute
Det som Lars skriver om tidlig er der mange som dyrker, overnatter du f.eks. i Putzbrunn ved München og så af sted tidlig om morgenen og morgenmad undervejs ved en pause, så kan være i Wagrain når liften åbner - det giver 2 ekstra skidage, hvis du gør det samme på vejen hjem.
Måske du skulle skænke tidspunktet for at komme igennem tunnelen i Hamburg større tanker? Kommer selv igennem Hamborg lidt før 8.00 men skal heldigvis ikke igennem tunnelen (kommer fra Sjælland).
Martin Lauridsen 17/01 2016 15:58
Sv: Kørerute
Nu skal jeg jo ikke kloge i dit køremønster, men vi kørte sidste år fra Herning til Flachau (10 km fra Wagrain) Vi kørte kl. 18.00 fredag aften og holdte i Flachau kl 07,00 næste morgen, du skal nok have et par timer ekstra fra Nordjylland. Jeg ved heller ikke hvor gamle dine børn er, men vi havde 4 børn med, de 2 yngste på 5 og 9 år og et par teenagere. Vi kørte overhvovedet ikke stærkt, sjældent mere end 120. Vi var 2 der kørte og skiftedes til det. De små sover hele natten. Dette blot for at sige at jeg ikke helt forstår du tror det tager så lang tid. At I gerne vil overnatte undervejs er selvfølgelig noget I vælger, superfint, så er man også mere frisk når man når frem. Men med det afgangstidspunkt kommer du snildt syd for Munchen fredag inden i skal overnatte, og det vil jeg mene er en fordel, for trods det andre skriver kan der være voldsom kødannelse omkring Munchen, og især nordfor når man kører sydpå, og modsat den anden vej.
Karin Vang 30/01 2016 20:25
Sv: Kørerute
Jeg vil ikke gøre mig klog på kø om lørdagen omkring München idag, idet jeg de senere år har taget Autotoget på "skæve dage", men en god regel var overnatning SYD for München. Prøv at få annulleret din overnatning i Nürnberg - der er alt for "højt oppe". Når du når ud på E55 syd for Salzburg, så ignorér din GPS, hvis den fortæller dig at tage afkørsel 46/47 til Wagrain - vent og tag afkørsel 66, så slipper du for at køre helt ned i dalen ved BISCHOFSHOFEN for derefter at skulle kravle hele vejen op igen til WAGRAIN.
mvh Wagrain-veteranen (er her på 3. uge 2 dg endnu)
Torben Hermansen 17/01 2016 18:24
Sv: Kørerute
Blot til kommentaren om, at køproblemer er en saga blot:
På trods af 4-5 sporet motorvej omkring München (nødsporet inddrages), har jeg stort set altid oplevet massive problemer i retning syd-nord lørdag formiddag i slutningen af uge 7. Jeg går ud fra (ingen erfaring hermed), at det samme gælder nord-syd fredag eftermiddag/aften ugen forinden ...
Karin Vang 30/01 2016 20:44
Sv: Kørerute
Øh - jeg glemte lige: Søndag den 10.1.16 var der rigtig mange strækninger med vejarbejde nord for og i det nordlige Hamburg, men da hastighedsbegrænsningerne er 80 km/t, så gav det egentlig ikke nogen forsinkelse. Men det var jo søndag aften. (fredag er måske en ganske anden sag).
mvh Wagrain-veteranen GLÆD JER - skiferie er toppen
Jesper Hedegaard 17/01 2016 22:15
Sv: Kørerute
Ja - tænk hellere på Hamburg, nærmere bestemt Elb-tunnel og E45.
I sommerferien sidste år var der 4-5 store vejarbejder på de sidste 50km nord for Elb-tunnel, hvilket skabte mega-køer - og der er åbenbart stadig 2 tilbage.
Selv kørte vi igennem med campingvogn og nok højest 10 min forsinkelse pga nedsat hastighed.
Men det skete også på hverdage og udenfor myldretid - det er altid godt at planlægge sin tur, så mulige flaskehalse ikke skal passeres, når alle de lokale skal igennem samtidigt ;o)