kender nogen badgastein?

Morten M 18/09 2002 09:22

Da min og jeg familie er forholdsvis nye i Alperne, ville jeg lige høre, om nogen kender stedet badgastein, i Østrig. Vi er nemlig rimlig usikre, på om det område passer til os standart sikløbere.

på forhåmd tak

Morten

Kommentarer:
Der er i alt 5 svar i denne forumtråd.

Ivan Rafn 12/01 2003 11:26

Sv: kender nogen badgastein?

Jeg kan supplere lidt

Jeg har været 2 gange i Badgastein og 1 gang i Hofgastein.

Gasteiner-dalen består jo af Dorf-, Hof-, Bad- og Sportgastein.

Liftkortet dur til alle byernes skiområder samt til Graukogel-området.

Det er dog kun Badgastein og Hofgasteins områder der hænger sammen, så hvis man vil prøve de andre områder så skal man med skibussen/taxa/køre selv.

Kører man selv er det intet problem, men det kan være noget bøvlet med busserne.

Der er skiløb på alle niveauer, lige fra et pænt stort børneområde i Angertall (det er det område som forbinder Bad- og Hofgasteins områder) til suverænt offpiste på bagsiden af bjerget i Sportgastein. Der er desuden et mindre børneområde i Badgastein.

Vi har selv haft en 8-årig pige med til både Bad- og Hofgastein, og det har været super begge gange.

Jeg kender også andre (nybegynder-) familier som har været i Badgastein, og de har også været meget tilfredse.

Der er mange østrigere som tage på skiferie i Gasteinerdalen, fordi den hører til i den billigere ende. Årsagen er at Gasteinerdalen før i tiden var meget brugt som kursted, på grund af de varme "termal"-kilder. Men da den tyske sygesikring fjernede tilskud til kurophold forsvandt stort set alle gæsterne, og det sænkede priserne betydeligt.

Badgastein ligger på en bjergside, og det gør at der stort set ikke er nogle lige gader, og at de alle sammen går opad (!). Tricket er dog at benytte ski- og støvlepakeringen ved foden af liften (er lidt dyrt, men pengene værd), så slipper man for at skulle tage turen op og ned hver dag i skistøvler og med skiene på nakken, og så er det intet problem, heller ikke for børn.

Det er kun den første dag man syntes det er hårdt. Men når man så ser gamle damer med stok, som nærmest løber op og ned, så strammer man sig an, og så er der intet problem.

Badgastein har den bedste offentlige svømmehal og udendørsswimmingpool. Der er legeland og gratis Internet under restauranten på toppen af Stubnerkogel. Snyd ikke jer selv for HüttenZauber på Bellevue Alm, tirsdagen aften (bestil biletter i god tid), det er suveræn alpeunderholdning. Prøv også restauranten/hytten ved mittelstation (jeg kan ikke huske hvad den hedder), hvor man bliver kørt op til liften igen med gratis snetaxa (en vogn der er spændt efter en snescooter), børnene elsker det. De har fin mad, og selvfølgelig Germknödel (mest for børn). Hvis i har mulighed for at bo på Bellevue-hotellet, så er det suverænt godt.

Bad Hofgastein (eller bare Hofgastein) er en alm. flad by, så her er ikke problemet med alle de skrå gader.
Hofgastein-området har de fleste familiebakker.
Jeg har sjældent spist så god mad som på det hotel jeg boede på i Hofgastein (jeg kan desværre ikke huske navnet), det var helt overdådigt.

Generelt er der meget lidt natteliv i de 2 byer, så det er ikke på grund af afterskien man skal tage derned.
Tilgengæld er der mange hytter i terrenget.

Skiområderne er ikke særligt nybegyndervenlige, men har man nogen skierfaring er det et super sted, til rimelige priser.

En dag var Sport-, Bad- og Hofgastein lukket fordi det blæste 100Km på toppen, med tykke skyer osv.. Da var det suverænt at vi bare kunne køre til Dorfgastein, og stå på ski der hele dagen i høj sol og fin sne. Da vi kom tilbage om eftermiddagen var der stadigt lukket.

Meget anbefalelsesværdigt til familier og andre som kan stå på lidt over begynderniveau.

Rasmus Skov Jensen 19/09 2002 07:48

Sv: kender nogen badgastein?

Hej Morten
Vi var i Badgastein i år 2000, hvilket du kan læse lidt om på:
http://skisport.dk/oestrig/badgastein/

Hvis du med standard skiløbere mener, at I ikke er begyndere længere, og kan køre på røde pister uden alt for meget besvær, mener jeg Badgastein er et ok sted for jer.

Specielt udskiftningen af 3 stols-liften som går fra Angertal tilbage mod Badgastein med en ny 4-stolslift med "æggeskal", er en kraftig forbedring af området.

Selvom eksempelvis Graukogel området ikke virker særligt stort, så snyd ikke jer selv for en dag der. Fordelen er, at der næsten ingen mennesker er, og så er der masser af læ i tilfælde af blæst.

God tur.

Med venlig skihilsen
Skisport.dk

Rasmus Skov Jensen

torben 24/09 2002 22:19

Sv: kender nogen badgastein?

Hej Morten

Rasmus har ret omkring selve området. Men jeg aligevel fortælle at selve byen er kanon hyggelig og ligger nærmest på en bjegskråning og så husk lige badetøj, byen har nemlig et udendørs vandcenter med opvarmet vand fra bjergene og det må man bare ikke gå glip af.

Niels Leth-Sørensen 14/10 2002 12:51

Sv: kender nogen badgastein?


Ang. Badgastain

Jeg er stort set enig med de andre om områdets kvalitet, dog mener jeg der mangler en vigtig ting : Der er urtolig meget bus/taxi kørsel i Gastaindalen hvis man vil udnytte hele sit liftkort. For nogen betyder det intet at bruge sin skitid i en bus/Taxi. En anden ting er at selve Badgastain er en meget " kringlet" by at bevæge sig rundt i. Så en tur til Badgastain med børn, der let kan blive trætte og bøvlet, ville jeg ikke selv vælge. Fin et sted hvor området er sammen hængende, hvor man kan bor tæt på liften.Eks: Vestendorf - Oberndorf - Canazei, en mulighed kunne også være Wagrain, men der er der også mulighed for lidt buskørsel. Vigtigst syntes jeg : Bo tæt på liften og vælg heller et mindre område, så tiden bliver brugt på skiløb og ikke buskørsel. Der er langt nok til Alperne i forvejen.

Niels Leth-Sørensen

JC 19/11 2002 15:42

Sv: kender nogen badgastein?

Det er et stort minus at det ikke er sammenhængende.
der er en fed nedtur i sportgastein.

JC

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen