Frankrig
Italien
Sverige
Østrig
Tyskland
Weekendski
Lisbeth 06/09 2011 21:27
Jeg har set, at der er flere andre, der spørger efter ski in/out i Østrig og der kommer forslag med flere gode muligheder. Dog, så har jeg den krølle på min historie, at vi er 2 familer på i alt 7 (3 voksne og 4 børn), der godt kunne tænke os at bo i en hytte eller alternativt 2 lejligheder i samme kompleks.
Hvis vi også kunne få opfyldt vores ønske om ski in/out og ydermere i et børnevenligt område i kortest muligt køreafstand, og i øvrigt være til at betale - så ville være helt fantastisk.
Jeg har de sidste 4 aftener søgt nettet tyndt og kan ikke finde noget eller HVIS jeg falder over et sted, der opfylder vores krav, så er det naturligvis "allerede" lejet i uge 7 og 8 (vi skal afsted én af disse uger). Egentlig så troede jeg, at jeg på nuværende tidspunkt var tidlig ude, men jeg er så blevet klogere.
Er vores ønsker fuldstændig urealistiske?
Det er supernemt at finde noget nordpå, der indfrier vores ønsker, men efter sidste år med snestorm og minus 18C, så kunne vi godt tænke os at få noget mere ud af skiferien end at spille spil og drikke varm kakao ;-)
Har i nogle idéer? Alle forslag modtaget med kyshånd :-)
Bo Rasmussen 03/08 2014 16:13
Sv: Hytte eller lejlighed med ski in/out i Østrig
Hej
Jeg står lidt i samme situation, så jeg ville bare hører om du fandt noget?
Mvh
Bo
Kent D. Hansen 07/09 2011 10:58
Sv: Hytte eller lejlighed med ski in/out i Østrig
Hej med jer
jeg kender 2 stedet i Sølden www.haus-manfred.at/
de har 2 stk 5 personers lejligheder.
Huset ved siden af http://www.hausgabriela.at/ boede vi i forige år, også et godt alternativ. de har 2 stk 6 personers lejligheder.
begge ligger 75m - 100m fra giggijoch liften.
Mvh. Kent D. Hansen
Ole Nielsen 07/09 2011 11:24
Sv: Hytte eller lejlighed med ski in/out i Østrig
Hej,
der er vist en lejlighed ledig her til maks 9 personer i uge 7 : http://www.pfefferbauer.at/sowi/index.php?page=home
Det er svært at sige noget generelt, men ski in/out i Østrig betyder mange gange at man kommer til at bo lidt oppe på bjerget og derved får længere at gå når man vil ned til byen. Som du selv er lidt inde på vil i gerne opleve lidt udover at sidde og spille i hytten, og det foregår jo typisk i byen.
Ski in/out betyder ingenting for mig, blot man bor tæt på skibussen så prioriterer jeg hellere pris, område og afstand til by.
mvh
Ole
Lisbeth 07/09 2011 15:15
Sv: Hytte eller lejlighed med ski in/out i Østrig
Tak for super gode bud på lejligheder sydpå. Har allerede sendt en forespørgsel afsted til linket til Saalbach :-)
Sölden har vi været inden vi fik børn og vi kunne måske godt tænke os at prøve et nyt område.
Det er ret små børn vi skal have med så derfor vil vi helst have ski in/out og helst ikke ned af en mørkerød pist. Ungerne er 5,6,7 og 8 år og har henholdsvis 1 og 2 uger skierfaring på bagen. Jeg kan levende forestille mig hvordan det vil være at stå i en skibus med dem inkl. deres udstyr. Neeeej, ikke et rart billede, vel ;-)
Kom endelig med flere bud, der lader til at der er stor erfaring og velvillighed til at dele ud af den.Skønt.
Ole Nielsen 08/09 2011 11:41
Sv: Hytte eller lejlighed med ski in/out i Østrig
Hej Lisbeth,
lige for at få det på det rene, ligger hytten i byen Hinterglemm som sammen med Saalbach er en del af skicirkuset, men hold rolig fast i det, jeg har boet begge steder, men vil til enhver tid foretrække at bo i Hinterglemm med min familie.
Men lige en advarsel, hytten ligger ret langt oppe ad Pfefferweg som er ret stejl, lang og hård at gå op ad, og jeg tror måske i vil få mest glæde af at bo tættere på børnebakkerne, som ligger på stik modsatte bjerg imellem schwarzacherweg og vejen Oberhaid - (brug et kort for at få et indtryk af hvor)
Flere ledige lejligheder kan findes på
http://www.saalbach.com/de/sommer/unterkunft/freie-unterkuenfte.html
Udbudet er nok størst hvis i deler jer op i to mindre lejligheder.
mvh
Ole
Dan Knudsen 10/09 2011 17:28
Sv: Hytte eller lejlighed med ski in/out i Østrig
Hej Lisbeth
Prøv og se om du ik kan bruge det her
http://www.skihuette-ferienwohnung-oesterreich.com/5/Skiurlaub_in_Österreich.html
http://www.almwelt-austria.at/
Mvh Dan
Lars Rochat 12/09 2011 15:18
Sv: Hytte eller lejlighed med ski in/out i Østrig
Hej - Du kan evt. prøve at kigge på Wagrain www.wagrain.at - Har boet på Widmoos http://www.widmoos.at/ (ved ikke om de har plads)
Lars Rochat 12/09 2011 16:13
Sv: Hytte eller lejlighed med ski in/out i Østrig
Hej igen - Hytter kan du prøve www.frosch-ferienhaus.de - de har hytter fra 4 pers og op
Andreas Ulke 13/03 2012 07:21
Sv: Hytte eller lejlighed med ski in/out i Østrig
Hej Lisbeth,
jeg kan ikke lade være med at smile lidt. Vi er lige vendt hjem fra skiferie i norge. Det har været godt men nu er vi lige præcis i samme situation som jer. Næste gang skal det være Østrig. Med 2 mindrer børn er det jo som Uhrskov siger 50m fra pisten er ikke tæt på og 100m fra pisten er langt væk. :-)
Nu vil jeg bare lige høre - lykkedes det jer at finde noget? Jeg er snart ved at fortvivle efter at have brugt flere timer på at søge på nettet inkl. google earth!!
m.v.h.
Lisbeth 13/03 2012 09:06
Sv: Hytte eller lejlighed med ski in/out i Østrig
Nej, det lykkedes ikke rigtigt - vi endte med at tage til Kläppen i Sverige i uge 8. Vi havde en dejlig tur og vejret var heldigvis med os i år.
Området var fint ifht børnene. Nu har de så fået en uge mere på ski, så til næste år der skal vi afsted til Østrig. Så der kommer jeg til at sidde i samme situation igen - måske skulle man allerede booke noget nu, selvom det egentlig er sommerferien jeg er igang med at planlægge på nuværende tidspunkt :-)?
Martin Lund Andersen 13/03 2012 16:35
Sv: Hytte eller lejlighed med ski in/out i Østrig
Hejsa.
Jeg kobler mig også lige på her. Var i samme situation i år samtidig med, at vi også gerne ville gøre det forholdsvist billigt. Så derfor endt vi i salen(lindvallen), hvor vi kunne få gratis skileje, skiskole samt liftkort til de børn der var under 7 år gammel.
Men for en far som gerne vil køre i mere end 3 minutter før man skal med liften vil jeg gerne hvis der var lidt mere;0)
Så jeg glæder mig til at høre om der kommer nogle gode bud på især hinterglemm.
Mvh
Martin
Peter 13/03 2012 18:22
Sv: Hytte eller lejlighed med ski in/out i Østrig
Kläppen er et fantastisk sted for små børn og park nørder :o)
Men jeg vil også gerne kigge med.
Vi havde ungerne med for første gang til Kläppen sidste år og tager derop igen på lørdag (uge 12). Jeg kan se det er lidt sent temperatur-mæssigt, men det ser ud til lige at gå.
Men næste år vil jeg også rigtig gerne til Østrig. Det behøver ikke at være et stort sted, Jeg savner bare nedkørsler der er længere end 3-4 minutter.
Som et indspark vil jeg gerne sige at jeg var i Sestriere med firmaet i januar. Hotellet var helt i skoven og selve Sestriere var noget mindre end jeg havde regnet med, men super til børn. Og tog man gondolen til Sauze d'Oulx (der findes vel også hoteller)var der det mest fantastiske område, med lange skovnedkørsler (elsker dem). Og Italienerne er ikke helt dumme til at preparere pister. De var helt i top, bedre end Sölden, hvilket ikke er helt skidt :o)
/Peter
Jeanette 14/03 2012 22:00
Sv: Hytte eller lejlighed med ski in/out i Østrig
Hejsa!
Vi var for første gang i Østrig med børnene i år efter flere gange nord på.
Vi boede helt fantastisk her: http://www.app-mary.at
Det er i Kaprun ved Zell am See og skibussen køre LIGE uden for døren hvor du både kan komme til Kirsteinhorn og Zell am see som er perfekte steder til børnefamilier at starte op på i Østrig.
Huset har flere størrelser dejlige lejligheder og en stor have fyldt med sne som børnene kan boltre sig i efter en god skidag.
Hilsen Jeanette
Lisbeth 15/03 2012 08:49
Sv: Hytte eller lejlighed med ski in/out i Østrig
Hej Jeanette,
Tusind tak for dit indlæg - det ser meget interessant ud!
Hvor lang tid tog det med skibussen og komme hen til pisterne/lift og var der mulighed for at leje skiskab ved liften/gondol?
Hilsen
/Lisbeth...
Thomas Jensen 16/03 2012 10:59
Sv: Hytte eller lejlighed med ski in/out i Østrig
Hej
Vil blot byde ind m. tre destinationer hvor ca. al indkvartering er ski-in/out:
Ober/Hoch-gurgl
Obertauern
Kühtai
vh
thomas jensen, http://alpeferie.dk/
Jeanette 16/03 2012 13:35
Sv: Hytte eller lejlighed med ski in/out i Østrig
Ja jeg mener det er muligt i Zell am See at leje skabe, men det brugte vi ikke.
Det tager 10-15 med skibussen både den ene vej og den anden vej.
Hilsen Jeanette
H 16/03 2012 23:47
Sv: Hytte eller lejlighed med ski in/out i Østrig
Jeg er netop kommet hjem fra skitur i Østrig, boede i nye store lejligheder i Westendorf 5-8 pers, renoverede 2011/12
Skiudlejning ligger under lejlighederne 50 - 75 m til skilift og børne/begynderbakke og alle skiskolerne
Sne helt ned til fortov i byen
Lejlighederne = www.feinsinn.nl
God fornøjelse
Mvh
Hardi